Guide til kør selv-ferie i din Volkswagen. Få tips til en tryg bilferie og til at pakke sikkert.
Din rejse skal være noget helt særligt - det synes vi også. Med vores tips og rejsetjeklister kan du forberede dig selv og din bil til turen.
Kør selv-ferie med ro fra første kilometer
Kør selv-ferie handler om frihed. Frihed til at tage afsted, når det passer. Holde pause, når der er brug for det. Og tage en lille omvej, når noget undervejs er værd at opleve.
Med den rette forberedelse bliver turen ikke bare nemmere, men også mere tryg og komfortabel. Det handler om at have styr på bilen, pakken og planlægningen fra start.
Noget kan klares hjemme. Resten kan din Volkswagen Servicepartner hjælpe med, så du kan fokusere på turen.
Find inspiration og konkrete råd:
Hvad du bør tjekke på bilen før afrejse
Før du tager på kør selv-ferie, bør du tjekke bilens dæk, væsker, lys, bremser, udstyr og dokumenter. Det giver en mere tryg start på ferien og mindsker risikoen for uventede stop undervejs. Ønsker du i stedet en professionel gennemgang af din bil, kan du forkæle din bil med et Volkswagen Sommertjek eller Vintertjek, afhængigt af sæsonen. Her gennemgår din Volkswagen Servicepartner din bil ud fra en række vigtige punkter og sikrer, at den er klar til sæsonens køreture - uanset om du kører i en benzin-, diesel- eller elbil.
Læs mere om Sommertjek
Læs mere om Vintertjek
1. Tjek dækkene på bilen.
Dækkene har stor betydning for både sikkerhed, komfort og brændstofforbrug eller rækkevidde. Tjek derfor dæktryk, dækmønster og om dækkene har synlige skader.
Når bilen er pakket med ekstra bagage til din ferie, kan det være nødvendigt med et højere dæktryk end i hverdagen. Du finder det anbefalede dæktryk i bilens instruktionsbog eller i bilens menu.
Kører du elbil, er korrekt dæktryk også vigtigt for rækkevidden. For lavt dæktryk kan betyde, at bilen bruger mere energi på turen.
3. Tjek lys og viskere.
Gå en runde om din bil, og tjek at alle lygter virker. Det gælder nærlys, fjernlys, bremselys, blinklys, baklys og nummerpladelys. Tjek også vinduesviskerne. Hvis de laver striber, hopper hen over ruden eller larmer, kan det være tid til at skifte dem. Har du brug for nye viskerblade, hjælper din Volkswagen Servicepartner dig med at finde de rigtige og få dem skiftet.
2. Tjek olie, kølervæske og sprinklervæske.
Inden ferien bør du sikre, at bilens væsker er på det rette niveau. Det gælder motorolie (ikke gældende for elbiler), kølervæske og sprinklervæske.
Sprinklervæske er let at glemme, men på lange ture kan du hurtigt få brugt en del, særligt i vinterhalvåret. Motorvej, insekter, støv og skiftende vejr kan gøre forruden beskidt på bare få kilometer. Og en ren forrude er en ret enkel form for sikkerhed.
Er du i tvivl, hvordan du gør, kan vores værksted hjælpe med at tjekke bilen inden afgang.
4. Tjek bremserne.
Bremser skal kunne bremse for fuld kraft. Hvis bilen trækker skævt, bremsepedalen føles anderledes, eller der er mislyde, bør du få det undersøgt inden ferien hos din lokale Volkswagen Servicepartner.
På en kør selv-ferie kan bilen være tungt pakket, og ruten kan byde på både motorvej, bjergveje og tæt trafik. Derfor er det vigtigt, at bremserne er i god stand.
Sådan pakker du bilen sikkert
Hvorfor er det vigtigt at pakke bilen sikkert?
En pakket feriebil er tungere end en bil i hverdagen. Det kan påvirke både bremselængde, køreegenskaber og udsyn. Derfor er det en god idé at pakke med omtanke.
Sikker pakning gør bilen mere stabil og mindsker risikoen for, at bagage flytter sig under kørsel eller hårde opbremsninger. Det er en af de små forberedelser, der kan gøre en stor forskel på en lang tur.
Der kan også være særlige krav til udstyr som brandslukker, førstehjælpskasse, alkoholtester mv. i bestemte lande du skal igennem. Derfor er det en god idé at undersøge reglerne hjemmefra, så du ikke skal tænke på det, når først ferien er startet.
Sæder som støtte
Lad som udgangspunkt være med at klappe bagsædet frem. De udgør en vigtig støtte – optimalt set forstærket med diagonale seler.
Et gitter til de højtravende
Brug et stabilt skillegitter, når du skal læsse over højden på ryglænene.
Hold ryggen fri
Placer ikke genstande over 25 kg på bagsædet eller bag ved personer – læg dem i fodrummet. Sørg for, at der ikke er usikret bagage.
Skab plads.
Sikre sportsudstyr som fx ski eller cykler på særlige transportsystemer eller i en tagboks.
Tunge ting nederst, lette ting øverst
Pak de tunge ting nederst og så tæt på bagsæderyglænet som muligt. Og læg de lette ting ovenpå.
Hav de vigtige ting inden for rækkevidde
Advarselsvest, førstehjælpskasse, advarselstrekant og andre vigtige ting bør du altid have nem adgang til.
Få gram – fuld tryk på ved en kollision
Allerede ved en kollision med 50 km/t bliver usikrede genstande katapulteret fremad med 50-dobbelt vægt.
Kør selv-ferie med børn
Børn må gerne fylde også på bagsædet. Men det er vigtigt at planlægge turen, så den passer til hele familien. Børn har brug for pauser, plads, tryghed og ting, der er nemme at få fat i undervejs.
Indret bagsædet sikkert og hyggeligt.
Sørg for, at børnene kan side godt på turen. Autostole skal være korrekt monteret og tilpasset barnet. Nogle puder og tæpper kan gøre det lidt mere hyggeligt på bagsædet.
Med plads til leg.
Med underholdning på bagsædet føles turen automatisk kortere. Det behøver ikke være stort eller avanceret. Små lege, bamser, tegneting eller puslespil kan være nok til at skabe ro. Det kan dog været farligt at have ting liggende frit i bilen, hvis der pludselig er brug for en hård opbremsning. Udstyr derfor forsæderne med ryglænskommer eller tasker hvor børnene kan opbevare deres legetøj og underholdning. Du kan finde inspiration til tilbehør til børn på Volkswagen Shoppen.
Besøg Volkswagen Shoppen for tilbehør til børn.
Hold gode pauser undervejs.
En lang køretur føles anderledes på bagsædet end bag rattet. Derfor er det en god idé med børn at planlægge ruten med pauser, måltider og små afbræk undervejs. Vi anbefaler en pause hver 2.-3. time. Det kan være fristende at køre så langt som muligt ad gangen. Men med børn i bilen er det ofte bedre at køre lidt kortere stræk og holde pauser, før tålmodigheden slipper op. Det giver mere ro for både børn og voksne.
Uheld på ferien - sådan får du hjælp
Selv med god planlægning kan uheld opstå. Kører du i en Volkswagen, kan Volkswagen Vejhjælp hjælpe ved havari eller ulykke i både Danmark og i udlandet. Hjælpen er tilgængelig døgnet rundt, 365 dage om året, så du ikke står alene, hvis turen tager en uventet drejning.
Gem nummeret på Volkswagen Vejhjælp på din telefon, inden I kører hjemmefra. Ikke fordi du forventer uheldet skal ske, men det kan være rart at vide, at hjælpen er tættere på, end det kan føles på en ukendt vej langt hjemmefra.
Og har du brug for at kontakte en læge eller ambulance, gælder alarmnummeret 112 i hele EU. Uden for EU kan der gælde nationale alarmnumre.
Rejsedokumenter - det skal være på plads
Når du skal på kør selv-ferie, bør du have styr på pas, det blå sygesikringskort, kørekort, registreringsattest, forsikring, vejhjælp og eventuelle miljømærker, inden du kører hjemmefra.
Pas.
Alle i bilen skal have gyldigt pas eller relevant rejselegitimation med, når turen går ud af Danmark. Tjek udløbsdatoen i god tid, især hvis børnene skal med. Børnepas udløber ofte hurtigere, end man lige husker.
Det blå sygesikringskort.
Det blå EU-sygesikringskort bør være med, når du rejser i EU, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. Det giver adgang til nødvendig offentlig behandling på samme vilkår som borgerne i det land, du rejser i.
Kørekort.
Medbring fysisk kørekort på alle eventuelle førere af bilen. Kørekort-appen er et dansk fænomen og dermed ikke gyldig i udlandet.
Registreringsattest.
Når du kører i udlandet, skal du kunne dokumentere, at bilen er registreret. Derfor bør du medbringe den originale registreringsattest, som udenlandske myndigheder kan bede om at se. Motorstyrelsen oplyser, at en tidsbegrænset registreringsattest kan bruges til kørsel i udlandet, hvis du ikke kan nå at få den ordinære attest med posten.
Forsikring og vejhjælp.
Inden ferien er det klogt at tjekke, hvordan din bilforsikring dækker i udlandet. Det gælder både skade, tyveri, bugsering og hjælp til at komme videre, hvis bilen ikke kan køre.
Kører du Volkswagen, bør du også gemme nummeret til Volkswagen Vejhjælp på telefonen. Så ved du, hvem du skal kontakte, hvis bilen får et uventet stop på vejen. Det er en lille forberedelse, men den kan føles ret stor, hvis du holder i vejkanten langt hjemmefra.
Eventuelle miljømærker.
Flere europæiske lande og byer har krav om miljømærker, vignetter eller betaling for motorveje og særlige zoner. Reglerne varierer fra land til land og kan også afhænge af, hvilke byer du kører ind i.
Tjek derfor ruten, før I tager afsted. Det er lidt lettere at bestille mærker og betale afgifter hjemmefra end at opdage kravet, når skiltene allerede står foran dig.
Flere gode råd til undervejs på rejsen
Ofte stillede spørgsmål
Er bilen blevet forberedt korrekt?
Papirer – er der nem adgang til dem?
Tjeklister
Nedtællingen er i gang. Der er 5 minutter til afgang. Det er det perfekte tidspunkt til at gennemgå det hele en sidste gang: Har du fået alle de vigtigste ting med, og er du forberedt på alle situationer? Vores tjeklister hjælper dig med at holde styr på det hele, så du kan spare bekymringerne og i stedet kan bruge kræfterne på at glæde dig til turen.
*Vores tjeklister dækker ikke nødvendigvis alt og er derfor ikke udtømmende.
God start - Se tjekliste
Børn i bilen - Se tjekliste
Førstehjælpskasse - Se tjekliste
Tjek huset - Se tjekliste
Flere gode råd til undervejs på rejsen
Vores erfaring. Kompakt og forståeligt for dig.
Vores nyttige tips til korrekt brug og pleje af din Volkswagen hjælper dig med at undgå ubehagelige overraskelser i dagligdagen eller på ferieturen.
Det bør du altid kontrollere før køreturen starter.
Sørg for, at alle former for lys, lygter og blinklys fungerer fejlfrit, og at dæktrykket er indstillet optimalt. Alle ruder skal sikre dig et klart og godt udsyn til omgivelserne. Kontroller, at bagage, last eller arbejdsmaterialer er ordentligt fastgjort, og at der ikke er nogen løse genstande, der kan blokere pedalerne. Indstil spejlene, forsædet og hovedstøtten, så de passer til din krops størrelse. Gør også passagerer i bilen opmærksomme på at indtage den siddeposition, der er korrekt for dem. Placer børn i et egnet børnesæde, og spænd deres sikkerhedssele. Og alle passagerer i bilen skal selvfølgelig altid have spændt sikkerhedsselen.
