Er det en elbilsmand, der sidder lige der? Tre spørgsmål afgører, om din virksomhed skal køre el
Inden længe vil elbiler være overalt på erhvervsbilsmarkedet. Men er en elektrisk varebil et godt match for din virksomhed?
El-varebiler står foran deres helt store gennembrud.
Status på elbilsteknologien til erhverv
Teknologien er klar, og bilproducenterne har deres første elvarebiler på rampen.
Med andre ord: Når du skal vælge din næste bil, ligger el ualmindeligt lunt i svinget!
Hvilken virksomhed er perfekt til elbiler?
Der bliver talt meget om den perfekte elbil. Men hvilken type virksomhed er perfekt til at køre elvarebil?
Biløkonom og produktchef hos Volkswagen Erhvervsbiler Mikkel Sander Hansen giver her sit bud på, hvilke virksomheder der især kan få glæde af at køre elbil:
- Virksomheder der tilbagelægger mange korte ture i løbet af en arbejdsdag. Elbiler har ikke noget filter og kan ikke stoppe til. Derfor er mange stop and go-ture er ikke et problem
- Virksomheder der kører meget bykørsel og landevejskørsel, men begrænset motorvejskørsel
- Virksomheder med medarbejdere som bruger rigtigt meget arbejdstid bag rattet og vil få maksimal glæde ved elbilens fremragende komfort.
Book en prøvetur: Vil du prøve ID. Buzz Cargo? En rendyrket el-varebil fra Volkswagen
Men er det nu også HELT så simpelt?
For mange virksomheder er elbilen oplagt, men for andre virksomheder giver det faktisk bedre mening at holde fast i diesel. Lidt endnu i hvert fald.
Hvilken kategori hører din virksomhed til? Bliv klogere her:
1. Har en elvarebil nok rækkevidde til din virksomhed?
Rækkevidde og elbiler har jo altid været noget bøvl.
Men er problemet efterhånden en smule overdrevet?
Både ja og nej.
Ja, fordi mange elvarebiler i dag kan køre omkring 300-400 kilometer på en opladning. Det er jo, for at sige det mildt, også en sjat og rigeligt til at dække rigtigt mange virksomheders kørselsbehov flere dage i træk.
Nej, fordi rækkevidden kan blive et problem for nogle virksomheder. Hvis du nu kører Aarhus-København flere gange om ugen, kan rækkevidden godt blive træls.
Men der er også andre faktorer end antal kilometer, som har stor betydning for rækkevidden.
»Kørsel ved høje hastigheder, eksempelvis motorvejskørsel, æder rigtigt meget rækkevidde. Faktisk er motorvejskørsel i modvind noget af det værste for rækkevidden i en elbil. Udetempeaturen har også betydning. Hvis det er nul grader udenfor, og bilens klimaanlæg står på 25 grader med fuld skrue på sædevarme og ratvarme, kan det også mærkes på rækkevidden. Meget ‘stop and go’-kørsel med virkelig tung last er heller ikke godt for rækkevidden,« siger biløkonom og produktchef hos Volkswagen Erhvervsbiler, Mikkel Sander Hansen.
Har du et kørselsbehov bestående primært af bykørsel og landevejskørsel, burde rækkevidden i en elvarebil ikke være noget problem for dig. Generelt vil de fleste sagtens kunne få en professionel hverdag til at fungere med en elvarebil, men du skal selvfølgelig have ro i maven omkring de forskelle, der er mellem at tanke strøm og tanke diesel.
2. Har en elbil den rigtige pris for dig?
Elvarebiler koster generelt mere end dieselmodeller. I købspris hvertfald.
For på andre parametre er det elbilen, I kan spare penge med. Du kan hurtigt spare 8.000-10.000 kr. om året på den årlige CO2-ejerafgift. Service og reparation er generelt mindre omfattende med elbiler end dieselbiler, fordi det elektriske maskineri består af langt færre dele.
Elpriserne er variable, men “normalt” er strøm også billigere end diesel!
Så i virkeligheden behøver elvarebilen ikke være så meget dyrere end diesel. Det afhænger rigtigt meget af, hvordan du bruger din bil.
3. Er en elvarebil praktisk for dig?
Inden du finder checkhæftet frem, skal du lave en helt lavpraktisk behovsanalyse. Kan en elbil få hverdagen til at hænge sammen for jer?
Tag nu det med rækkevidde og opladning. Selvom det ikke behøver at være en big deal, så ER det noget nyt at forholde sig til. Så hvad gør I?
Skal jeres el-erhvervsbiler lade op hjemme hos medarbejderne, på virksomhedens adresse eller ude i byen? Hvad er muligt? Og hvad er nødvendigt for, at hverdagen kan hænge sammen for jeres medarbejdere?
Og hvad skal elbilen bruges til? Bykørsel? Eller trække en trailer på 2.500 kg tværs over Jylland?
Elbiler har alt, hvad der skal til for at være fremragende erhvervsbiler. Men de er - på nuværende tidspunkt - ikke skabt til alle type opgaver. Så hvad er jeres behov, og kan praktikken hænge sammen med en elbil?
Skal din virksomhed køre på el? Tag en uforpligtende snak med en af vores erhvervsrådgivere
Book en prøvetur: Vil du prøve ID. Buzz Cargo? En rendyrket el-varebil fra Volkswagen