Elektrisk Mobilitet

Mild-hybrid i motorrummet giver nye muligheder

Elektrisk Mobilitet

Mild-hybrid i motorrummet giver nye muligheder

Volkswagen integrerer elektrificering på flere niveauer – fra ID.-elbiler over plug-in-hybridmodeller til de nye mildhybrid-drivlinjer, der vil blive introduceret på TSI-motorer i den nærmeste fremtid.

(VieW September 2019 nr. 2) - Tilmeld dig VieWÅbner et eksternt link

Bilbranchen er under hastig forandring. Mens kundernes ønsker og behov for komfort og digitalisering vokser, presser lovgiverne på med en vedvarende reduktion af CO2 -emission til 95 g/km i gennemsnit for bilfabrikkernes samlede flåde af modeller i 2020. På den baggrund har Volkswagen Group udviklet en 48-volts mild-hybrid-teknologi. Nu sætter Volkswagen Group det nye system i serieproduktion indenfor det næste års tid. I første omgang vil mild-hybrid-systemet blive tilbudt på motorvarianterne 1,0 TSI DSG og 1,5 TSI DSG. Volkswagen vil gradvist udbrede mild-hybrid-systemet til hele flåden. 

48V-Lithium-Ion-batteri lagrer strøm genereret fra bremser og motorbremse.

Hvad er mildhybrid?

Sammenlignet med nuværende plug-in-hybrider som for eksempel Golf GTE og Passat GTE vil mild-hybrid-drivlinjen have et reduceret antal funktioner, men prisen vil til gengæld være lavere. En mildhybrid kan eksempelvis kun køre på elektricitet i kombination med fossilt brændstof - og altså ikke alene på elektricitet. Og hvor batteriet i en plug-in-hybrid oplades med kabel, kan batteriet i mild-hybrid-versionen ikke oplades via et kabel, i stedet er det forbundet med en 48-volts bælt-drevet startergenerator. Den fungerer som en elmotor og understøtter motoren og øger motorkraften afhængig af kørselssituationen – for eksempel ved acceleration. Når bilen omvendt motorbremser, omdanner generatoren køretøjets kinetiske energi til strøm og oplader batteriet. Dette muliggør at op til 40 % af bremseenergien opsamles og omdannes til strøm Denne kombination giver Volkswagen mulighed for at elektrificere konventionelle drivlinjer uden at foretage store mekaniske ændringer. Afhængigt af kørestilen kan mild-hybrid-systemet spare op til 0,4 liter brændstof pr. 100 km.

Nyt system, nye muligheder

48-volts mild-hybrid-systemet byder på en række gavnlige funktioner. I FMA-mode (friløb, motor slukket) slukkes motoren, så snart føreren af bilen løfter foden fra speederen. Bilen fortsætter så med at rulle, men uden at forbruge brændstof. Motoren høres næsten ikke, når den automatisk genstartes. Den tændes og slukkes uden forsinkelse eller tab af kørselskomfort. For at sikre at føreren af bilen ikke oplever et tab af kørekomfort, er mild-hybrid-systemet udstyret med et såkaldt ”Change-ofmind-enabled” komfort-start-funktion. Det 48V-Lithium-Ion-batteri lagrer strøm genereret fra bremser og motorbremse. Mild-hybrid betyder, at træder føreren igen på speederen, starter forbrændingsmotoren op med det samme med et minimum af vibrationer. Det er endnu en fordel ved mild-hybrid-systemet: I modsætning til en almindelig TSI-benzinmotor oplever føreren med en mild-hybrid-drivlinjen en hurtigt og komfortabel overgang mellem opstart og igangsætning. Det samme gør sig gældende ved coasting/FMA-køreprogram, hvor motoren ved hastigheder på op til 130 km/t. automatisk skiftevis slukkes eller tændes, alt efter om føreren løfter speederfoden eller træder på speederen igen. For at kunne udnytte mild-hybrid-systemets FMA-køreprogram så ofte og effektivt som muligt, modtager systemet data fra den forudseende adaptive fartpilot og navigationsanlægget om hastighedsbegrænsninger og kommende sving på ruten. På den den måde optimeres opsamlingen af bremseenergi, der kan omdannes til strøm.

”Konventionelle forbrændingsmotorer er ved at nå en fysisk grænse. Mild-hybrid-systemet åbner for nye muligheder og sikrer forbrændingsmotoren en plads i fremtidens biler mange år frem.”

Teknologi med store perspektiver

Volkswagen forventer, at elbiler i 2030 vil udgøre 40 % af flåden i Europa og Kina. Biler med forbrændingsmotorer vil derfor dominere markedet i mange år frem i tiden. Men de konventionelle forbrændingsmotorers effektivitet er ved at nå en fysisk grænse, og det er her 48-volts mild-hybrid-systemet kommer ind i billedet og åbner for nye muligheder. Bilproducenter har ikke råd til at afskrive forbrændingsmotoren. I stedet skal man udnytte synergier ved forbrændingsmotorer, elektriske drivlinjer og brændselscelleteknologi. Volkswagen vil derfor i mange år frem i tiden satse på flere forskellige former for drivlinjeteknologier, så det er muligt at tilbyde lige nøjagtig den drivlinjeteknologi, der passer til det enkelte marked.

48V startergenerator fungerer skiftevis som generator og elmotor, der assisterer benzinmotoren. 

Hvad er mildhybrid?
En elmotor assisterer en TSI-benzinmotor ved igangsætning, start-stop-funktionen og ved coasting, hvor motoren skiftevis slukkes og startes, alt efter om du letter eller træder på speederen, og bilen er i fart. En mild-hybrid kan ikke oplades med kabel, eller køre udelukkende på strøm.

Hvad er en plug-in-hybrid?
En elmotor assisterer en TSI-benzinmotor, men elmotor og batteri er markant større end på en mild-hybrid. En plug-in-hybrid kan oplades via kabel, og den kan køre op til 55 km alene på strøm. Plug-in-hybrid-drivlinjen har et GTE-køreprogram, hvor elmotoren booster drivlinjens motorkraft og giver sportslige præstationer.