Vi ønsker dig en god og sikker køretur!
Sørg for at opnå den ideelle siddeposition.
1. Rat:
- Indstil rattet således at dine arme er let vinklede
- Du bør kunne nå det øverste punkt på rattet med begge hænder
- Afstanden mellem din brystkasse og rattet bør mindst være 25 cm
2. Forsæde:
- Indstil førersædet i længderetningen således, at du kan træde alle pedaler helt ned med let bøjede ben
- Afstanden fra dine knæ til instrumentpanelet bør være mindst 10 cm
- Låret støtter mod forkanten af sædet, og afstanden til knæhasen bør være en halv håndsbredde
3. Ryglæn:
- Ryglænet skal stilles i lodret position, så ryggen hviler helt mod ryglænet
- Indstil lændestøtten således, at du opnår en støttevirkning uden for stort tryk
4. Hovedstøtte
- Indstil hovedstøtten således, at overkanten i videst muligt omfang flugter med den øverste del af dit hoved
- Overkanten af hovedstøtten må ikke skubbes længere ned end hvad der svarer til øjenhøjde
- Baghovedet skal være så tæt mod hovedstøttet som muligt
5. Spejle
- Indstil bakspejlet således, at det peger mod midten af bagruden
- Indstil sidespejlene således, at du - når du læner dig over mod den modsatte side af bilen - ser den bagerste del af bilen
Kør mere sikkert.
Derfor er det vigtigt at indstille sædet korrekt.
- En forkert siddeposition i bilen kan øge risiko for alvorlig eller dødelig personskade ved pludselige kørsels- og bremsemanøvrer, ved en kollision eller ulykke og ved udløsning af airbaggene.
- Derfor skal du altid indstille sæde, sikkerhedssele og hovedstøtte korrekt, før du kører, og sikre dig, at alle passagerer i bilen har spændt deres sikkerhedsseler korrekt.
Desuden skal du være opmærksom på følgende:
- Sæderne må kun indstilles, når bilen holder stille, da sædet ellers kan forskubbe sig uventet under kørslen, så du kan miste kontrollen over bilen. Desuden indtager du en forkert siddeposition ved indstillingen.
- Kør aldrig med ryglænet stillet langt tilbage. Jo længere ryglænet er stillet tilbage, desto større er risikoen for kvæstelser, der forårsages af, at sikkerhedsselen ikke sidder korrekt, og at du sidder forkert.
- Kør ligeledes aldrig med ryglænet stillet fremad. En frontairbag, der udløses, kan slynge ryglænene bagud og kvæste passagerer på bagsæderne.
Kom afslappet og sikkert frem til destinationen. Sådan skal du gøre:
- Påbegynd kørslen, når du er så udhvilet og frisk som muligt
- Planlæg tilstrækkelig tid til køreturen, og tag også højde for mulige forsinkelser, som eksempelvis skyldes køkørsel.
- Hold en pause hver anden eller tredje time. Hvis ti minutters pause er tilstrækkeligt i starten, bør pausen være 50 til 60 minutter efter otte timers kørsel.
- Fortsæt først kørslen, når du virkelig har en følelse af, at du er frisk nok til næste etape.
- Senest efter ti timer bør du ikke køre længere den dag, men først fortsætte kørslen næste dag.
- Vær opmærksom på advarselssignalerne fra din krop, og hold en pause, hvis du er i tvivl.
- Gør pauserne til en integreret del af din rute – måske er der lejlighed til at tage en afstikker ud i det grønne.
- Løsn dine muskler under pausen med fitness-øvelser.
- Drik og spis under din pause, men vælg let og sund kost.