Tilvejebringelse af ressourcer til elektrisk mobilitet
Elektrisk mobilitet giver alle forudsætninger for en effektiv og mindre klimabelastende fremtid, men den giver os også nogle udfordringer: fra råstoffer til genbrug. Volkswagen påtager sig ansvaret og arbejder på komplette løsninger til gavn for både mennesker og miljø.
Elektrisk mobilitet kræver råstoffer
Mobilitet kræver energi. Elektrisk mobilitet er en særligt effektiv form for mobilitet. Som fører kommer du nemlig tre til fire gange så langt i en elbil som i en bil med forbrændingsmotor med samme mængde energi. Strømmen får den nye ID.3 fra et litium-ion-batteri.
De enkelte celler i litium-ion-batterierne består af to elektroder, en separator og elektrolytvæske. Og elektroderne består af henholdsvis grafit og litium, nikkel, mangan og kobolt. Uden disse råstoffer kan der ikke dannes elektrokemiske lagre med sammenlignelige egenskaber. Ikke endnu i hvert fald.
Råstofferne i ID.3-batteriet.
Hvilke centrale råstoffer anvendes i et litium-ion-batteri? Hvor i verden udvindes de? Og hvor meget af hver type råstof anvendes i din ID.3? Her kan du finde ud af det.
Kobolt: grundstoffet
Navnet kommer af cobaltum (latinsk for "trold"), fordi man tidligere troede, at de forurenede malmen med dette dengang ubrugelige mineral.
- Grundstofbetegnelse Co
- Reserver* 7.000.000 t
- Udseende Metallisk blåt/gråt
- Aggregattilstand Fast
*Industrielt tilgængelige ressourcer på verdensplan i 2019 med nutidens teknik; kilde: USGS