Connected Travel Assist hjælper dig aktivt med at blive i vognbanen. Derudover hjælper den dig med at holde en maksimal hastighed, som du har indstillet, og afstanden til det forankørende køretøj.
Connected Travel Assist kan også hjælpe dig aktivt ved vognbaneskift på motorvej. Til det formål skal din Volkswagen være udstyret med en parkeringsassistent og Side Assist.
Derudover kan du også nyde godt af en forudseende hastighedstilpasning og en kurveassistent: På den måde kan din bil reagere på forudliggende sving og rundkørsler og tilsvarende tilpasse hastigheden i henhold til de aktuelle færdselsregler. For en mere afslappet kørsel.
Erfaringerne fra hundredetusindevis af Volkswagen bilister sammenføres i anonymiseret form i onlinedataene. Når disse onlinedata er til rådighed, kan Connected Travel Assist også holde vognbanen uden registreret vognbanemarkering og tilpasse hastigheden endnu bedre til vejens forløb. Det gør den assisterede kørsel mere naturlig.
For at kunne anvende disse onlinedata har Connected Travel Assist brug for en aktiv internetforbindelse, og til det formål er det nødvendigt med en særskilt aftale, en Volkswagen ID-brugerkonto og en We Connect-/VW Connect-aftale. Aktiveringen foretages i shoppen i infotainmentsystemet (se: Kollektive data til Travel Assist).,