Højere, hurtigere, mere støjsvag.
Højere, hurtigere, mere støjsvag.
ID. R Pikes Peak.
Hvad kan den elektriske supersportsvogn ID. R Pikes Peak fra Volkswagen, som i sommeren 2018 vandt det legendariske bjergracerløb på Pikes Peak, egentlig? Nok til at nå målet i 4302 meters højde på rekordtid understøttet af den teknologi til elbiler, som også driver Volkswagens ID.-familie.
1440 højdemeter, 156 skarpe sving og 19,99 km på 7.57,148 min.: Efter 31 års fravær og 8 måneders udviklingstid satte Volkswagen bogstaveligt talt ydelsen i den eldrevne prototype ID. R Pikes Peak helt på spidsen. Nemlig op på spidsen af Rocky Mountains – ved Race To The Clouds, det mest berømte bjergracerløb i verden. Motorsportsklassikeren i Colorado er legendarisk. Konstant skiftende vejr, temperaturer på under 0 grader celsius og det lave iltindhold i luften gør løbet til en hård test.
”Optimale forhold”, glæder Dr. Frank Welsch sig over. Han er medlem af mærkets øverste ledelse og har ansvaret for forretningsområdet teknisk udvikling. For ham er comebacket i bjergløbet også vejen til toppen inden for elektrisk mobilitet.
Og det er rent faktisk sådan, at mens forbrændingsmotorer får problemer oppe i denne højde, så har elbiler som fx ID. R Pikes Peak ingen problemer med den tynde luft. Så her er det kun føreren, der er truet af højdesyge. Han hedder Romain Dumas, er 40 år gammel og franskmand. Da Volkswagen i 1987 senest med en Golf deltog på Pikes Peak, var Dumas kun en lille dreng med en stor drøm: Formel 1. Og han blev faktisk racerkører. Og fabrikskører hos Porsche. Han kører rally, deltager i veteranbilsløb og har vundet otte 24-timers-løb. Eksempelvis i Le Mans, på Nürburgring og i Spa-Francorchamps. I 2016 opnåede han endda den tredjehurtigste tid nogensinde i Pikes Peaks 102 år lange historie. Og alligevel har Dumas stor respekt for bjerget – også den dag i dag. ”Anvendelsen af elmotorer er en udfordring”, siger han. Som fører skal man omstille hele sin kørestil, for bilen reagerer anderledes. Men det er lige præcis denne spænding og de ekstreme betingelser, der pirrer ham – frem til i dag har han vundet klassikeren tre gange. Og desuden er pokalerne fra Colorado næsten de eneste, som han opbevarer i sin lejlighed. De fleste andre har han foræret væk. Den historiske rekord på Pikes Peak bliver aldrig glemt.