Opladning af elbil på ladestationen

Ladekabel og ladetilslutning: den rigtige type til din elbil

Ladekabel og ladetilslutning: den rigtige type til din elbil

Er det kompliceret at oplade en elbil? Slet ikke. Alt, hvad du har brug for, er en stikdåse eller en wallbox derhjemme (tilvalg) og et ladekabel med passende stik, til når du er på farten. Vi forklarer, hvilket stik du i hvert fald har brug for, og hvilke stik der lader batterier særligt hurtigt op.

Her kan du se følgende:

  • Hvilken stiktilslutning der er den rigtige til din elbil
  • Hvordan det fungerer at lade op derhjemme
  • Med hvilket ladekabel du får strøm, når du er på farten
  • Hvordan du gør det hurtigere at oplade på strømladestationen

For at kunne finde frem til den passende stiktilslutning skal du blot vide, hvilken stiktilslutning der er monteret i din elbil.  Europæiske producenter anvender normalt samme type 2-stik. Nu skal du ikke blive forvirret: Type 2-stikket kaldes ofte også Mennekes-stik – Mennekes er navnet på producenten. I asiatiske eller amerikanske modeller er er det ofte type 1, der er monteret.

Er du usikker på, hvilket stik du har brug for til din elbil? Du kan finde en tabel med de hyppigste elbiler og deres tilslutningstyper herÅbner et eksternt link:
Nu kommer det kun an på, om du oplader derhjemme, eller mens du er på farten – for det er afgørende for den påkrævede kabeltype. Der kan vælges imellem: mode 2 og mode 3.

Mode 2-kabel og Schuko-stik: Sådan bliver stikdåser til ladestationer

Den nemmeste måde at komme i gang med at oplade en elbil på er via en husholdningsstikdåse. Kablet dertil har et almindelig Schuko-stik i den ene ende til stikdåsen, og i den anden ende er der et passende stik til din bilmodel. Ved opladningen er der som regel nok tid til også at oplade ens egne batterier. Opladningstiden for din elbil ved 230-volts-elnettet med 2,3 kW varierer afhængigt af bilen.

Hvis en almindelig husholdningsstikkontakt anvendes til opladning - såkaldt opladning via mormorlader - bør installationen ikke belastes med mere end 6 A i over 2 timer. Sikkerhedsstyrelsen anbefaler generelt at undgå daglig opladning via mode 2-ladekabler, når kablet tilsluttes almindelige boligstikkontakter. Man skal i stedet få etableret en vægmonteret ladeboks, eller alternativt kan opladning ske via mode 2-ladekabel med en industristikprop, som er egnet til længerevarende høje belastninger. Læs mere på www.sik.dkÅbner et eksternt link.

Type 2-stik til ladestation
1

Wallbox: hurtigere opladning med mode 3-ladekabel

Hvis opladningen ved stikdåsen tager for lang tid, kan man afkorte ladetiden derhjemme med en wallbox (tilvalg). Den fast installerede ladestation leverer strøm med en markant højere ladeeffekt end husholdningsstikdåsen (op til 22 kW i stedet for 2,3 kW). Den afgørende  forskel er, at wallboxen ikke oplader elbilen via et mode 2-ladekabel, men via mode 3. Det er oftest fast integreret i boxen, så når du køber boxen, skal du ikke gøre dig tanker om ladekablet, men skal bare vide, hvilket ladestik bilen kræver. Hos Volkswagen er det type 2-stikket.
 
Hvad koster denne tidsbesparelse? Prisen for ladestationen i eget hjem varierer fra 200 op til flere tusind euro – afhængigt af effekt og producent. Fx har Volkswagen i 2018 præsenteret prototypen for sin ladestation ID.Charger, der kommer som 11-kW-modellerne Entry og Connect. Den billigste udgave vil kunne fås fra 300 euro.

Der findes disse stiktyper til elbiler:

Different connectors for recharging electric vehicles
Det trefasede type 2-stik er mest udbredt i Europa og er blevet defineret som standard. Derudover findes der nogle andre stiktyper til offentlige ladestandere. Du kan også oplade ved stikdåsen derhjemme med et mode 2-ladekabel.

Mode 3 og type 2: kombinationen til offentlige ladestandere

For at kunne oplade ved offentlige ladestandere har du til europæiske elbiler normalt brug for et mode 3-ladekabel med to stik af type 2, som også betegnes som Mennekes-stik. Til asiatiske eller amerikanske biler med type 1-port skal du anvende et mode 3-ladekabel med type 2 på type 1.  En fordel ved type 2 sammenlignet med type 1: Ladestikket kan låses både på stationen og på bilen – du skal bare låse din bil. Stikkene er derefter fast forbundet med bilen og stationen, og du kan med ro i sindet gå væk fra din elbil under opladningen.

Ladestik til maksimal ladeeffekt: Combo 2-stik og CHAdeMO-stik

Når du er på farten, kan du også oplade din bil ved en lynopladningsstation, hvis en sådan er tilgængelig. Princippet bag: De fleste ladestandere leverer vekselstrøm (AC), men elbiler lagrer energien i batteriet som jævnstrøm (DC). Normalt skal bilen altså omdanne vekselstrøm til jævnstrøm. Ved lynopladningsstationer sørger stationen selv for dette – det sparer tid, for det gør det muligt at anvende en højere ladeeffekt!

For at kunne udnytte den maksimale ladeeffekt på op til 350 kW skal du bruge et Combo-2-stik (også kaldet CCS-stik), som er en udvidelse af type 2. Det har yderligere to effektkontakter, hvilket gør det til en lynoplader. Så er frokostpausen eller en kort shoppingtur nok til at kunne køre videre med opladet batteri. CCS står i øvrigt for Combined Charging System, fordi der kan overføres både vekselstrøm og jævnstrøm gennem stikket. Den tilsvarende asiatiske stiktype hedder CHAdeMo-stik. Som det er tilfældet med Combined Charging System, kan det også opnå en ladeeffekt på op til 400 kW, men denne type er ret sjælden ved tyske ladestationer.

 

Facit

Kort sagt har du egentlig kun brug for ét ladekabel til alle opladninger, når du er på farten: mode 3 med type 2-stik i enden til ladestanderen og type 2- eller type 1-stik i enden til bilen. Og hvis du med din elbil bevæger dig væk fra dine daglige køreruter eller er på langtur, så viser navigationssystemet dig de nærmeste ladestandere. Så løber din elbil ikke tør for strøm.

Det vil måske også interessere dig:

ID.-magasin - læs mere her

Opladning og rækkevidde - læs mere her

E-teknologi - læs mere her

Service til din Elbil

Energieffektivitet - læs mere her

ID. familien 

Det vil måske også interessere dig: