Ambassadøren for Volkswagen Erhvervsbiler Vincent Langer i gang med at surfe.
Camperlife

Vincent Langer bruger vinden som fremdrift. Og folkevognsrugbrødet.

Camperlife

Vincent Langer bruger vinden som fremdrift. Og folkevognsrugbrødet.

Den tyske verdensmester i windsurfing Vincent Langer fortæller, hvorfor han godt kan lide Multivan. Og hvorfor han sætter sin lid til Amarok, når udfordringerne er benhårde.

To, der er på bølgelængde.

Begge ben på jorden, ambitiøs og altid et skridt foran sine konkurrenter. Vincent Langer og Volkswagen Multivan har mange ting tilfælles. I den forbindelse har den professionelle surfer et sympatisk motto, som han lever efter: ”Det vigtigste for at få succes inden for sin sportsgren er, at man har det sjovt!“. Og hvis der er nogen, der skulle vide det, så må det i hvert fald være mærkeambassadøren for Volkswagen Erhvervsbiler. Ud over at have opnået tyske mesterskabstitler i slalom og formula i 2017 blev den sympatiske mand fra Kiel også samlet vinder i den tyske mesterskabsserie. Desuden blev han verdensmester i formula-windsurfing og kom på andenpladsen i PWA-worldcup-konkurrencen i slalom på den tyske ø Sild.  

Det vigtigste, for at gå succes inden for sin sportsgren, er, at man har det sjovt!
Vincent Langer

Folkevognsrugbrødet er mit hjem.

Man kunne næsten fristes til at mene, at surferen og hans Multivan konkurrerer med hinanden om at få flest titler. I starten af januar kårede læserne af bilmagasinet ”auto motor und sport” Multivan til den mest populære MPV. Og det er 15. gang i træk. En verdensrekord, som dog ikke overrasker Langer. For den professionelle surfer har Volkswagen Erhvervsbiler nemlig længe været ”Best Cars”*. Igennem flere måneder har han brugt dem til at komme fra et regatta til et andet. ”Når jeg er til konkurrencer og på farten i mit folkevognsrugbrød, har jeg altid en følelse af at være lidt hjemme. Og derfor er det også langt mere komfortabelt at være på lange køreture“, kommer det begejstret fra den tredobbelte verdensmester.

Transporter, California, Multivan: Langer elsker afveksling. Ikke bare når det kommer til folkevognsrugbrød, men også på surfbrættet. I forbindelse med Multivan Windsurf Cup på Sild i 2017 deltager han i slalom, formula, freestyle og wave på Multivan Summer Opening. Fem dage i træk kæmper eliten af windsurfere i forskellige discipliner. Og Vincent Langer vinder: ”I forbindelse med konkurrencen var alle betingelser helt perfekte for mig. Alle de typiske Sild-forhold med bølger, krap sø og kraftig vind var til stede. Dem kender jeg ud og ind. Derfor følte jeg mig ret godt tilpas under konkurrencerne.“

Langer føler sig også ret godt tilpas i sin nye Multivan. Efter alle succeserne kunne han nu godt tage sig et velfortjent hvil. Lægge sig på det ekstra store bagsæde og lade vind og vand piske mod de tykke ruder. Eller bare nyde den gode lofthøjde og blunde i varmen. Men Langer ville dog ikke være blevet tysk mester og ”Surfer of the Year 2016”, hvis blot han havde ignoreret nogle af de udfordringer, han så sig konfronteret med. For der er stadig én – og den tager manden fra Kiel personligt.

Vincent Langer står med sit surfbræt mellem to Multivan-biler på stranden.

Ekstrem surfing: Lighthouse Challenge og Amarok.

74 sek. er der i forskel på Langers bedste tid og Lighthouse Challenge-rekorden. Fra Kielerfjorden ud på åbent hav i Østersøen og tilbage igen. 18 km i luftlinje. Med naturkræfterne vind, kulde og 2 meter høje bølger som modstandere. ”For knap 20 år siden slog den daværende tyske mester i windsurfing Thomas Müller rekorden og klarede det på 37 minutter,“ forklarer Langer. Og det er nøjagtigt den rekord, som den ambitiøse windsurfer har ambitioner om omsider at slå.

En sportslig og kropslig toppræstation – som Langer også har brug for et passende transportkøretøj til. ”Vi har en stor ledsagebåd bagved. Til det formål har man i hvert fald brug for en fed terrængående bil for overhovedet at kunne komme op på rampen.“ Det er ikke noget problem for hans Amarok. For den har ikke blot ordentligt med ydeevne og trækkraft. Den udsætter også sig selv for ekstreme betingelser – nøjagtigt som Langer. ”Jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke misser så meget som én eneste dag med blæsevejr på Østersøen. Og hvis der ikke er noget at komme efter her, eller det slet og ret er for koldt, så må jeg rejse efter vinden,” forklarer Langer om sin træningsstrategi.

Fælles for den næste generation. 

Konkurrencer og rekorder er dog ikke det eneste, den 31-årige mand går op i. På samme måde som sin sponsor Volkswagen Erhvervsbiler har han hele tiden fokus på den næste generation. Vincent Langer har i mange år udvist stort engagement i arvtagerne inden for windsurfingverdenen. Han arrangerer træningslejre for unge talenter – i eget regi. Til trods for sine mange konkurrencer. Ikke mindst af den årsag passer den sympatiske professionelle surfer virkelig godt til filosofien bag sponsoratet og lige nu også bag rattet hos Volkswagen Erhvervsbiler. Langer udtaler følgende: ”Sammen med min nye partner glæder jeg mig utrolig meget til den kommende sæson, og jeg vil gøre mit bedste for at komme helt til tops igen.“ Vi krydser fingre for Vincent.

Det vil måske også interessere dig:

Med Amarok til polarcirklen.

Vincent Langer bruger vinden som fremdrift. Og folkevognsrugbrødet.

70 år ung. Og stadig helt i front.

Det vil måske også interessere dig: