Den daglige drift
Den daglige drift
Den dag, du får ny bil, er der forskellige ting, du skal være opmærksom på i forbindelse med driften af bilen. Der er flere ting, du skal huske, så du altid har en bil, der lever op til dine forventninger, og som gør det nemmere at sælge bilen, hvis du ikke vil have den længere. Vi har samlet gode råd til dig her om alt fra bedre brændstoføkonomi til pleje og vedligeholdelse.
Dæk til årstiden
Kør altid med dæk, der passer til årstiden og forholdene. I Danmark er der ikke krav om vinterdæk, men du har ansvar for, at din bil er forsvarligt udstyret til vejret. Det er vejret, der afgør det, men ifølge færdselsloven er det ulovligt at køre i vinterføre med dæk, der er "åbenbart uegnede"
En god tommelfingerregel er at skifte til vinterdæk, når temperaturen falder til omkring 7 grader eller derunder, da de giver bedre greb i kulde, regn, sne og is. Når temperaturen igen stabilt ligger over 7 grader, er sommerdæk det bedste valg, da de giver bedre vejgreb og kortere bremselængde på varme og tørre veje.
Kører du meget i skiftende vejr, kan helårsdæk være et alternativ, men de er typisk et kompromis sammenlignet med rene sommer- og vinterdæk.
Service og garanti
Når du køber ny bil, er det vigtigt, at du overholder de foreskrevne serviceeftersyn hos et autoriseret værksted. Det betyder, at du er sikret, at din bil bliver vedligeholdt ud fra fabrikkens forskrifter. Det er vigtigt at overholde de foreskrevne serviceeftersyn for at bevare fabriksgarantien på en ny bil.
Pleje af din bil
Den daglige vedligeholdelse af bilen er ikke kun vigtig for din daglige oplevelse af bilen, men kan også have betydning for bilens restværdi. En bil, hvor der er blevet røget i eller som bærer tydelige tegn af at have transporteret dyr, har ofte en forringet gensalgsværdi sammenlignet med en lignende bil, hvor kabinen er velholdt. Her kan du læse om, hvordan vi anbefaler, at du plejer og holder din bil vedlige i hverdagen.
Tøm din bil jævnligt
Støvsug bilen
Kabinerengøring
Vask af bil