2.3.47.2, 2017-10-10 18:26:25

A-E

Alt om teknologi

Hvad er CNG? Hvad bruger man Friløbsfunktionen til? Hvad er forskellen på Easy Entry og Easy Open? Leksikonet er lavet til at hjælpe dig med at forstå alt det tekniske og evt. svare på de spørgsmål du måtte have vedr. din bil.

ABS Plus

ABS Plus

Offroad-ABS er et særligt program i ABS-styreenheden, der først aktiveres automatisk under ekstrem terrænkørsel (fx ved hastigheder under 5 km/h og ved spærret midterdifferentiale).

I forbindelse med offroad-ABS kan hjulene blokere kortvarigt, inden systemet reducerer bremsetrykket. Derved dannes en lille kile på underlagets materiale (fx grus eller sand) foran hjulet, hvilket øget bremsevirkningen. Derved kan bilen stadig styres ved væsentligt reduceret bremselængde.

 

Active Info Display

Active Info Display

Active Info Display leverer data og informationer vedr. bilen direkte i cockpittet. Den 12" (31,2 cm) store skærm i høj opløsning erstatter det almindelige speedometer og giver dig mulighed for at tilpasse fem forskellige visninger ideelt til dine personlige behov.

Således flyttes speedometret og omdrejningstælleren eksempelvis ud til siden i navigationsfunktionen for at give mere plads til landkortet. Hvis man ønsker det, kan man imidlertid også integrere informationer som køre-, navigations- og assistentfunktioner i speedometrets og omdrejningstællerens grafiske områder. Ydermere er Active Info Display også koblet sammen med andre assistentsystemer i bilen. Dermed kan de data, der bliver vist fra infotainmentsystemet i midterkonsollen, som eksempelvis telefonkontaktbilleder eller cd-covere også blive overført direkte til førerens synsfelt.

Adaptiv undervognsregulering DCC

Adaptive Fahrwerksregelung DCC

Med den adaptive undervognsregulering DCC kan du indstille undervognen i indstillingerne normal, sportslig eller komfortabel. Derved tilpasser den elektrisk indstillelige støddæmpning sig automatisk. DCC reagerer permanent på forskellige kørselssituationer.

Den adaptive undervognsregulering DCC sørger for en væsentlig forbedring af køreegenskaberne. Føreren er ikke længere begrænset af en bestemt undervognsregulering men kan tilpasse den individuelt. Valget kan nemt foretages ved at trykke på en knap i midterkonsollen.

AdBlue®

AdBlue®

SCR-katalysatoren (Selective Catalytic Reduction) omdanner udstødningskomponenterne kvælstofilte (NOx) selektivt til kvælstof og vand uden at danne uønskede biprodukter. Omdannelsen sker ved hjælp af den syntetisk fremstillede, 32,5% carbamidopløsning AdBlue® (ISO 22241-1/AUS 32), som opbevares i en ekstra tank. Doseringen følger udstødningsmassestrømmen; Motorstyringen i forbindelse med en NOx-sensor bag SCR-katalysatoren sørger for den præcise dosering.

Afhængigt af bilmodellen skal kunden også selv påfylde drivmidlet AdBlue® mellem serviceintervallerne eller få det påfyldt på et autoriseret værksted. Til selvstændig påfyldning stiller FindAdBlue.com en gratis service til rådighed, der er en hjælp til søgningen efter egnede tankstationer.

 

 

Aerodynamik

Aerodynamik

Et vigtigt aspekt ved konceptueringen af et karrosseri er aerodynamikken, der har indflydelse på brændstofforbruget, tophastigheden og støjdannelsen. De aerodynamiske egenskaber sammenfattes af den luftmodstandsværdi (cw-værdi), der findes i vindkanalen. Cw-værdien påvirkes af forskellige størrelser, fx karrosseriets form (sedan, stationcar eller hatchback). Også undervognens udformning har indvirkning. Luftmodstanden opstår ved, at den luft, der omgiver bilen, fortrænges, og ved dennes friktion på bilens overflade.

Formlen for beregningen af luftmodstanden er som følger:
Luftmodstand = bilens hastighed i forhold til kvadratet x forendens overflade x cw-værdi x ½ luftens massefylde.

Den for Volkswagen typiske, fordelagtige karrosseriudformning samt de smalle spaltemål reducerer turbulensen og er med til at give en lavere luftmodstand og dermed fordelagtige forbrugsværdier og lavere CO2-emissioner. Den vigtigste faktor er dog bilens hastighed, da luftmodstanden firedobles, når hastigheden fordobles.

 

 

Afstandsradar

Abstandsradar

Afstandsradaren er en del af den automatiske afstandsregulering ACC.

 

Airbag

Airbag

Airbags reducerer i forbindelse med sikkerhedsselen risikoen for alvorlige kvæstelser af hoved og brystkasse ved tilstrækkeligt alvorlige kollisioner Hvis crashsensorerne registrerer en påkørsel, der svarer til udløsningsværdien, tænder airbaggens styreenhed gasgeneratoren. Den fylder airbaggen inden for 35 til 45 millisekunder. Hvis airbaggene er blevet udløst, sørger de for at opfange hovedet og overkroppen og fordele belastningerne på en størst mulig flade. Allerede efter 120 millisekunder er gassen sevet ud, og luftpuden er faldet sammen. Der foreligger kun optimal beskyttelse, hvis passagererne i bilen er spændt korrekt fast, for airbags udgør sammen med selestrammerne et afstemt sikkerhedssystem. Udover frontairbags tilbydes også sideairbags, knæairbags samt et hovedairbagsystem.

 

Airbagstyreenhed

Airbag-Steuergerät

Airbagstyreenheden registrerer og vurderer en kollision og aktiverer de pågældende sikkerhedssystemer i henhold til ulykkens type og alvorsgrad. Styreenheden modtager informationer fra op til seks eksterne accelerationssensorer (crashsensorer). Airbagstyreenheden er udstyret med accelerationssensorer til bilens langsliggende, tværliggende og vertikale akse. Derudover råder styreenheden over en rotationssensor, der registrerer bilens drejning omkring sin langsliggende akse. Sensorerne i styreenheden har til formål at vurdere og udligne signalerne fra de andre sensorer. Dette gør det muligt for styreenheden at vurdere ulykkens retning og alvorsgrad og sørge for udløsningen af de pågældende sikkerhedssystemer. Via kollisionssignaludgangene er styreenheden forbundet med yderligere CAN-databussystemer for at lette orienteringen og redningen af personerne i bilen efter en ulykke.

Den omfattende forskning og kontinuerlige videreudvikling hos Volkswagen har forfinet styringen af sikkerhedssystemerne i en sådan grad, at de tilbyder en optimal beskyttende virkning ved de mest forskellige kollisionstyper. Den totrins udløsning af frontairbags, der er afhængig af ulykkens karakter, giver mulighed for at reducere risikoen for kvæstelser for fører og forsædepassager yderligere. Systemet skelner mellem en kollision og dens styrke og kraftige rystelser, der fx kan opstå som følge af et stenslag eller et dybt slaghul. På den måde sikres det, at sikkerhedssystemet ikke udløses uden en kollision.

 

Airconditionanlæg

Klimaanlage

Airconditionanlægget består i hovedtræk af kølesystem, varmeanlæg og blæser. Det supplerer ventilationssystemet i en bil.

Volkswagen tilbyder til sine modeller både et semiautomatisk airconditionanlæg og airconditionanlægget "Climatronic".

Climatronic regulerer kabinetemperaturen afhængigt af den valgte temperatur med automatisk tilpasning af blæserhastigheden og betjening af luftfordelingsspjældene Således tilbyder det ved næsten alle drifts- og vejrforhold et behageligt klima med en så trækfri luftstrømning i kabinen som muligt Den elektroniske styring af Climatronic tager hensyn til alle vigtige faktorer, der kan have indflydelse, som fx solens position, lysindfaldet og udetemperaturen, og tilfører tilsvarende mere eller mindre afkølet luft.

Med integrering af styreenheden i CAN-databussen tilbydes også yderligere komfortmæssige faktorer: Den automatiske recirkulationsfunktion ved aktivering af sprinkleranlægget, eller når bilen sættes i bakgear, beskytter personerne i bilen mod lugtgener. Den hastighedsafhængige regulering af blæserhastigheden med automatisk tilpasning af luftdysetemperaturen reducerer støjniveauet ved langsom kørsel.

