Monotone køreture kan føre til farlige situationer. Her kommer Lane Assist i spil: Den kan fra en hastighed på 60 km/h registrere, om bilen forlader sin egen vognbane utilsigtet. Med et korrigerende styreindgreb kan systemet sørge for, at førerens opmærksomhed igen er på trafikken.
Vognbaneskiftassistenten Side Assist kan advare dig mod farlige vognbaneskift. En LED-indikator i sidespejlet viser dig, hvis der befinder sig et køretøj i den blinde vinkel, eller det nærmer sig hurtigt bagfra.
Hvis du blinker for at skifte vognbane, beregner Side Assist, om et af disse køretøjer med sin position og hastighed ville kunne udgøre en fare – og gør dig opmærksom på dette ved at blinke tydeligt.
I forbindelse med vognbaneassistenten Lane Assist kan den desuden hjælpe dig ved at foretage et korrigerende styreindgreb.
Udkørselsassistenten advarer, hvis et andet køretøj krydser kørebanen, mens du bakker ud fra en parkeringsbås. Hvis du ikke reagerer, kan systemet reducere omfanget af en kollision ved hjælp af et bremseindgreb eller eventuelt forhindre den helt.
Udstigningsadvarslen hjælper dig med at undgå farlige situationer, når du forlader bilen. Den kan registrere, hvis et andet køretøj nærmer sig bagfra, og det advarer dig akustisk og optisk om situationen, inden du stiger ud af bilen.