Vej i vintervejr
Håndværkerliv

Farlig kulde? Sådan undgår I arbejdsulykker om vinteren 

Håndværkerliv

Farlig kulde? Sådan undgår I arbejdsulykker om vinteren 

Når byggepladsen er halvfrossen, stiger risikoen for arbejdsulykker. Heldigvis kan ledelsen på byggepladsen og mester gøre en masse for, at ingen kommer til skade. 

“Det er kun DSB og byggeriet, som hvert år bliver overrasket, når vinteren kommer”. 

Sådan siger Peter Orby. 

Med et grin, som afslører, at han måske ikke mener sine ord helt så hårdt, som de lyder. Men alligevel. Der er noget om snakken. 

I over 30 år har han arbejdet med arbejdssikkerhed inden for byggebranchen. Først hos Arbejdstilsynet og de seneste 14 år hos Byggeriets Arbejdsmiljøbus (www.bam-bus.dk/Åbner et eksternt link), en uafhængig enhed nedsat af både arbejdsgivernes og arbejdstagernes organisationer inden for byggeriet.

Bussens formål er at skabe sikkerhed på byggepladserne. Og hvert år bliver den opgave lige en tand mere tricky, når kalenderen viser slutefterår og vinter.

“Kulden har den virkning, at mennesker bliver mindre koncentrerede. Man bevæger sig langsommere. Man reagerer langsommere. Man ser dårligere. Man har et dårligere greb om sine arbejdsredskaber. Man hoster og hakker og er måske ikke helt frisk. Derfor sker der flere ulykker på byggepladserne om vinteren,« siger Peter Orby. 

Her giver han sine bedste råd til, hvordan I undgår ulykker på byggepladsen. 

1. råd: Inddæk byggepladsen

Kulde er lig med koncentrationssvigt. Koncentrationssvigt medfører ulykker. Derfor er regel nummer ét i vintersikring at lave vinterforanstaltninger på byggepladsen for at holde kulden ude.

I den sammenhæng er især vinden den helt store skurk. 

“Først og fremmest skal den ansvarlige byggeledelse sørge for inddækning af udendørs arbejdsstationer og stilladser. Eksempelvis med armeret plast eller et net. På en tagkonstruktion bør man lave overdækning med plast. Det er vinden, som er noget rigtigt møg, og som skal neutraliseres så meget som muligt« forklarer Peter Orby.

På en byggeplads i halvanden meters højde føles nul grader som minus fem grader, hvis det blæser med 6 m/s. Det skyldes den såkaldte “wind chill factor”. Og den kolde faktor bliver kun endnu mere voldsom jo højere oppe, du arbejder. 

2. råd: Tilpas arbejdstempoet 

Der er selvfølgelig også andre risikomomenter, som følger med kuldens indtog på byggepladserne.

“Det er klart, at underlaget, du står på, pludselig kan være frygteligt glat. Der er større risiko for at ryge på røven. Lyset er også dårligere, og derfor er det ekstremt vigtigt, at de mennesker, som har ansvar for byggeriet, sikrer rigeligt elektrisk lys,” siger Peter Orby.

Hans generelle anbefaling er, at man som håndværker er opmærksom på vejret og justerer arbejdstempoet herefter. Han ved dog, at det kan være svært i Danmark.

“Vi har besluttet i Danmark, at vi kan bygge hele året rundt. Sådan har det ikke altid været. Min onkel arbejdede som murer indtil, han fyldte 80 år. Det kunne da blandt andet lade sig gøre, fordi han det meste af sit arbejdsliv ikke arbejdede udenfor om vinteren. Men sådan er det ikke i dag,« konstaterer Peter Orby.

Læs også: Finansiering af varebil: Hvilken løsning passer bedst til din virksomhed?  

3. råd: Tag tøjet af!  

Peter Orby har også et lille beklædningsfif. Det handler om, hvordan du får maksimal varme ud af pauserne i din dejligt lune varebil. 

Du skal nemlig udfordre din umiddelbare trang og ikke beholde alt tøjet på, når du sætter dig ind i varmen. 

“Jeg kender det godt. Man er ved gå til af kulde på byggepladsen. Når man endelig sætter sig ind i bilen, kan det næsten ikke blive varmt nok. Mit råd er dog: Få dit overtøj af hurtigst muligt. Du kan godt holde varmen i din bil uden overfrakken på. Og når du så skal udenfor igen, tager du alt tøjet på, som er blevet varmt inde i bilen. Så bliver overgangen fra den varme bil til udendørs kulde meget mere behagelig Jeg gør det selv på den måde, og jeg er aldrig syg,« forklarer Peter Orby.

I øvrigt skal du altid tage dit tøj på inde i bilen. På den måde mister du ikke alt kropsvarmen, når du træder udenfor.

Han opfordrer især de yngre svende til at få styr på beklædningsteknikken. 

“Jeg ser mange unge på byggepladsen, som går rundt i bukser nede midt på røven og en tynd jakke. De har præcis det samme tøj på inde i bilen og udenfor. Det er altså ikke særligt smart,« fastslår Peter Orby.

Læs også: Klassikertest: Er du ladvogn eller kassevogns-typen?

Arbejdssikkerhed og byggepladsen

Arbejdsmiljøloven bestemmer, at byggeansvarlige skal sørge for de nødvendige “vinterforanstaltninger på byggepladsen” fra 1. oktober frem til 31. marts. 

Det kan eksempelvis være

  • Beklædning til vinteren 
  • Overdækning og inddækning af arbejdssteder
  • Ekstra belysning 

Det omfatter eksempelvis den rette beklædning, den rigtige overdækning og inddækning af arbejdssteder og den korrekte belysning.

Du kan finde branchevejledning om byggeforanstaltninger herÅbner et eksternt link

Kontakt Byggeriets ArbejdsmiljøbusÅbner et eksternt link hvis du vil have besøg og vejledning om sikkerheden på jeres byggeplads

Hvilken type erhvervsbil skaber størst værdi for din virksomhed? Bliv kontaktet af en VW Erhvervsrådgiver til en uforpligtende snak.Åbner et eksternt link