Endvidere aktiverer Climatronic defrosterfunktionen med et enkelt tryk på en knap, hvis ruderne er dugget eller iset til. Derved styres hele luftstrømmen mod rudens inderside ved høj blæserydelse. Hvis udetemperaturen ligger over 2,5° C, tilsluttes også køleanlægget for at tørre luften.

Climatronic fra Volkswagen sørger på denne måde for, at personerne i bilen føler sig bedre tilpas, og for øget komfort og bedre udsyn. Ved hjælp af den behagelig temperatur bibeholdes førerens koncentrations- og reaktionsevne.

Afhængigt af modellen anvendes forskelligt udstyr:

  • Airconditionanlæg med 1-zoners temperaturregulering
  • Airconditionanlæg med 2-zoners temperaturregulering
    Opdeler passagerkabinen i to klimazoner. Fører og forsædepassager kan indstille temperaturen uafhængigt af hinanden.
  • Airconditionanlæg med 2-zoners temperaturregulering
    Opdeler passagerkabinen i to klimazoner. Fører og forsædepassager kan indstille temperaturen uafhængigt af hinanden.
  • Airconditionanlæg med 3-zoners temperaturregulering
    Fører, forsædepassager og passagerer i den bageste passagerkabine kan indstille temperaturen uafhængigt af hinanden.
  • Airconditionanlægget „Air Care Climatronic“ med 2- eller 3-zoners temperaturregulering
    (et aktivt biogenfilter forhindrer desuden indtrængen af svampesporer og allergener.)

Air Curtains

Air Curtains

Begrebet "Air Curtain" betyder "luftgardin" og betegner luftindtag i stødfangeren i bilens front, der bliver smallere.

Luftindtagene, der er placeret under forlygterne, sørger for, at luften føres gennem stødfangeren og først siver ud igen bag hjulkasserne. Hjulene bliver ikke berørt.

På den måde forbedres aerodynamikken samtidig, og forvognens downforce øges.

Aksel med dobbelte tværstillede bærearme

Doppelquerlenker-Achse

I forbindelse med akslen med dobbelte tværstillede bærearme føres hjullejehuset af to triangelarme og en sporestang. Det fjederben, der står på den nederste tværarm, overtager den vertikale støtte. Dette hjulophæng er kendetegnet ved lille højde og stor læssebredde, hvilket muliggør særlig fordelagtige hjulophæng til sportslige undervogne. Dette er blandt andet fordelagtigt for 4MOTION-drivlinjen, der overfører store belastninger og er meget retningsstabil. Akslen med dobbelte tværstillede bærearme kræver kun lidt plads og forhindrer belastningsændringsreaktioner i forbindelse med en tilsvarende placeret sporestang. Yderligere konstruktioner er den meget pladsbesparende langsgående aksel med dobbelte tværstillede bærearme og trapezbagakslen.

 

 

Aksel med skråtstillede bærearme

Schräglenkerachse

Afbalancerede komfort- og køreegenskaber karakteriserer bagakslen med skråtstillede bærearme. I forbindelse med akslen med skråtstillede bærearme føres hjulene på bærearmene, der bevæger sig skråt mod bilens langsgående akse ved ind- og udfjedring.  Den kompakte konstruktion giver mulighed for et stort bagagerum.

 

Aktiv cylinderstyring (ACT)

Aktives Zylindermanagement ACT

Skånsom omgang med ressourcerne: Det er en parameter, som Volkswagen lever efter, og som i særlig grad tydeliggøres af indførelsen af den aktive cylinderstyring ACT. Ved kørsel med omdrejningstal på mellem 1400 og 4000 omdr./min. og hastigheder på op til 130 km/h kan to af de fire cylindre deaktiveres uafhængigt af det valgte gear – og uden at det bemærkes. Det optimerer motorens virkningsgrad. Kørecomputeren informerer dig om motorens aktuelle modus.

I biler med aktiv cylinderstyring ACT kan brændstofforbruget ved blandet kørsel reduceres med op til 0,5 l/100 km, og CO2-udslippet reduceres med 10 g/km. Afhængigt af kørselssituationen kan besparelsen endda være helt op til 1 l/100 km.

Aktiv sikkerhed

Aktive Sicherheit

Under aktiv sikkerhed hører alle systemer, der griber aktivt ind i trafikken og bidrager til at afværge kritiske situationer.

De vigtigste aspekter af aktiv sikkerhed er:

  • Kørselsstabilitet: Det er resultatet af særligt undervognsreguleringen i relation til drivlinjekoncept, affjedring og stabilitet i sving. Dertil kommer styrepræcision, bremseeffekt og bremsestabilitet
  • Sikre betingelser: De beskriver belastningen for passagererne særligt i forbindelse med bilens vibrationer, støj fra undervogn og motor samt klimatiske påvirkninger.
  • Genkendelsessikkerhed: Den forbedres særligt ved en god placering af lygterne på bilen samt ved udsynsforholdene (udsynet, godt udsyn bagtil med en så lille blind vinkel som muligt).
  • Betjeningssikkerhed: Den opnås særligt ved god ergonomi og logisk korrekt placering af alle betjeningsarme og kontakter, fx til lys, viskere, airconditionanlæg eller infotainment. Elementerne skal være lette at nå fra førerpladsen og placeret så optimalt som muligt.

Kombinationen af aktive og passive sikkerhedssystemer sørger for optimal beskyttelse af alle personer i bilen.

Aktiv tilbagestilling

Aktive Rückstellung

Den aktive tilbagestilling er en komfort- og sikkerhedsfunktion i den elektromekaniske servostyring hos Volkswagen. Fornemmelsen for midten og det styremoment, der opbygges ved selv de mindste styrevinkler, formidler en præcision, der ikke har været set tidligere. Den aktive tilbagestilling forbedrer styrekomforten og følelsen af sikkerhed, da der skal foretages færre korrigerende styrebevægelser.

Ambientebelysning

Ambientebeleuchtung

Ambientebelysningen oplyser kabinen individuelt efter ønske. På den måde skaber de oplyste panel- og dekorlister, læselamperne forrest og bagest eller fodrumslyset en særlig og individuel atmosfære.

Uanset om det er hyggebelysning eller kraftig belysning – lysindstillingerne kan nemt betjenes via det centrale display. Kabinelamperne er alle udstyret med avanceret LED-teknik.

Antiblokeringssystem (ABS)

Antiblockiersystem (ABS)

Antiblokeringssystemet forhindrer i tilfælde af en fuld opbremsning, eller hvis vejen er glat, at hjulene blokerer, og bevirker, at bilens styreevne bevares.

Hvis hjulene blokerer, medfører det, at der ikke længere overføres sideføringskræfter til kørebanen, og bilen bliver vanskelig at kontrollere. For at forhindre at dette sker, overvåger ABS-styreenheden ved hjælp af hjulomdrejningssensorer omdrejningstallene for alle bilens hjul. Hvis et af dem er ved at blokere, reducerer en magnetventil i styreenheden til antiblokeringssystemet bremsetrykket på det pågældende hjul, indtil det igen kører frit rundt. Derefter bliver trykket igen øget til blokeringsgrænsen. Bilen kører stabilt, og styreegenskaberne opretholdes.

Dette forløb foretages i alle Volkswagens modeller flere gange i sekundet. Føreren fornemmer anvendelsen af antiblokeringssystemet ved, at bremsepedalen pulserer let. Inden for antiblokeringssystemets reguleringsområde kan bilen trods maksimal opbremsning styres uden problemer. ABS bidrager til at undvige sådanne forhindringer og undgå en kollision.

På bestemte underlag, som fx grus, eller på sne på fast underlag kan ABS resultere i, at bremselængden forlænges.

 

Auto Hold-funktion

Auto Hold Funktion

Auto Hold-funktionen fra Volkswagen er en udvidelse af den elektroniske parkeringsbremse. Auto Hold-funktionen forhindrer, at bilen utilsigtet ruller væk, når den holder stille, eller under igangsætning, uden at føreren skal træde bremsepedalen ned permanent. Auto Hold tilbyder på den måde den højeste grad af kørekomfort.

