Camperlife

California cruising
i den canadiske skærgård

Camperlife

California cruising
i den canadiske skærgård

Henrik Kaufmann er dedikeret California-fan og er manden bag California Club Danmark. Volkswagen inviterede Henrik og hans hustru, Iben, til Nova Scotia i Canada, hvor de i tre dage havde den nye California Ocean 6.1 som deres mobile hjem. Her kan du læse om deres oplevelser på turen.

(VieW Marts 2020 nr. 1 Årgang 46) - Tilmeld dig VieWÅbner et eksternt link

Vi har kredset om bilen, været på Europas største campingmesse, Caravan Salon i Düsseldorf, udelukkende for at se den, og vi har stort set læst og set alle anmeldelser på nettet. Det er en interessant og temmelig omfattende relancering af T6, men den skalogså mindst holde 3-4 år, før der kommer et lignende produkt på en ny platform fra Volkswagen. Så det giver god mening at gå ekstra grundigt til værks på denne model. Én ting er at læse om alle nyhederne, se online anmeldelser eller sågar se bilen på en messe. Men at få muligheden for at prøvekøre og bo i den ude i Nova Scotias betagende natur, det er stort, og vi sagde ja på stedet, da vi fik invitationen af Volkswagen.

I Halifax Stanfield bliver vi budt velkommen med goodiebags, roadbook og introduktion til de næste dages eventyr og ikke mindst den nye California. Vi får bil nummer 07 – en California T6.1 med 199 hk, DSG, 4 Motion, adaptiv undervogn, opvarmet forrude og meget mere. Bilerne står på rad og række. De eneste i verden p.t., og vi skal trille 700 km i et område, hvor disse biler nærmest aldrig ses, da de ikke importeres til hverken USA eller Canada. Så alt i alt er det en ret enestående oplevelse, der venter forude. Dagen går på hæld, og vi skal kun køre godt 130 km til vores camp. Med den lave sol hængende i horisonten møder vi den canadiske natur lige der, hvor den er smukkest. Alle træer står i gule og røde nuancer, og det ser nærmest ud, som om det hele står i flammer.

Digitaliseret førerplads

Førstehåndsindtrykket af California 6.1 er fremragende. Med 4 Motion, adaptiv undervogn og det nye styretøj er køreoplevelsen det tætteste på en personbil, jeg har oplevet i nogen af de campere eller kassevogne, jeg har kørt. Den er letkørt, styrer præcist, og det bliver spændende at prøve den nye Crosswind assist, når vi skal køre i blæsevejr langs kysten sidst på turen. Det vender vi tilbage til.

Det nye digitale display, multifunktionsrat og infotainment systemet udgør en fantas–tisk velfungerende enhed, der giver mulighed for at ”skræddersy” informationerne, så det passer til dine behov og ønsker. Det giver et godt overblik og en helt ny og moderne køreoplevelse. Alle funktioner kan indstilles på dansk, og du kan indrette selve cockpittet, næsten som du vil, og f.eks. vælge at have navigationen vist i instrumenthusets fulde bredde eller instrumenter og navigation i kombination. Speedometer- og omdrejningsfeltet har også en lang række layout-muligheder, så der er mange kombinationsmuligheder. Og det hele er meget intuitivt og responsivt. Din smartphone har fået sin egen ”parkering” ude af førerens synsfelt. Tanken er, at den skal undlade at tiltrække opmærksomhed og distrahere. Til gengæld kommer dine apps frem på bilens display og kan betjenes derfra takket være App-Connect.

Med 4Motion, adaptiv undervogn og det nye styretøj er køreoplevelsen det tætteste på en personbil, jeg haroplevet i nogen af de campere eller kassevogne jeg har kørt.
Henrik Kaufmann

De ”nye” LED-forlygter med automatisk nedblænding fungerer bare. Det sidste stykke vej frem mod Blomidon Provincial Park, hvor vi skal overnatte, går ad snørklede mørke veje, og lyset fungerede bare perfekt uden behov for at betjene og justere knapper. Op- og nedblændinger sker automatisk, når der kommer modkørende, og jeg har et godt udsyn. Dejligt, at det er blevet standard i California 6.1.

Vi når vores camp i det allersidste dagslys. Her er der dækket op på langborde udenfor, og menuen består af friskfanget grillet laks, pasta og tilbehør, forskellige vine og øl. Alt sammen fra lokale producenter. Det er superhyggeligt, men vi er alle trætte, og det er pivkoldt, så vi søger hurtigt mod den varme bil …

Det har været en meget lang dag, og vi glæder os til at få prøvet den nye sengebund med fjeder-diske (i stedet for lameller), den mørkere teltdug, den nye lyskomfort og ikke mindst det nye digitale kontrolpanel.

 

 

Vi er vågnet efter en tiltrængt nattesøvn. Det er stadig mørkt udenfor, men det indre ur er heldigvis ikke særlig hårdt ramt af tidsforskellen. Hvordan har vi sovet? Fantastisk! Den nye sengebund er en kæmpe opgradering. En anden nyhed er kontrolpanelet i loftet over cockpittet, hvorfra du kan styre lyset i kabinen meget mere. Du kan f.eks. slukke alt lys centralt, du kan lave forskellige lysindstillinger og zoner. Og du kan sågar få lyset til langsomt at simulere solopgang i stedet for at bruge vækkeuret. Ganske smart. Displayet kan også vise, om bilen holder lige, eller hvor du skal sætte dine kiler, når du har fundet en jævn plads til California. Men vi skal ikke snakke bil hele tiden. Vi skal også ud at køre!

Vi skal fra Blomindon Bay via Hall’s Harbour, Port George, Bridgetown til Port Royal. Turen går langs nordvestkysten det meste af vejen og så ind i landet mod New Germany, og slutmålet er en klassisk summercamp ved Mush-a-Mush søen. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi siger SE! eller WOW! i løbet af dagen, men det er mange. Selvom vejret ikke er med os, er Nova Scotia-området fantastisk smukt. Det er et tyndt befolket naturoplevelse på forreste række. Masser af vildt, fugle, og efter at vi er kommet hjem til Danmark, opdagede vi en flok sæler på en af vores droneoptagelser – de var lige for næsen af os uden at blive opdaget. Der er gang i den på den gode måde. Man har konstant lyst til at stoppe for at gå på opdagelse.

De små hyggelige byer tegnet af træhuse med udskæringer og spir, malet uden frygt for farvevalg, er enormt charmerende. Det samme kan man sige, om de mennesker, vi møder på vores tur. Utrolig imødekommende og nysgerrige på, hvem vi er, hvilket ikke mindst skyldes, at vi kører i en California, og ikke nok med det, vi er en konvoj på 10 styk California. En bondemand kommer løbende hen over sin pløjemark i gummistøvler, da vi holder ind til siden. Vi venter på ham, da det er tydeligt, at det er os, han vil tale med. Han vil blot hjælpe os på rette vej. For som han siger: ”Nu er det 10. gang I kører forbi, I må da virkeligt være faret vild!” Vi måtte fortælle, at vi bare var den sidste af 10 ens biler … så får vi os alle et grin!

I 1604 bosatte de første europæere sig i Port Royal. Det var de franske forretningsmænd og eventyrere Pierre Dugura og Sier de Mons, samt deres landmåler Samuel de Champlain. Det er sjovt at tænke på, at det nærmest var en tilfældighed, at de havnede her, og at det har udviklet sig til denne perle af en lille by, det er i dag. Det skal dog lige siges, at den lokale Mi’kmaq-stamme var her lang tid før, men de bød den franske delegation velkommen og indledte et langt samarbejde, så det er ikke alle steder, at ”urbanisering” har udslettet lokalbefolkninger, som det er tilfældet mange steder i USA. 

Vi gør holdt for at nyde en frokost, og igen tiltrækker vi folk, der skal høre, hvor vi kommer fra. Nogle har sågar vinket os an, fået os til at stoppe for at høre mere om de biler, vi kører rundt. Det morer vi os meget over. Det er sjovt, at Nordamerika ikke har haft en Volkswagen Campingbus, siden den legendariske T2 gik ud af produktion i 1979.

