Hvilken bil skal jeg vælge?
Elektriske biler
Hos Volkswagen kører fremtiden elektrisk. ID. står ikke kun for elektrisk kørsel, men for biler, som er dit helt personlige rum på hjul. Her tilbydes innovativ teknologi, som gør en ny dimension af fuldt elektrisk acceleration og rækkevidde tilgængelig for alle.
Volkswagens elektriske biler omfatter:
- ID.7 og ID.7 Tourer
Samtlige modeller tilbydes i en række forskellige udstyrsvarianter, med en batterikapacitet på op til 86 kWh og en rækkevidde på op til 698 km. Fælles for alle bilerne er et intuitivt digitaliseret design og en kabine med plads til familien.
Kender du biltypen?
Der er mange typer af biler at vælge imellem i dag, og det kan virke uoverskueligt at finde den rigtige model, hvis du ikke er klar over, hvad de forskellige typer kan. Få overblikket og kom tættere på, hvad der passer til dit behov.
Hvilke behov skal bilen opfylde?
Start med at afklare dine behov, før du vælger bil. I dag handler det også om rækkevidde, batteri og opladning – især hvis du kigger på elbil.
Har du brug for at trække tungt, skal du tjekke bilens trækkapacitet (og husk, at elbiler får kortere rækkevidde med anhænger). Har du familie, er plads og bagagerum vigtigt – fx til barnevogn eller fritidsudstyr.
Kører du langt, bør du fokusere på rækkevidde og ladehastighed. Til bykørsel kan en mindre bil være mere praktisk.
Overvej også siddeposition: høj indstigning i SUV’er eller lavere, mere sporty kørestilling. Med dine behov som udgangspunkt kan du nemmere vælge den rigtige biltype.
Hvad betyder det, at et bagagerum måles i liter?
En anden ting, du skal overveje, når du vælger bil, er bagagerummet. Bilens bagagerumskapacitet måles i liter, som er et udtryk for, hvor meget plads der er til rådighed i bagagerummet under hattehylden. Tager du fx en stationcar, så er bagagerummet kun størrelsen fra hattehylden og ned, mens pladsen over hattehylden regnes som en del af kabinen. Når du sammenligner liter i bagagerummene, skal du derfor være opmærksom på, at bagagerummets facon og form evt. kan tilbyde mere plads end angivet i bilens specifikationer.