Systemet arbejder via ABS-/ESC-hydraulikenheden. Hvis bilen bremses ned, indtil den holder stille, gemmer Auto Hold det seneste bremsetryk. Føreren kan fjerne foden fra bremsepedalen, alle fire hjulbremser forbliver lukkede. Hvis ABS-hjulomdrejningssensorerne registrerer, at bilen ruller, øges bremsemomentet automatisk, indtil bilen holder stille igen. Dette kan fx være tilfældet, hvis føreren bremser forsigtigt ned på en stigning. Så snart føreren giver gas igen og slipper koblingen ved en manuel gearkasse, løsner Auto Hold bremsen igen.

Af sikkerhedsmæssige årsager skal funktionen aktiveres igen via en kontakt i venstre side ved siden af gearstangen.

 

Automatisk lys

Fahrlichtschaltung, automatisch

Det automatiske lys sørger konstant for en optimal belysning for bilen uden, at føreren skal aktivere eller deaktivere kørelyset manuelt. Systemet tilbyder føreren en væsentlig fordel med hensyn til komfort og sikkerhed. Således tændes kørelyset automatisk om dagen via en mørkesensor, når det begynder at blive mørkt eller ved kørsel i tunneler. Men også ved regnvejr (permanent viskerfunktion i mere end 5 sek.) eller ved hurtig hastighed (hastigheder over 140 km/h i mere end 10 sek.) aktiveres kørelyset. Hvis hastigheden falder, eller hvis viskerfunktionen afbrydes, deaktiverer systemet automatisk kørelyset efter et kort stykke tid. På den måde er bilen mere synlig for andre trafikanter.

Automatisk lyslængderegulering

Automatische Leuchtweitenregulierung

Den automatiske lyslængderegulering sørger for en optimal kørelysindstilling og oplysning af kørebanen. Lyslængdereguleringen giver mulighed for en ensartet lyslængde uanset bilens læsseniveau og forhindrer, at modkørende trafikanter blændes. Reguleringen foretages automatisk og tilpasser forlygternes hældningsvinkel til det pågældende læsseniveau.

I forbindelse med den automatiske lyslængderegulering skelner man mellem to systemer: en statisk og en dynamisk løsning. Mens de statiske systemer udligner lasten med passagerer og bagage, korrigerer dynamiske systemer også forlygteindstillingen ved igangsætning, acceleration og nedbremsning.

I forbindelse med det statiske system behandler styreenheden ud over signalerne fra hældningssensorer også signaler fra det elektroniske speedometer og ABS-styreenheden. Dermed kan systemet skelne mellem, om bilen holder stille eller kører konstant.

Den dynamiske lyslængderegulering fra Volkswagen sikrer den korrekte indstilling af lysværdierne i enhver kørselssituation. Styreenheden differentierer desuden forandringen i hastighedssignalerne (acceleration og nedbremsning). Behandlingen af disse ekstra signaler kræver en styreenhed med en væsentlig ydelse. Derudover råder reguleringsmotoren over en højere indstillingshastighed for at kunne indstille lyslængden inden for brøkdele af sekunder. I forbindelse med udstyr med xenonlys er automatisk lyslængderegulering et lovkrav.

Automatisk recirkulationsfunktion

Umluftschaltung, automatisch

Luftsensoren er hos Volkswagen en del af det automatiske airconditionanlæg "Climatronic". Dens opgave er at konstatere skadelige stoffer i udeluften, der forekommer i form af oxyderbare eller reducerbare gasser. Oxyderbare gasser er fx kulilte (CO), kulbrinte (dampe fra benzol eller benzin) eller andre ufuldstændigt forbrændte dele af brændstoffer. Reducerbare gasser er kvælstofilter (NOx).

Ved dårlig luft fx ved køkørsel eller ved kørsel gennem en tunnel aktiveres recirkulationsfunktionen i "Climatronic" og således undgås det, at belastet luft forringer luften i kabinen.

 

Bagklap, elektrisk

Heckklappe elektrisch

Den elektriske bagklap kan åbnes på en nem måde fra førersædet eller med nøglen med fjernbetjening. Den lukker automatisk, når du trykker på knappen i bagklappen. Åbningshøjden kan indstilles for at undgå, at den støder imod fx i lave garager.

Bakkameraet Rear View

Rückfahrkamera "Rear View"

Bakkameraet ”Rear View” hjælper føreren ved bakkørsel. Kamerabilledet i radioens eller radio-navigations-systemets display viser området bag bilen.

I nogle modeller hjælper "Rear View" også ved parkeringen, idet at vognbanerne oplyses på kamerabilledet. Disse viser, i hvilken retning du vil køre med den aktuelle ratposition, eller hvornår du skal dreje rattet. Alt efter udstyrsvariant kan visningen i displayet variere.

Bilen kan således køres sikkert hen til alle slags forhindringer – uanset om der er tale om en stødfanger eller en kantsten. Det er heller ikke længere noget problem at koble en anhænger til bilen.

 

Bakspejl med automatisk afblænding

Innenspiegel, automatisch abblendend

Bakspejlet med automatisk afblænding bidrager til mere komfort og sikkerhed under en køretur om natten, da det reducerer blændende lys fra de bagvedkørende trafikanter markant.

Det består af et spejlelement og en elektronisk del med to fotosensorer. Elektronikken registrerer ved hjælp af fotosensorer lyspåvirkningen forfra og bagfra. Hvis lyspåvirkningen er større bagfra end forfra, bliver spejlet tilsvarende mørkere. I den forbindelse har spejlfladen et lag bestående af elektrolytter, der ligner LCD-displayet på en mobiltelefon. Elektrolytterne består af krystaller med samme form. Når der tilsluttes spænding, rettes krystallerne i en bestemt vinkel. Denne vinkel fastlægger mængden af det reflekterede lys. Spændingens styrke bestemmer graden af mørke. Mørkeeffekten og den efterfølgende oplysning foretages næsten uden forsinkelse og trinløst. Da føreren ikke skal betjene spejlet manuelt, kan hans hænder blive på rattet. Dette øger sikkerheden yderligere.

Balanceakseldrev

Ausgleichswellengetriebe

Balanceakseldrev har i moderne motorer til formål at udligne svingninger, at forbedre motorgangen og reducere driftsstøjen.

Bankesensor

Klopfsensor

Bankesensoren er placeret udvendigt på motoren og forhindrer skadelige selvtændinger. Bankeeffekten opstår ved en ujævn, ukontrolleret forbrænding, der skaber ekstreme temperaturer i cylinderen. Denne kraftige varme belaster motorens komponenter som stempler, ventiler og topstykker markant og kan føre til beskadigelser.

Bankesensoren registrerer motorens lyd. Motorstyreenheden sammenligner måleimpulserne med de gemte foreskrevne værdier og griber tilsvarende ind i styringen af motoren, indsprøjtningen og tændingen, inden forbrændingen når bankegrænsen.

Bankesensoren registrerer også brændstofkvaliteten. Jo højere oktantallet er, desto mere bankefast er brændstoffet. Det betyder: Blyfri benzin 98 oktan antænder ved en højere temperatur end normal benzin med 95 oktan. Hvis der kun er en ringere brændstofkvalitet til rådighed, korrigerer motorstyreenheden automatisk tændingstidspunktet på baggrund af bankesensorens informationer. En beskadigelse af motoren undgås således.

Batterienergistyring

Batterie-Energiemanagement

Batterienergistyringen sørger automatisk for, at der konstant er tilstrækkelig energi til rådighed til en motorstart afhængig af batteriets ladetilstand og temperaturen. Dette gælder også, hvis bilen er parkeret i en længere periode.

Moderne biler bruger energi fra deres batterier selv under parkering: Hukommelsen til trafikmeldinger men også tyverialarmen eller modtageren til fjernbetjeningen bruger konstant en lille mængde strøm. Hvis batteriet er tæt på en kritisk ladetilstand, reducerer energistyringen forbruget ved hjælp af trinvis afbrydelse af forbrugere, mens bilen er parkeret. Under kørsel kontrollerer den dynamiske energistyring løbende energispændingen og ladeaktiviteten. Ved behov øger systemet tomgangsomdrejningstallet en smule for at øge ladegeneratorens ydelse. I ekstreme tilfælde deaktiveres særlig forbrugsintensive komponenter kortvarigt som fx sædevarmen eller elbagruden. Komforten bliver ikke mindre af den grund - under almindelig kørsel foretages dette stop således, at føreren ikke bemærker det.

 

Bevægelsesstyret betjening

Gestensteuerung

Med bevægelsesstyret betjening kan infotainmentsystemer med det pågældende udstyr betjenes mere enkelt og komfortabelt. For en hel række menupunkter kan aktiveres med en simpel bevægelse. På den måde er en håndbevægelse tilstrækkelig til fx skifte fra radiostation til radiostation.

Biturbo

Biturbo

Tillægget "Biturbo" henviser til, at der er monteret to udstødningsturboladere i en motor. Føreren nyder godt af mere drejningsmoment ved lave omdrejninger, mere ydelse ved høje omdrejninger og en bedre respons fra motoren.

 

 

Bixenonforlygter

Bi-Xenon-Scheinwerfer

Bixenonforlygterne ("bi" = to) er en videreudvikling af xenonforlygten. Med en forlygte kan både nær- og fjernlyset frembringes. En bevægelig afdækning afskærmer en del af lysstrålen ved nærlys. Hvis overhalingslyset eller fjernlyset aktiveres, bevæges afdækningen ud af lysstrålen og frigiver den ekstra lyskraft.

Bjergigangsætningsassistent

Berganfahrassistent

Bjergigangsætningsassistenten regulerer igangsætningsmomentet på stigninger og forhindrer ved hjælp af bremseindgreb sammen med den hydrauliske komfortbremseassistent og styringen af gearkassen, at bilen ruller tilbage. Derved gør den det nemt og komfortabelt for føreren at have kontrol over bilen og sætte i gang på stigninger. Det forhindres effektivt, at bilen ruller tilbage, eller at motoren går ud.

Blind Spot-Sensor

Blind Spot-Sensor

Radarsensorer i bagenden overvåger området bag ved og ved siden af bilen. På den måde kan biler i et område på 20 m registreres inden for systemets grænser.

Blind Spot-sensoren fungerer allerede fra 15 km/h og kan ved hjælp af en LED-indikator i sidespejlet informere føreren om en anden bil eller et objekt i advarselsområdet. Systemet gør føreren opmærksom på den potentielle risiko via konstant lys i det pågældende sidespejl. Hvis føreren alligevel aktiverer blinklyset, blinker den pågældende LED-indikator med øget lysstyrke og gør opmærksom på faren.

Blind Spot-sensoren tilbydes i kombination med udkørselsassistenten.

 

 

Bluetooth

Bluetooth

Bluetooth skaber forudsætningen for, at forskellige bærebare enheder som mobiltelefoner, Notebooks eller personlige digitale assistenter (PDA) kan tilsluttes trådløst. Forbindelsen foreligger mellem sende- og modtageenheder i apparaterne.

Der kan skabes forbindelse på afstande på omkring ti meter, altså nok til at forbinde enkelte apparater inden for bilen. Som beskyttelse mod aflytning af dataoverførslen modtager hver enkelt Bluetooth-apparat en såkaldt "profil". Denne profil består af en kode, der på verdensplan med garanti kun er tildelt én gang, og med denne identificeres apparater, der skal kommunikere med hinanden. Som ekstra beskyttelse ved overførsel af data anvendes kryptering med en 128-bit-nøgle, der genereres på ny ved hvert enkelt forløb. Bluetooth-teknologien anvendes blandt andet til telefoninterfacet "Business".

Bremsekraftforstærker (Duo)

Bremskraftverstärker (Duo)

Den pedalkraft, som føreren skal anvende ved nedbremsning, reduceres af bremsekraftforstærkeren.

Totrins systemet sørger for en fintfølende respons. Op til et bremsetryk på ca. 45 bar, det såkaldte komfortbremseområde, arbejder det med en forstærkning på faktor 5. Hvis føreren træder kraftigere på bremsen, øges bremsekraftforstærkningens værdi op til 10 gange. Føreren får besked om dette med hurtig respons fra bremsesystemet ved hjælp af en kort pedalvandring, en god dosering og behov for mindre kraft indtil ABS-reguleringsområdet.

 

Bæredygtighed

Nachhaltigkeit

Bæredygtighed omfatter alle tiltag til sikring og bevarelse af vores naturlige livsgrundlag. Forebyggende miljøbeskyttelse forhindrer, at negative påvirkninger som fx larm og emissioner opstår ved hjælp af forudseende planlægning eller nye teknologier (vandopløselig lak, moderne motorstyring, brændstofbesparende kørestil).

Efterbehandlende miljøbeskyttelse forhindrer den negative indflydelse fra allerede eksisterende risikofaktorer (som fx spildevandsbehandling, katalysatorer, lyddæmpning). I bilbranchen begynder miljøbeskyttelse allerede under planlægningen og produktionen af nye biler og produktionsanlæg og strækker sig helt til bortskaffelse og genbrug af monterede eller indsatte stoffer. Ved hjælp af begrænset og gennemtænkt brug kan også føreren yde et bidrag under brugsfasen.

Car-Net App-Connect

Car-Net App-Connect

Car-Net App-Connect gør det muligt at forbinde smartphonen med radioen Composition Media eller navigationssystemerne Discover Media og Discover Pro. Det giver dig mulighed for at betjene udvalgte apps på mobiltelefonen ved hjælp af touchscreenen.

Car-Net App-Connect integrerer med det samme tre interfaces til tilknytning af smartphones: MirrorLink™, Android Auto™ fra Google og Apple CarPlay™. Dermed er alle aktuelle smartphones fra Android 5.0 og Apple iOS 8.1 kompatible.

Car-Net Cam-Connect

Car-Net Cam-Connect

Car-Net Cam-Connect er en app, med hvilken man kan få vist et stillbillede af bagsædet på infotainmentsystemets display under kørsel. I gåtempo og når bilen holder stille, viser appen endda en video.

Integrering af et GoPro®-kamera er en forudsætning for dette.

Car-Net Guide & Inform

Car-Net Guide & Inform

Car-Net "Guide & Inform"-tjenesterne tilbyder den bedste information, mens du kører. "Guide & Inform" indeholder Onlinetrafikinformationer, Onlinedestinationsimport, Online-POI-søgning, nyheder, vejrudsigter og indtastning af personlige points of interest.

Car-Net Security & Service

Car-Net Security & Service

Car-Net "Security & Service" tilbyder mobil adgang til relevante bildata og -funktioner og stiller ligeledes disse til rådighed på en webportal.

Med nødopkaldsservicen oprettes der enten automatisk eller ved at trykke på en knap forbindelse til Volkswagen nødopkaldscentral, hvis uheldet er ude, og ved hjælp af videresendelse af data om din position og om bilen sendes der omgående bud efter den fornødne hjælp. På den måde er det desuden muligt, afhængigt af situationen, at videregive relevante informationer som eksempelvis bilens data eller antallet personer i bilen. Via en taleforbindelse kan føreren få gode råd og hjælp, indtil redningstjenesten kommer frem.

Centrallås

Zentralverriegelung

Centrallåsens fjernbetjening garanterer den højeste grad af betjeningskomfort. Med den kan alle døre og bagklappen i bilen låses i og op via et signal. Afhængigt af udstyret kan oplåsningen også begrænses til kun at omfatte førerdøren (enkeltdørsoplåsning) via en enkel indstilling.

Adgangen til tankklappen styres automatisk ved hjælp af centrallåskommandoer. Bagagerumsklappen kan ved behov åbnes separat med fjernbetjeningen via en separat knap. Bilens låse er konstrueret således, at det ikke længere er muligt at åbne med det indvendige dørhåndtag, når der er blevet låst med fjernbetjeningen. Derved forbedres tyverisikringen væsentligt. Låseknappen i kabinen tilbyder ekstra beskyttelse mod overfald. Føreren kan således med et kort tryk på en knap låse alle døre og bagklappen samtidig indefra i tilfælde af fare.

Adgangen til bagagerummet spærres med centrallåsen, så snart bilen sætter i gang. Uvedkommende har således ikke mulighed for at få adgang ved stop for rødt lys eller ved køkørsel. Spærringen ophæves automatisk igen, så snart tændingsnøglen trækkes ud, eller hvis nogen forlader bilen.

Derudover kan også den hastighedsafhængige, automatiske komplette låsning aktiveres. Den låser alle døre og bagagerummet, så snart bilen kører med en hastighed over 15 km/h. Også oplåsningen sker automatisk, når tændingsnøglen er blevet trukket ud, eller en af passagererne åbner en dør.

Citynødbremsefunktion

City-Notbremsfunktion

Citynødbremsefunktionen understøtter ved lavere hastigheder under 30 km/h. Hvis føreren overser en forhindring, som sensoren har registreret, bremser systemet automatisk op inden for rammerne af systemets grænser, og sørger for en reducering af kollisionshastigheden. I ideelle tilfælde kan man med denne teknologi helt undgå at køre op bag i et forankørende køretøj.

 

CNG (Compressed Natural Gas)

CNG (Compressed Natural Gas)

Det tilgængelige brændstof med betegnelsen CNG (Compressed Natural Gas) er baseret på naturgas. Der tilbydes to kvaliteter i Tyskland:

  • H-gas: High calorific gas = højere energiindhold
  • L-gas: Low calorific gas = lavere energiindhold

På grund af H-gassens højere brændværdi kan der opnås lige så lange rækkevidder som med den samme mængde L-gas. Frem til 2029 omstilles størstedelen af „L-gasområderne“, der primært ligger i Nord- og Vesttyskland, også til H-gas.

Forskel på naturgas (CNG) og autogas (LPG)
Naturgas består primært af metan, der er en naturgas og den kulbrinteforbindelse med mindst kulstof. Den er lettere end luft, siver opad og fordamper tilsvarende. I Tyskland må biler med naturgasdrift derfor i princippet køre i alle parkeringskældre i henhold til lovgivningen om parkeringskældre i den pågældende delstat.

Energiindholdet i 1 kg naturgas (H-gas: 14 kWh/kg) svarer til ca. 1,5 l benzin eller 1,3 l diesel. Naturgas har næsten den dobbelte brændværdi i forhold til flydende gas (7 kWh/l).

Til forskel fra naturgas (CNG) er autogas (LPG) et biprodukt fra råolie- og naturgasproduktionen og er tungere end luft. Der er derfor risiko for, at gassen samler sig på jorden eller i fordybninger. Parkering af biler med flydende gas i parkeringskældre er af den årsag som regel ikke tilladt.

 

CNG-biler

CNG-Fahrzeuge

Under betegnelsen TGI (og eco up!) tilbyder Volkswagen biler med naturgasdrift.

Alle motorer er optimeret til drift med naturgas. Det sænker forbruget og har en positiv indflydelse på emissionsværdierne. Naturgastankene er integreret som pladsbesparende løsning under bilens bund og begrænser derfor kun fleksibiliteten og kabine-/bagagerumspladsen en smule.

 

Coming home-funktion

Coming home-Funktion

Når bilen forlades, slukkes (coming home) eller tændes nærlyset, områdelyset i sidespejlhusene, baglygterne og nummerpladelyset forsinket, når føreren låser dørene op med fjernbetjeningen (leaving home). Nå det er mørkt, kan bilens udvendige lys dermed blive anvendt til henholdsvis at oplyse vejen hen til husdøren eller hen til bilen.

 

Common-Rail-system

Common-Rail-System

Begrebet "Common Rail" betegner en bestemt konstruktion af direkte brændstofindsprøjtning i dieselmotorer. I den forbindelse er trykproduktion og brændstofindsprøjtning adskilt fra hinanden. En separat pumpe, der kan monteres et valgfrit sted på motoren, frembringer et kontinuerligt tryk. Dette gemmes i en fordelerliste. Indsprøjtningsdyserne til alle cylindre er forbundet parallelt via rør/slanger med fordelerlisten, den såkaldte Common Rail (engl.: "fælles rør"). Der foreligger et konstant, uafbrudt tryk på indsprøjtningsdyserne til alle cylindre. Indsprøjtningsmængde og -tidspunkt styres via magnetventiler på de enkelte indsprøjtningsdyser.

Crashtest

Crashtest

Crashtests har til formål at optimere passagerbeskyttelsen i forbindelse med udvikling af nye biler. I den forbindelse kontrolleres prototyper på senere serieproducerede modeller allerede tidligt i relation til forskellige ulykkestyper.

Inden det virkelige forsøg foretages der dog en simulering i en computer, altså en virtuel kollision. Deraf resulterende vigtig viden om komponenternes sammenspil i tilfælde af en ulykke Følgende skal afstemmes:

  • Kabinens stivhed
  • Opståede accelerationsforløb
  • Tilpassede passagerbeskyttelsessystemer

Resultaterne af alle crashtests udgør grundlaget for den kontinuerlige udviklingsproces i relation til den videre forbedring af den passive sikkerhed. Ud over ingeniører deltager også læger og ulykkesforskere i denne proces.

 

Cw-værdi

cw-Wert

Cw-værdien er luftmodstandsværdien. Den registreres i vindkanalen og sammenfatter en bils aerodynamiske egenskaber.

Den beskriver som referenceværdi "formgivningen" af karrosserier - uafhængigt af deres størrelse. Cw-værdien påvirkes af forskellige faktorer, fx karrosseriets form (sedan, stationcar eller hatchback). Smalle spaltemål reducerer turbulensen og er med til at give en lavere luftmodstand. Også undervognens udformning påvirker cw-værdien.

Jo mindre denne værdi er, desto mere aerodynamisk er en bil bygget. Der kan dog først foretages en præcis vurdering af aerodynamikken, når cw-værdien og overfladen på bilens forende (projektionen af dens forende på en flade) er angivet. En mindre bil kan ganske vist have en dårligere cw-værdi end en stor luksusbil, men dens luftmodstand kan være mindre på grund af dens mindre overflade på bilens forende.

 

Dagskørelys

Tagfahrlicht

Ekstra lys reducerer risikoen for en ulykke ved dagslys.

Dagskørelys
Separat lygter, der er monteret i forlygterne eller i stødfangeren. Passat og Polo er eksempler med dagskørelys i stødfangeren.

Kørelys
Nærlys, der er tændt om dagen

Funktionerne aktiveres automatisk, når motoren startes

Databus

Datenbus

Databussen har til formål hurtigt at udveksle alle mulige informationer mellem sensorer, aktorer og styreenheder osv. i bilen. Databussen sikrer ved hjælp af digital udveksling, at informationerne fra en sensor videresendes til flere styreenheder og kan bearbejdes her. Det reducerer risikoen for et komplet svigt væsentligt.

Et eksempel på arbejdsmåden er fx regnsensoren: Hvis denne giver meddelelse om, at "det regner", aktiverer databussen viskere, bremseskiveviskere, ventilationen til forruden samt lyset.

Den automatiske afstandsregulering ACC

Automatische Distanzregelung ACC

Den automatiske afstandsregulering ACC måler afstanden og den relative hastighed til forankørende biler med en afstandssensor.

Føreren indstiller i den forbindelse den ønskede tidsmæssige afstand og hastigheden. Ved tæt trafik vises en sammenligning af den foreskrevne og den faktiske afstand i kørecomputeren.

En sensor overvåger løbende området foran bilen. Med speederen kan føreren afbryde ACC-reguleringen og accelerere kraftigere. Ved at betjene bremsepedalen deaktiveres ACC-funktionen med det samme. Alle systemets meddelelser vises i den centrale visning i kørecomputeren.

I forbindelse med en DSG-gearkasse nedbremser ACC også bilen helt, fx ved tæt trafik eller køkørsel. Afhængig af situationen starter ACC automatisk igen inden for en defineret tidsperiode.

Afhængig af udstyret kan ACC aktiveres op til en hastighed på 160 km/h eller km/h 210 km/h (Touareg op til 250 km/h).

 

Den dynamiske fjernlysregulering Dynamic Light Assist

Dynamische Fernlichtregulierung "Dynamic Light Assist"

Dynamic Light Assist sørger med forbedret oplysning af vejen for endnu mere komfort i trafikken.

Systemet med variabel oplysning af vejen gør det muligt at køre med fjernlyset tændt hele tiden uden at blænde modkørende trafikanter. Takket være en maskeringsfunktion kan fjernlyset nedblændes delvis. Et kamera ved bakspejlet registrerer informationerne om andre trafikanter og gadebelysningen og informerer Dynamik Light Assist. Dermed forbedres oplysningen af vejen betydeligt.

Dynamic Light Assist giver en helt ny lysoplevelse, hvor lyset altid er tilpasset til trafiksituationen.

 

Direkte benzinindsprøjtning

Benzindirekteinspritzung

I forbindelse med direkte benzinindsprøjtning sprøjtes brændstoffet direkte ind i forbrændingskammeret med et maksimalt tryk på over 100 bar. I forhold til den konventionelle indsprøjtning i indsugningsmanifolden er denne metode væsentligt mere præcis og uafhængig af ventilernes åbningstider.

En særlig forbrændingskammergeometri sørger for en optimal turbulens i blandingen af brændstof og luft. Volkswagens motorer med direkte benzinindsprøjtning udmærker sig med deres høje virkningsgrad. Brændstofbesparelsen i forhold til motorer med samme ydelse og konventionel indsprøjtningsteknik kan udgøre op til 15 % ved tilpasset kørestil. Benzinindsprøjtningen er grundlaget for den innovative TSI-teknologi.

 

Direkte dieselindsprøjtning

Dieseldirekteinspritzung

Ved direkte dieselindsprøjtning sprøjtes brændstoffet direkte ind i forbrændingskammeret. Dieselmotoren med direkte indsprøjtning er i øjeblikket den mest effektive forbrændingsmotor med den højeste virkningsgrad. Med højtryksindsprøjtning opnåede dieselmotoren et ydelsesniveau, der er sammenligneligt med niveauet for moderne benzinmotorer med udstødningsturbolader.

 

Dieselpartikelfilter

Dieselpartikelfilter

Et dieselpartikelfilter er et system til udskillelse af dieselsod fra dieselmotorernes udstødning.

Filtret med katalytisk belægning arbejder uden additiv og anvender i stedet en filterbelægning med ædelmetaller, der virker på to måder. Under den passive regenerering sker der en langsom og skånsom omdannelse af soden i katalysatoren til CO2. Dette forløber inden for et temperaturområde på 350 - 500° C og forløber frem for alt kontinuerligt ved overvejende motorvejskørsel uden særlige tiltag.

Kun ved længere tids drift med lav belastning, fx ved bykørsel, sørger en aktiv stigning i udstødningstemperaturen til ca. 600° C for en ekstra filter-regenerering for hver 1.000 til 1.200 kilometer. De partikler, der er lagret i filtret, afbrændes ved denne temperatur.

 

Differentialespærring

Differenzialsperre

Et differentiale udligner forskellige hjulomdrejningstal ved trækkende aksler.

Forskellige hjulomdrejningstal opstår, når hjulene på en aksel tilbagelægger forskellige strækninger ved kørsel i sving. Således drejer hjulet yderst i svinget hurtigere end hjulet inderst i svinget. Et differentiale med konisk tandhjul sørger i de fleste tilfælde for udligning af omdrejningstal på de trækkende aksler. Et spærredifferentiale forhindrer hjulspind på et hjul og tilfører hjulet kraft med bedre vejgreb. I den forbindelse kan udligningen af omdrejningstal spærres manuelt eller automatisk op til 100 %. På den måde kan op til 100 % af kraften overføres til det hjul med det bedste vejgreb fx på glat underlag.

I biler med firehjulstræk er en fordelergearkasse nødvendig, som fordeler momentet på for- og bagakslen. Da akslerne drejer i forskelligt tempo ved kørsel i sving, er udligning af omdrejningstal også nødvendigt i den forbindelse. Det differentiale, der anvendes her, betegnes midterdifferentiale.

 

Digital radiomodtagelse DAB

Digitaler Radioempfang DAB

Med Digital Audio Broadcasting System (DAB) modtager radio- eller radionavigationssystemet ikke kun et audiosignal (musik og tale), men samtidig også ekstra datasignaler (informationer om trafik, program, musik, vejr osv.). Hvis radioen eller radionavigationssystemet er udstyret med et egnet display, kan der også vises grafikker, fx bykort eller animationer.

 

Digital Sound Processing (DSP)

Digital Sound Processing (DSP)

Digital Sound Processing fra Volkswagen er løftet om lytning i en helt ny dimension. En speciel algoritme kan styre lydene i bilens kabine og dermed opnå en næsten ensartet og afbalanceret lydoplevelse på alle siddepladserne. Den fordeler klangen omkring tilhørerne som i en koncertsal. Det rumlige indtryk optimeres selv ved konventionelle stereokilder, der omdannes i flere separate audiokanaler til gengivelsen.

Direkte indsprøjtning

Direkteinspritzung

Der findes to forskellige typer direkte indsprøjtning:
Direkte benzinindsprøjtning
Direkte dieselindsprøjtning

 

Diversitetsantenne

Diversity-Antenne

Diversitetsantennen sikrer den bedste modtagekvalitet og således fremragende radiolyd også i vanskelige modtagesituationer. Radio- og fjernsynssenderes elektromagnetiske bølger reflekteres af højhuse eller bjerge. Derfor modtager en antenne ikke kun et signal men også forsinkede refleksionsandele, der kan føre til en forringelse af modtagekvaliteten. I den forbindelse taler man om multipath-fejl. I diversitetsantenner modtager flere (op til fire) antenner radiosignalet, og modtageren filtrerer i høj grad signalfejlene fra gennem en forbindelse af antennernes signaler.

Dobbelt drivlinje

Bivalenter Antrieb

Naturgasmodeller med dobbelt drivlinje har ud over naturgastankene også en fuldgyldig benzintank. Derved muliggøres en længere samlet rækkevidde, der tillader køreture i regioner med færre tankstationer med naturgas.

Ved udetemperaturer under minus ti grader og umiddelbart efter en CNG-tankning er det nødvendigt at starte med benzin. Skiftet til gasdrift sker efter kort tid, så snart betingelserne for fejlfri naturgasdrift er opfyldt.

 

 

Dobbeltkoblingsgearkassen DSG

Doppelkupplungsgetriebe DSG

Dobbeltkoblingsgearkassen består af to delgearkasser, der er uafhængige af hinanden. Via dobbeltkoblingen bliver de to gearkasser forbundet med motoren på skift via to drivaksler afhængigt af det valgte gear. Dobbeltkoblingen sikrer automatiske gearskift uden afbrydelse af trækkraften. Gearkassen bliver styret via et såkaldt mekatronikmodul, hvori den elektroniske gearkassestyreenhed, forskellige sensorer og den hydrauliske betjeningsenhed er sammenfattet som en kompakt enhed.

Dobbeltkoblingsgearkassen DSG (direct shift-gearkasse) har to køreprogrammer: normal- og sportsfunktion. I sportsfunktionen kører DSG’en gearene længere ud, og ved behov foretager den tidligere nedgearing. Du kan imidlertid også foretage manuelt gearskift. Med tiptronic-kontakten ved multifunktionsrattet er det muligt at gøre dette på særligt sportslig vis. Koblingsfunktionen er altid fuldautomatisk.

Den 6-trins DSG er egnet til kraftigere motorvarianter og et drejningsmoment på over 250 Nm. Dobbeltkoblingen består af to lamelkoblinger i et oliebad.

Den 7-trins DSG findes i to forskellige varianter:

  • til mindre motorer med et maksimalt drejningsmoment på 250 Nm. Her er dobbeltkoblingen tør uden oliebad.
  • til motorer med højere belastninger og et maksimalt drejningsmoment på 600 Nm. Dermed er denne DSG beregnet til høje drejningsmomenter.

Drejeligt anhængertræk

Anhängerkupplung, schwenkbar

Det drejelige anhængertræk kan drejes ud elektrisk eller manuelt afhængigt af bilen. Det frigøres i bilens kabine via en kontakt eller et greb. Det skal altid drejes ind manuelt efter udløsning. I indklappet position forsvinder anhængertrækket fuldstændig under bilen.

Drejelys

Abbiegelicht

Det statiske drejelys har til formål at oplyse det område, der drejes ind i. Når du drejer rattet eller tænder blinklyset, tændes lyset automatisk ved hastigheder under 40 km/h i kryds eller indsnævringer afhængigt af situationen. Som fører ser du væsentligt hurtigere fodgængere, som oftest befinder sig ved siden af bilen, når du skal dreje, og risikoen for ulykker reduceres. Drejelyset kan være monteret i forlygterne eller i tågeforlygterne afhængigt af modellen.