Det har på alle måder været en fantastisk dag. Nova Scotia er så fuld af spændende oplevelser, at vi kun kan håbe på et gensyn en anden gang. Og bilen er en drøm at køre i, ikke mindst på grund af de – for mig – nye assistentsystemer som Lane Assist, Side Assist, Rear Traffic Alert (tror det eneste, jeg ikke har prøvet, er Trailer Park Assist). Ikke at jeg ikke kan lide at køre i vores egen California T6, men jeg kan godt mærke, at bilen nu har taget et tiltrængt skridt ind i fremtiden. Både hvad angår sikkerhed og komfort.

Man kan godt mærke, at California med denye assistentsystemer har taget et skridtind i fremtiden. Både hvad angår sikkerhedog komfort.
Henrik Kaufmann

Så er der det med farverne

Det er jo en smagssag, og Iben og jeg er ikke enige (hvilket vi sjældent er på den front). Men mellem os så er de nye farver begyndt at gro på mig … synes faktisk, den Candy White/Copper Bronze, vi kører i er rigtig flot. Jeg ku’ godt …

Nå, vi er fremme ved dagens camp. Efter en hyggelig aften med rødvin og lækker veltilberedt bøf kravler vi ombord i California og gør klar til natten. Fyret i California er sat på trin 3, og vi sover på de nederste sovepladser. Næste morgen vågner vi veludhvilet, men det er til lyden af tunge canadiske regndråber, der rammer bilens tag. Det er værd at nævne den nye lounge-funktion i bilen. Man kan nu slå den bagerste ende af sengen op som et ryglæn – ganske hyggeligt lige at ligge der og vågne, mens det regner udenfor.

Det er sidste dag i Nova Scotia, og vi er blevet så glade for ”vores” nye California, at vi ikke har meget lyst til at give slip på den igen. Efter endnu en vellavet morgenbuffet ”Campingstyle” kører vi ud på de sidste 200 km eventyr, før bilen skal afleveres, og en flyver tager os tilbage til Danmark. Vi skal bl.a. igennem smukke historiske Lunenburg, hvor de første tyske ”settlers” bosatte sig på Nova Scotia, derefter til det smukke Mahone Bay og det berømte fyrtårn på Peggy’s Cove.

Lunenburg er fantastisk hyggelig og charmerende, men det regner desværre så meget, at det kun bliver til nogle meget våde billeder på havnen, en rundtur i bil på de stejle karakteristiske ensrettede gader og så en kaffe på en af de lokale barer. Her mærker vi igen den store imødekommenhed fra lokalbefolkningen, og efter højst 30 sekunder er vi faldet i snak med den lokale bykonge, der ryster anekdoter ud af ærmerne på sin slidte skippersweater.

Videre går det langs kysten i rusk og regn. Vejret er tungt, og lyset har svært ved at nå igennem. Men det er utrolig smukt på sin egen melankolske måde. Inde i California 6.1 glemmer man hurtigt, at det blæser 10 m/s sidevind fra sydøst, for bilen kører altså som på skinner. Tak til Sidevindsassistenten. 

Turen til Peggy’s Cove er utrolig smuk og minder nærmest om Bornholm eller Sverige. Barsk klippe- og skærgårdslandskab. På vej ud til fyret kører man forbi Swissair 111 Memorial Site. Et mindested for de 229 mennesker, der mistede livet i 1998, da det schweiziske fly styrtede i havet kun 8 km fra land. Bjærgningsarbejdet tog 4 år, og man mener, årsagen til styrtet var en ukontrollérbar brand ombord. Skræmmende.

Vi ville gerne have smagt den berømte crabfishsandwich på Peggy’s Cove, men ejeren af den lille foodtruck har lukket biksen - sikkert pga. vejret. Til gengæld fik vi en gang fish’n’chips på den lokale restaurant ved tårnet. Tre dages eventyr i fantastiske Nova Scotia og bag rattet på den nye California 6.1 lakker med enden. Det har på alle måder været en stor oplevelse, også selvom vejret i den grad har været imod os, men det var kun yderligere med til at demonstrere, at California 6.1 med de seneste opdateringer er den ideelle rejsevogn under ethvert vejrlig.

 

 

Det kan også interessere dig:

Vincent Langer bruger vinden som fremdrift. Og folkevognsrugbrødet.

California møder Californien.

Med Amarok til polarcirklen.

Det kan også interessere dig: