“Jeg elsker Tyskland,” udbryder Peter Ingemann. Vi sidder over for hinanden med hver vores kop hjemmebryggede filterkaffe ved det lange spisebord i villaen i Silkeborg-forstaden Sejs-Svejbæk. Gennem de store ruder er der udsigt til en af Gudenåens mange søer, og vi kunne lige så vel tale om Ingemanns stærke tilknytning til det smukke og bakkede landskab. Det skal imidlertid handle om den 48-årige tv-værts store kærlighed til Tyskland. Peter Ingemanns forhold til landet med de attraktive motorveje er nemlig usædvanligt stærkt. “Det skyldes nok min interesse for historie. Da jeg var barn, var det meget almindeligt, at min far og jeg diskuterede verdenshistorie hen over morgenbordet. Og jeg har også selv siddet og rykket sukkerknalder rundt på bordet for at forklare mine to døtre, hvordan de forskellige stormagter har kæmpet mod hinanden. Jeg er især fascineret af de to store verdenskrige, hvor Tyskland jo har spillet en ret betydningsfuld rolle,” forklarer han med sin karakteristiske fortællerstemme. “Jeg var 16 år, da jeg besøgte Berlin for første gang. Det var i efteråret 1989, og det gjorde dybt indtryk på mig, da vi passerede Checkpoint Charlie for at komme ind i DDR. Det var som at køre fra en farvefilm ind i sort-hvid. Alt var gråt. Ingen lysreklamer. Ingen Coca-Cola.

Inden du skænkede kaffen, udråbte du Berlin som verdens fedeste by. Hvad kan Berlin, som andre storbyer ikke kan?

“Den har det hele. Den rummer simpelt hen alt. Du kan være finkulturel og tage på de mest storslåede museer, operaer og kunstgallerier, men du kan også opleve det mest kitschede og pølsede, det punkede og det outrere. Du ser læderkasketterne og de konservative spadserer side om side på gaden, og de giver plads til hinanden, fordi de ved, at sådan skal Berlin være. Byen er i det hele taget svær at splitte ad. Gennem historien har Berlin jo fået en masse tæsk, men har altid formået at rejse sig igen. Første verdenskrig endte med kaos og hungersnød, hvilket gav grobund for Anden Verdenskrig, som jo også endte fuldstændig galt. Man gjorde alt for at kontrollere byen under den kolde Krig, men da muren blev brudt, smeltede byen atter sammen og blomstrede op. I dag ser jeg Berlin som en smeltedigel af mange forskellige folk og kulturer, der besidder en samhørighed og en uregerlig optimisme, der ikke kan slås ned, selv om tre fjerdedele af byen ligger i ruiner. Jeg har gennem årene været meget til grin, når jeg har sagt, at jeg har skullet på ferie i Tyskland, så derfor er det til min store glæde, at det i dag er blevet en cool ting at tage til Berlin. Ikke bare for Familien Danmark, men i høj grad også for de unge og hippe. Og det bedste af det hele er næsten, at Berlin ikke er længere væk, end at du bare kan sætte dig ind i bilen og køre derned.”

Hvad er efter din mening det bedste ved tyskerne som folkefærd?

“Vi kommer jo ikke uden om deres fantastiske evne til at bygge ting. De besidder den dér kombination af både at kunne producere effektivt og samtidig holde en høj kvalitet. Og jeg bliver ved med at tro, at det kommer fra de nederlag, de har oplevet. De har fået tæsk, taget ved lære, og så har de bevaret det gode og kæmpet videre. Jeg tror, at det er deres evindelige stræben, som er hemmeligheden. At de bider smerten i sig og går den ekstra mil for at vise, at de dæleme nok skal komme igen. Det er derfor, jeg har Claus Philipp Maria Schenk Graf von Stauffenberg tatoveret på min arm. Det er navnet på den tyske oberst, som i 1944 forsøgte at myrde Adolf Hitler med en bombe. Siden jeg var 10 år gammel, har jeg spekuleret på, hvordan verden havde set ud, hvis det var lykkedes. Lige indtil jeg for nogle år siden fik mulighed for at møde Stauffenbergs søn og stillede ham spørgsmålet. Til min store forbløffelse svarede han, at vi skal være glade for, at Hitler overlevede attentatet. Havde man fået ryddet ham af vejen, så var krigen sandsynligvis stoppet, og en masse millioner liv var blevet reddet. Men man havde også bevaret nationalstaten Tyskland med fare for, at det hele en dag var startet forfra. Så det var en dyr regning at betale, men det var samtidig også prisen for at få bugt med de væmmelige ideologier og få bygget den åbne og frie nation, vi kender i dag. Det er jo et ret spændende synspunkt og fortæller noget om, hvordan tyskerne ser på deres egen historie.”

Uanset hvad man som dansker synes om tyskerne, så er de jo vores tætteste naboer. Er der nogle områder, hvor vi som folkefærd ligner hinanden?

“Når jeg virkelig skal provokere dem, så plejer jeg at sige, at vi jo alle er tyskere, fordi Danmark egentlig bare er en halvø på toppen af Tyskland. Det er sagt med et glimt i øjet, men danskere og tyskere har grundlæggende den samme indstilling til tilværelsen. Du skal stå tidligt op, du skal gå på arbejde, du skal kunne forsørge dig selv, du skal komme til tiden, du skal opføre dig rimeligt. Dét er både typisk tysk og meget dansk. Forskellen er så, at fordi at tyskerne historisk har stået bag et af verdens største massedrab og har måttet samle stumperne op, så har de i dag den mest demokratiske og moderne forfatning i verden. Det er eksempelvis de facto det land, som har taget imod flest flygtninge.”