mand og kvinde ved bil
Viden om varebiler

Diesel, benzin eller el: Hvad skal din virksomhed vælge?

Viden om varebiler

Diesel, benzin eller el: Hvad skal din virksomhed vælge?

Størstedelen af danske håndværkere og servicevirksomheder kører i varebiler med dieselmotorer. Men er diesel stadigvæk nummer et? Få svaret her. 

Hvad er bedst: Varebiler som kører på diesel? Varebiler som kører på el? Eller varebiler som kører på benzin?

Faktisk er svaret ikke helt så enkelt. Det forklarer biløkonom og produktchef hos Volkswagen Erhvervsbiler, Mikkel Sander Hansen

For de fleste virksomheder vil det nemlig være en kombination af forbrændingsmotorer og varebiler med elmotor, som udgør den ideelle flåde. 

Hvorfor? Læs med her. 

Denne artikel er en del af vores serie om el, benzin eller diesel. Læs artiklerne om ​elvarebiler, ​dieselvarebiler og ​benzinvarebiler

Benzinbilernes identitskrise 

Men lad os først starte med benzinmotoren. Hvilken rolle spiller varebiler med benzinmotor i den moderne flåde?

“Historisk set var det geniale ved benzinmodellerne, at de kunne køre korte ture uden, at partikelfilteret stoppede til. Men efter de moderne dieselbiler har fået partikelfilter og med fremkomsten af elbilerne, der er som skabt til korte ture, kan man groft sagt sige, at benzinmodellerne har mistet deres funktion,” forklarer Mikkel Sander Hansen. 

Han understreger, at det er en smule forsimplet. Benzinbilerne er ikke fuldstændigt parkeret.

En varebil med benzinmotor er stadig et fint match til bykørsel og andre korte ture. Her præsterer benzinmotoren en rigtig god brændstoføkonomi. Der er også andre fordele. Eksempelvis er benzinvarebiler ikke omfattet af miljøzoner, og du slipper for at betale udligningsafgift.

“Det kan stadigvæk være en god ide at have en mindre benzinmodel til rådighed, som primært kører de korte ture og ikke anvendes til tung transport. Men for de fleste håndværkere, servicevirksomheder, transportvirksomheder og lignende vil det give bedst mening at koncentrere sin flåde omkring dieselbiler eller elbiler,” siger Mikkel Sander Hansen.

Se udvalget af varebiler hos Volkswagen ErhvervsbilerÅbner et eksternt link

En kombination af el og diesel 

Så hvordan bør din flåde se ud de kommende 5-10 år?

“På nuværende tidspunkt er det de færreste virksomheder, som udelukkende kan køre på strøm. Der er stadig nogle begrænsninger i forhold til lastkapacitet og mulighederne for at køre længere ture med tung last. Til gengæld er en elvarebil perfekt til bykørsel og kortere ture, hvor du ikke skal køre med alt for meget vægt bagpå,« siger Mikkel Sander Hansen.

Derfor er en kombination af diesel og el en god løsning. Virksomheder kan bruge deres dieselvarebiler til høj lastkapacitet og lange distancer. Elvarebilerne er derimod ideelle til kortere ture og bykørsel.

“Jeg tror ikke, at den nærmeste fremtid bliver en, hvor du kan inddele virksomheder i dem, som kun kører elbiler og dem, der aldrig kører elbiler. Jeg tror, at virksomhederne kommer til at omstille sig og bruge begge dele, som det kan lade sig gøre, i forhold til virksomhedernes forskellige opgaver. Derfor giver det god mening med en kombination af el og diesel,” siger han.