Danske håndværkere vælger Volkswagen Transporter: Find ud af hvorfor

Flere og flere danske håndværkere vælger den nye Transporter - på el eller diesel. Mød tre af dem her, og hør, hvorfor de vælger Transporter.

Fra skadeservice til murerfaget og totalentreprise. Flere danske håndværkere investerer i den nye Transporter – både på diesel og el.

Volkswagen Transporter viser sig nemlig ikke blot som et moderne alternativ, men som en makker, du kan stole på. 

Den kan rumme flere materialer end tidligere, den er nem at parkere selv i byens snævre gader, og så giver den en køreoplevelse, der både er komfortabel og moderne. 

Samtidig matcher den håndværkernes fokus på kvalitet, ansvarlighed og ordentlighed – og derfor vælger virksomheder som Polygon, Carrasco ApS og Freja Totalentreprise at køre i den nye Transporter.

Flere kasser = færre ture:
e-Transporter gør hverdagen lettere for Polygon

 

Hos Polygon Skadeservice er e-Transporter blevet en fast del af flåden, og virksomheden er begyndt at udskifte de klassiske dieselvogne med elvarebiler. 

Det er et valg, der både matcher kundernes behov og firmaets egne værdier.

Louise Malmgren, CFO i Polygon, fortæller, at de ansatte føler, at størrelsen på e-Transporter gør en mærkbar forskel i det daglige arbejde især, fordi de oplever, at den er større end andre varebiler, virksomheden har haft:

»Vi oplever, at vi kan have flere flyttekasser og mere løsøre med ad gangen, og det betyder færre ture frem og tilbage til kunderne,« siger Louise Malmgren.

Let at køre – og fuld af køreglæde

For medarbejderne er den elektriske varebil ikke bare praktisk, men også en fornøjelse at køre i. Den ligger stabilt på vejen, reagerer hurtigt og giver en rolig køreoplevelse.

»En elbil er jo bare super dejlig at køre i, og det lever e-Transporter helt op til,« fortæller Louise Malmgren.

At e-Transporter ovenikøbet er produceret i Europa af en producent, de fleste kender, giver tryghed og gør valget af bilen endnu mere oplagt for Polygon.

 »Det er også vigtigt for os at vide, at vores leverandører og producenter har nogle EU-krav, de lever op til, fordi det er i tråd med vores egne værdier,« siger Louise Malmgren.

Remaining time, --:--

En fast makker i 25 år: Holdbarhed, sikkerhed og kvalitet

Efter mere end 25 år bag rattet i en Volkswagen har murermester og entreprenør Martin Carrasco valgt den nye Transporter, da butikken skulle have nye biler. 

Det giver mening for både ham og hans ansatte i virksomheden, Carrasco ApS. Og han var aldrig i tvivl om, at det skulle være Transporter igen.

»For mig har Transporter altid stået for holdbarhed, sikkerhed og kvalitet. Den har bare altid virket, når man står op om morgenen og skal på arbejde,« fortæller Martin Carrasco.

Moderne funktioner til hverdagen

Skiftet til den nye Transporter har også givet Martin og hans svende en række nye funktioner fra førersædet.

Med fingertouch-skærm og avancerede assistentsystemer er turen fra kunde til kunde blevet både lettere og mere behagelig.

»Det hele er blevet nemmere at betjene og følge med i. Den nye Transporter passer bare rigtigt godt ind i mine behov,« siger Martin Carrasco.

Design og detaljer, der tæller

For Martin Carrasco og hans team er det ikke kun de tekniske løsninger, der imponerer. De sætter også pris på deres moderne makkers design, de små detaljer og den mere strømlinede køreoplevelse.

Særligt sætter Martin Carrasco pris på, hvordan tagbøjlerne ligger ned, hvilket gør motorvejskørslen lidt sjovere.

»Det gør, at det larmer mindre, når man kører på motorvejen. Virkelig fed detalje,« siger Martin Carrasco.

Remaining time, --:--

Stabil og ordentlig: En varebil til både store og små projekter

Hos Freja Totalentreprise har entreprenør Andreas Gemmer Essebo Kurdahl fundet den perfekte varevogn til hverdagens behov og opgaver.

Volkswagens Transporter har plads til materialerne til de større og mindre erhvervsrenoveringer, som virksomheden tager sig af. Samtidig har den nye Transporter en størrelse, der gør den nem at parkere – selv i København.

»Vi arbejder meget i København, hvor der altid er en parkeringskælder, man kan køre ned i, og det kan vi med den nye Transporter,« fortæller Andreas Gemmer Essebo Kurdahl.

Køreglæde og udtryk, der matcher virksomheden

For Andreas og hans svende betyder selve oplevelsen bag rattet meget, og her skuffer Transporter bestemt ikke.

Det har været vigtigt for Andreas Gemmer Essebo Kurdahl, at hans ansatte kører i noget, han selv har lyst til at køre i.

»Jeg kan rigtigt godt lide infotainment-systemet og komforten i Transporter. Jeg sætter stor pris på, at man har det godt, når man sidder i bilen. Det er også det, mine ansatte er meget glade for ved den,« siger Andreas Gemmer Essebo Kurdahl.

Indvendigt er bilen udstyret med infotainment og en række assistentsystemer, som gør kørslen lettere og mere behagelig. Men det udvendige udtryk er lige så vigtigt for Freja Totalentreprise.

»Transporter kan det, vi gerne vil. Den er pæn udadtil, den er stabil og udviser ordentlighed, hvilket er det, vi gerne vil stå for,« afslutter Andreas Gemmer Essebo Kurdahl.

Remaining time, --:--