 

Drejningsmoment

Drehmoment

Med drejningsmoment forstås den kraft, som påvirker et drejningsmoment under en vippearm (drejningsmoment = kraft x vippearm). Den fysiske enhed for angivelsen af drejningsmoment hedder newtonmeter (Nm). Moderne motorer skal stille et så højt drejningsmoment som muligt til rådighed i samme omfang i både det lave omdrejningstalområde og over et så ”bredt” omdrejningsområde som muligt. Det kan fx aflæses på drejningsmomentforløbet for en 1,4-liters TSI-twincharger-motor: højt drejningsmoment allerede ved lave omdrejningstal (250 Nm ved 1.500 omdr./min.) og konstant forløb op til høje omdrejningsområder (indtil 4.500 omdr./min.). Det signalerer trækkraft ved igangsætning og overhaling og dermed stor køreglæde.

Dynamisk guidning

Zielführung, dynamisch

Ved trafikmeldinger om forhindringer, tætkørende trafik, køer eller afspærringer kontrollerer navigationssystemet med den dynamiske guidning, om det er muligt at undgå et sådant problematisk sted med en omvej og leder føreren på en ny rute.

Til dette bruger navigationssystemet de trafikinformationer, der udsendes via Traffic Message Channel (TMC).

 

Dynamisk lyslængderegulering

Dynamische Leuchtweitenregulierung

Den dynamiske lyslængderegulering sørger for en optimal kørelysindstilling og oplysning af kørebanen. Lyslængdereguleringen giver mulighed for en ensartet lyslængde uanset bilens læsseniveau og forhindrer, at modkørende trafikanter blændes. Reguleringen foretages automatisk og tilpasser forlygternes hældningsvinkel til det pågældende læsseniveau.

Den dynamiske lyslængderegulering udligner nyttelasten med passagerer og bagage og korrigerer forlygteindstillingen også ved igangsætning, acceleration og nedbremsning.

Styreenheden behandler ud over signalerne fra hældningssensorer også signaler fra det elektroniske speedometer og ABS-styreenheden. Dermed kan systemet skelne mellem, om bilen holder stille eller kører konstant. Styreenheden differentierer desuden forandringen i hastighedssignalerne (acceleration og nedbremsning). Lyslængdeindstillingen sker i brøkdele af sekunder. Afhængigt af hastigheden sørger motorerne i forlygterne for en optimal lysfordeling uanset, hvor du kører på motorvejen, på landevejen eller i byen. I forbindelse med udstyr med xenonlys er automatisk lyslængderegulering et lovkrav. Volkswagen anvender derudover dynamisk lyslængderegulering som standardudstyr.

 

Dynamisk igangsætningsassistent

Dynamischer Anfahrassistent

Den dynamiske igangsætningsassistent øger komforten for føreren ved igangsætning i biler med elektronisk parkeringsbremse. Føreren kan ganske enkelt bare køre uden først at skulle løsne den elektroniske parkeringsbremse. Dette er særligt nyttigt ved "igangsætning på stigninger".

For at sikre den bedst mulige igangsætning har nogle modeller med manuel gearkasse en koblingssensor, der vurderer koblingsbetjeningen og således sikrer, at systemet reagerer optimalt. Det er tilstrækkeligt bare at træde på speederen og slippe koblingen for at sætte bilen i bevægelse. I modeller med automatisk gearkasse betjener føreren kun speederen. Teknisk set vurderer styreenheden til den elektroniske parkeringsbremse signalerne via motorens drejningsmoment og -omdrejningstal, hældningsgraden og speederens og/eller koblingspedalens position for at fastlægge det ideelle tidspunkt at slippe bremsen.

 

 

Dækkontrolvisning

Reifenkontrollanzeige

Dækkontrolvisningen arbejder ved hjælp af hjulomdrejningssensorerne fra ABS-systemet. Hvis dæktrykket falder, reduceres det pågældende dæks rullediameter, og hjulet drejer hurtigere, selv om bilens hastighed er den samme.

Dækkontrolvisningen hjælper føreren med at overvåge dæktrykket. Den permanente kontrol giver dig større sikkerhed. Korrekt dæktryk forlænger dækkenes levetid, og samtidig får du et lavere brændstofforbrug.

Anvisning:
Dækkontrolvisningen kan dog ikke frigøre føreren fra dennes forpligtelse i relation til dæktrykket.



Dæktrykskontrolsystem

Reifendruck-Kontrollsystem

Dæktrykskontrolsystemet informerer føreren før, under og efter kørslen om det aktuelle dæktryk For at kunne gøre dette er der, ud over hjulelektronikken, også integreret sensorer i alle hjul (også reservehjulet). Hjulet sender trådløst signaler til en styreenhed, der er placeret i det bageste område. De indeholder informationer om trykket og temperaturen i dækkene. For at kunne lokalisere de enkelte dæk overfører hver enkelt elektronikenhed sit eget kendetegn. Hvis dæktrykket er for lavt, eller der sker et for hurtigt tryktab, advares føreren med optiske og/eller akustiske signaler.

Kontrolsystemet hjælper føreren med at overvåge dæktrykket. Den permanente kontrol giver dig større sikkerhed. Korrekt dæktryk forlænger dækkenes levetid, og samtidig får du et lavere brændstofforbrug.

Anvisning:
Dæktrykskontrolsystemet kan dog ikke frigøre føreren fra dennes forpligtelse i relation til dæktrykket.





Easy Entry

Easy Entry

Forsæder med Easy Entry-funktion giver bedre adgang til bagsædepladserne i 2-dørs modeller. Dette opnås ved hjælp af forsædet, der kan køres meget langt frem, og ryglænene, som kan klappes meget langt frem. En memoryfunktion øger betjeningskomforten, da forsæderne går tilbage til deres oprindelige position, når de klappes tilbage igen.

 

Easy Fold

Easy Fold

Easy Fold-funktionen gør indstigningen lettere i biler med flere sæderækker. Med et enkelt greb kan de to yderste sæder på anden sæderække klappes fremad.

 

Easy Open

Easy Open

Med den berøringsfri åbning af bagklappen Easy Open aktiverer en enkelt bevægelse med foden ekstra sensorer på bilens bagende. Disse registrerer nøglen, og systemet åbner automatisk bagklappen.

Easy Open fås afhængigt af modellen som ekstraudstyr til Keyless Access eller Kessy (Keyless-Entry-Start-and-Exit-System), Volkswagens automatiske låse- og startsystem. 

 

Ekstrainstrument

Zusatzinstrument

Visningerne i ekstrainstrumentet over midterkonsollen – fås som ekstraudstyr eller som en del af ekstraudstyret i Scirocco, Beetle og Beetle Cabriolet – informerer føreren om ladetrykket og motorolietemperaturen. Det multifunktionelle stopur måler parkerings- og køretider.

Elektrohydraulisk servostyring

Elektrohydraulische Servolenkung

Den elektrohydrauliske servostyring udgør en udvidelse af den kendte, hydrauliske servostyring. Den vigtigste forskel ligger i hydraulikpumpens drev, der leverer det nødvendige tryk til servofunktionen. I forbindelse med den elektrohydrauliske servostyring driver en elmotor pumpen, der aktiveres i henhold til den anvendte servofunktion.

Ved meget lave hastigheder, eller hvis bilen holder stille, øges hydraulikpumpens ydelsesmængde for en kraftig servofunktion. Ved meget høje hastigheder sænkes omdrejningstallet, da støtten ikke er nødvendig.

Den elektrohydrauliske servostyring bidrager til at spare brændstof, da energiforbruget sker efter behov.

Elektromekanisk servostyring

Elektromechanische Servolenkung

Den elektromekaniske servostyring er et hastighedsafhængigt reguleret, elektrisk styretøj, som kun arbejder, når føreren har brug for det. Det fungerer helt uden hydrauliske komponenter. Fordelene i forhold til hydraulisk servostyring består i et reduceret brændstofforbrug og nye komfort- og sikkerhedsfunktioner: En aktiv tilbagedrejning af styretøjet til midterpositionen giver en bedre fornemmelse af midten og sidevindskompensationen aflaster føreren på veje, der hælder til den ene side, eller ved kørsel i konstant sidevind. Også assistentfunktioner som "Park Assist" og "Lane Assist" realiseres med deres hjælp. Også den individuelle tilpasning af servofunktionen til den pågældende motor og det pågældende udstyr bidrager til en enestående styrefornemmelse.

