Lifestyle

Mig og min ID.4 GTX

Lifestyle

Mig og min ID.4 GTX

Jan Kauffmann fra Gentofte var blandt de første i Danmark, som fik en Volkswagen ID.3. Selv om den kunne rumme et komplet mobildiskotek, blev den udskiftet med en Volkswagen ID.4 GTX i sommer, inden familien på fem tog på bilferie til Toscana.

(VieW December 2021 nr. 2 Årgang 47) - Tilmeld dig VieWÅbner et eksternt link

”Det var en behagelig og afslappende måde at rejse på, fordi alle i bilen vidste, at der ville være et stop inden for overskuelig tid”
Jan Kauffmann

Hvorfor kører du i Volkswagen ID.4? ”Jeg startede med en Volkswagen ID.3. Jeg ville have en elbil, hvor platformen er lavet udelukkende til elbiler, og dem var der ikke mange af på det tidspunkt. Jeg arbejder med software, og jeg tror på, at en dedikeret platform giver den bedste og mest fremtidssikre elbil med hensyn til batteriteknologi og softwareopdateringer. Jeg var glad for ID.3, som overraskede mig positivt. Jeg er DJ i min fritid, og jeg kunne faktisk transportere hele mit mobildiskotek med scenelys, to højttalere og mixerpult i den. Men da ID.4 kom, kunne jeg se, at den trods alt passede bedre til familiens behov – vi er fem – ligesom jeg også kunne få anhængertræk til en trailer. Samtidig kan jeg godt lide, at ID.4 har et futuristisk design, som tør skille sig ud. Hvorfor designe en elbil med en kølergrill, når nu den ikke har en køler? Det blev en GTX, fordi jeg for en forholdsvis lav merpris kunne få en racerbil med flere hestekræfter, firehjulstræk og højere tilladt anhængervægt. Og da jeg så den i rød, var jeg solgt!”

Hvad er den bedste oplevelse, du har haft med bilen?

”Vi fik den i sommer, inden vi skulle køre på ferie i Toscana og Sydfrankrig. Jeg tænkte, at nu måtte vi én gang for alle finde ud af, om det er besværligt at køre på ferie i en elbil. Om det er rækkevidden i stedet for os, som styrer, hvornår vi skal stoppe. Men det var ikke besværligt. Tværtimod! Vi havde vores We Charge-kort fra Volkswagen med (som giver adgang til mere end 200.000 offentlige ladestationer i Europa, red.), og hjemmefra havde jeg indstillet navigationen til kun at vælge lynladestationer undervejs. Så kørte vi 300-400 km eller tre til fire timer ad gangen og tog så en pause, mens bilen lynladede, hvor vi gik en tur, spiste en is eller spillede fodbold. Det var en enormt behagelig og afslappende måde at rejse på, fordi alle i bilen vidste, at der ville være et stop inden for overskuelig tid. Jeg kørte alle 4.500 km på ferien og var på intet tidspunkt træt, selv om vi kun havde én overnatning på køreturen frem og tilbage. Men ID.4 GTX er også superbehagelig som langtursbil, fordi den er lydløs og komfortabel. På udrejsen var vores ID.4 GTX indstillet til at lade batteriet til 100%, men på hjemrejsen ændrede jeg indstillingen til 80%. Det gjorde faktisk rejsetiden kortere, fordi det samlet set tager længere tid at få de sidste 20% på batteriet hver gang i stedet for det ekstra ladestop, som er nødvendigt, når man nøjes med at oplade til 80%. 

Hvordan klarer du opladningen derhjemme i dagligdagen?

”Selv om vi bor i lejlighed, er det faktisk uproblematisk. Flere af vores venner sagde, at vi ville blive trætte af ikke at have vores egen ladeboks. Vi har Clever-ladestandere med normalladning en kilometer fra lejligheden, men jeg foretrækker at køre hen til Clevers 50 kW-hurtiglader ved Gentofte Hospital. Så sidder jeg og arbejder i bilen eller løber en tur rundt om Gentofte Sø, mens den lader. Med vores kørselsbehov behøver vi ikke at lade hver dag, og derudover har vi også en Clever-ladeboks i vores sommerhus.”

Har du et godt råd til andre, som overvejer en elbil?

”Spring ud i det! Mange har rækkeviddeangst, men det er en unødig bekymring. En elbil som ID.4 kan fint dække de flestes kørselsbehov, og står man for at købe ny bil, er der ingen grund til at købe en konventionel bil.”