Kigger du på en brugt-importeret Volkswagen?

Så får du her vigtige informationer, som er særligt relevante at være opmærksom på, inden du beslutter dig.

Alle biler er teknisk set importeret – men der er forskel. Hos Volkswagen Danmark importeres bilerne officielt af Skandinavisk Motor Co. A/S, som er mærkets autoriserede importør. Derudover findes der parallelimport, hvor biler føres ind i landet udenom den officielle importør – typisk af uafhængige bilforhandlere eller privatpersoner.

Særlige ting du skal være opmærksom på

Import af ID. modeller fra Kina

Volkswagen har erfaret, at kinesisk producerede ID. modeller har fundet vej til Europa. Disse Volkswagen-modeller er ikke dækket med en international garanti, og eventuelle service- og vedligeholdelseskrav, herunder garanti og kulance, kan ikke udføres hos autoriserede Volkswagen Servicepartnere i Europa. Det er desuden ikke muligt at tilbyde originale Volkswagen reservedele til disse modeller, da de udelukkende sælges i Kina - som Volkswagen ID.6.

Softwareversionen i disse modeller er også en anden, end den vi kender i Europa, og den autoriserede Volkswagen-forhandler har derfor ikke mulighed for at understøtte denne. Modellen som helhed er altså ikke godkendt til det europæiske marked, og der medfølger derfor heller ikke et CoC (Certificate of Conformity) dokument.  

Hos Volkswagen opfordrer vi til forsigtighed, hvis man overvejer en af disse modeller og anbefaler, at man besøger sin autoriserede Volkswagen-forhandler for at opleve det nyeste udvalg af Volkswagen ID.-modeller i Danmark. 

Måske dette vil interessere dig?