 

Elektronisk bremsekraftfordeling (EBV)

Elektronische Bremskraftverteilung (EBV)

I alle biler bevæges bilens tyngdepunkt fremad, når bremserne aktiveres. Derved opstår der risiko for, at baghjulene blokerer på grund af det dårligere vejgreb. Den elektroniske bremsekraftfordeling regulerer via magnetventiler i ABS-enheden bremsekraften til baghjulene og sørger således for maksimal bremsekraft på bag- og foraksel. Under normale betingelser forhindrer den, at bagenden skrider ud på grund af for kraftig opbremsning på baghjulene.

Den elektroniske bremsekraftfordelings funktion er indeholdt i ABS-funktionen. Arbejdsområdet for den elektroniske bremsekraftfordeling ender med anvendelse af ABS-reguleringen.

Elektronisk differentialespærring XDS

Elektronische Differenzialsperre XDS

Den elektroniske differentialespærring XDS er en udvidelse af den velkendte EDS-funktion. XDS reagerer dog ikke på hjulspind men på aflastningen af det inderste forhjul i kurven ved hurtig kørsel gennem sving. Fra ESC-hydraulikken sender den elektroniske differentialespærring XDS tryk til det inderste forhjul i kurven for at forhindre hjulspind. Dette forbedrer vejgrebet, og understyringstendensen reduceres. Trykniveauet bevæger sig i den forbindelse cirka i området fra 5 til 15 bar. Køreegenskaberne ligner forholdene med en reguleret differentialespærring i reduceret udstrækning. Ved hjælp af en præcis opbygning af bremsetrykket i den ene side kører bilen endnu mere sportsligt, hurtigt og præcist i svingene.

Elektronisk speeder (E-gas)

Elektronisches Gaspedal (E-Gas)

Speederen fungerer som en sensor i nutidens biler. Den registrerer ved hjælp af pedalens position umiddelbart førerens ydelsesønske. På basis af dette udgangssignal regulerer motorelektronikken gasspjældet, ladetrykket og tændingen. Det elektroniske system letter den elektroniske motorstyring, reagerer hurtigt og er en teknisk forudsætning for det elektroniske stabilitetsprogram.

 

Elektronisk stabilitetsprogram

Elektronisches Stabilisierungsprogramm

Det elektroniske stabilitetsprogram registrerer kritiske kørselssituationer, fx risiko for udskridning, og forebygger målrettet, at bilen skrider ud.

For at det elektroniske stabilitetsprogram kan reagere på kritiske kørselssituationer, skal systemet hele tiden modtage informationer. Eksempel: I hvilken retning føreren styrer, og hvor bilen kører hen. Svaret på det første spørgsmål får systemet fra ratvinkelsensoren og hjulomdrejningssensorerne. Ud fra disse to informationer beregner styreenheden bilens ønskede styreretning og køreegenskaber. Yderligere vigtige data er bilens rotationshastighed om dens egen akse og bilens tværacceleration. Ved hjælp af disse informationer beregner styreenheden bilens faktiske tilstand.

Det elektroniske stabilitetsprogram forhindrer en ustabilitet i bilen ved kørsel i sving, hvis hastigheden ikke tilpasses efter forholdene, hvis der sker en uforudsigelig ændring af underlaget (våde, glatte eller beskidte veje), eller hvis en pludselig undvigemanøvre er påkrævet. I den forbindelse spiller det ingen rolle, om ustabiliteten viser sig ved understyring (bilen glider mod svingets yderste kant trods drejede hjul) eller overstyring (bagenden skrider ud).

Computeren i det elektroniske stabilitetsprogram registrerer ustabilitetens type ved hjælp af de data, som sensoren leverer, og styrer korrigeringen ved hjælp af et indgreb i bremsesystemet og motorstyringen. Hvis bilen understyrer, nedbremser det elektroniske stabilitetsprogram det baghjul, der er inderst i svinget. Samtidig reducerer det motorydelsen, indtil bilen har stabiliseret sig igen. Det elektroniske stabilitetsprogram forhindrer overstyring ved direkte at nedbremse det forhjul, der er yderst i svinget, og gribe ind i motor- og gearkassestyringen. Øget erfaring og en væsentligt mere fintfølende sensor giver mulighed for en konstant videreudvikling af dette komplekse reguleringssystem.

Systemet indeholder følgende sikkerheds- og komfortfunktioner:

  • Antiblokeringssystem ABS
  • Elektronisk bremsekraftfordeling EBV
  • Fuld opbremsning af bagaksel HVV
  • Hjulspindsregulering ASR
  • Elektronisk differentialespærring XDS
  • Regulering af motorbremsemoment MSR
  • Hydraulisk bremseassistent HBA
  • Hydraulisk ekstraforstærkning Overboost
  • Hydraulisk bremsekraftforstærkning HBV
  • Vogntogsstabilisering
  • Bremseskivevisker

 

Elmotor

Elektroantrieb

Volkswagens kraftfulde, næsten støjfri elmotorer yder op til 100 kW afhængig af modellen og stiller deres maksimale ydelse og drejningsmoment til rådighed allerede fra den første omdrejning.

Emergency Assist

Emergency Assist

Udløser for Emergency Assist er inaktivitet hos føreren. Hvis føreren ikke viser nogen styreaktivitet, bliver han ved hjælp af akustiske, optiske og mærkbare (bremseryk) signaler opfordret til, at overtage styringen igen.

Hvis en fører, som ikke er i stand til at føre bilen, ikke reagerer på disse signaler, holder Emergency Assist bilen i vognbanen, tænder havariblinket og aktiverer ACC for at reducere hastigheden kontinuerligt ned til stilstand. ACC reagerer på langsommere forankørende køretøjer og decelererer herved om nødvendigt kraftigere for at forhindre kollisioner med et forankørende køretøj. Føreren kan til enhver tid afbryde bremsestrategien med et styreindgreb eller betjening af en af pedalerne. Hvis bilens omgivelser tillader det, manøvreres bilen i den yderste vognbane.

 

ergoActive-sæde

ergoActive-Sitz

ergoActive-sædet til føreren indeholder blandt andet en 14-vejs-indstilling med manuel højde-, hældnings- og dybdeindstilling til førersædet. Derudover er det udstyret med højdeindstilling af hovedstøtten samt elektrisk 4-vejs-lændestøtte med massagefunktion – det aflaster kroppen og giver mulighed for en komfortabel siddeposition særligt på lange køreture. I Tyskland har det fået et kvalitetsstempel fra foreningen Aktion Gesunder Rücken, der gælder over hele verden.

 

ergoComfort-sæde

ergoComfort Sitz

ergoComfort-sædet til føreren indeholder blandt andet 14-vejs-indstilling, der indstiller længdeposition, sædehøjde, sæde- og ryglænshældning samt  lårstøtte, der kan forskydes i længdepositionen, manuelt. Derudover indeholder det højdeindstilling af hovedstøtten samt en elektrisk 4-vejs-lændestøtte med massage- og memoryfunktion. Den gemmer de foretrukne sædeindstillinger samt justeringen af de elopvarmede sidespejle med elektrisk indstilling, indklapningsfunktion og områdebelysning. ergoComfort-sædet understøtter med dets mange indstillingsmuligheder en særlig ergonomisk siddeposition – i Tyskland har det fået et kvalitetsstempel fra foreningen Aktion Gesunder Rücken, der gælder over hele verden.

Euro NCAP

Euro NCAP

Euro NCAP (New Car Assessment Programme = program til vurdering af sikkerhed i nye biler) gælder i dag som en af de vigtigste standarder for sikkerhed i biler. Blandt medlemmerne af Euro NCAP hører blandt andet trafikmyndighederne i forskellige EU-lande, FIA og europæiske foreninger for bilejere som ADAC.

De af Euro NCAP definerede tests leverer vurderinger inden for fire områder:

  • Beskyttelse af voksne passagerer
  • Beskyttelse af børn
  • Fodgængerbeskyttelse og
  • Førerassistenter

Vurderingen blev indtil februar 2009 angivet som et resultat med maksimalt fem stjerne inden for hver enkelt kategori. Siden februar 2009 er der blevet foretaget en samlet vurdering af en bil med maksimalt fem stjerner.