2.3.47.2, 2017-10-10 18:26:25

1-9

Alt om teknologi

Hvad er CNG? Hvad bruger man Friløbsfunktionen til? Hvad er forskellen på Easy Entry og Easy Open? Leksikonet er lavet til at hjælpe dig med at forstå alt det tekniske og evt. svare på de spørgsmål du måtte have vedr. din bil.

4-leddet foraksel

Vierlenker-Vorderachse

I forbindelse med denne type hjulophæng føres hjulet gennem fire stavformede led og sporestangen. Fjederbenet støtter bilens vægt mod karrosseriet via bærearmen. Dette konstruktionsprincip indeholder et stort potentiale for optimering af komfort- og kinematikegenskaberne ved hjælp af førings- og fjederelementer, der er uafhængige af hinanden. Motorens påvirkninger på styresystemet er minimale.

 

4MOTION

4MOTION

4MOTION er Volkswagens permanente firehjulstræk. I forbindelse med Volkswagens permanente firehjulstræk 4MOTION fordeles motorkraften på alle fire hjul efter behov. I forbindelse med standardudgaverne med langsliggende motor sørger et torsendifferentiale for fordelingen af trækkræfterne på for- og bagakslen. I serieproducerede modeller med tværliggende motor anvendes firehjulstrækskoblingen.

I alle vores standardmodeller tilbyder 4MOTION et højt aktivt sikkerhedsniveau, et godt vejgreb på stort set alle slags underlag og en retningsstabilitet i topklasse – også når der er sidevind. Systemet er klart overlegent i forhold til manuelt aktiverede firehjulstræksystemer på grund af den "permanente sikkerhedsfordel". Herudover kan 4MOTION kombineres med alle køredynamikreguleringssystemer som fx det elektroniske stabilitetsprogram (ESP), hjulspindsreguleringen (ASR), reguleringen af motorbremsemomentet (MSR) og den elektroniske differentialespærring.

I Polo WRC med 4MOTION anvendes et 4MOTION-system, der er optimeret til rallyløb. Det permanente firehjulstræk i Polo WRC med fast drivlinje mellem for- og bagaksel kombineres med lamelspærredifferentialer på for- og bagaksel - 4MOTION: Teknik til verdensmestre.

 

4MOTION Terrain Tech

4MOTION Terrain Tech

"4MOTION Terrain Tech" er det elektronisk styrede og permanente firehjulstræk i Touareg. Det permanente firehjulstræk danner grundlaget for dens usædvanlige præstationsevne i terrænet.

Touareg er udstyret med et midterdifferentiale, der kan spærres, og som omfatter en lamelkobling og en reduktionsgearkasse. Ved normal kørsel fordeles kraften til for- og bagakslen trinløst og afhængigt af sluppet. Desuden kan midterdifferentialet spærres, så man opnår en fast fordeling af trækkraften. Gearkassens reduktionsforhold (2,69:1) til kørsel i vanskeligt terræn kan tilkobles elektrisk via kontakten til indstilling af undervognen. Det giver mulighed for maksimal trækkraft ved lav hastighed. På den måde opnår Touareg en stigningsevne på op til 100 % (45°).

Som ekstraudstyr kan man desuden bestille et bagakseldifferentiale med tværspærring og en spærrefunktion på 100 %. Føreren kan selv aktivere differentialespærringen (100 %). For at forbedre vejgreb og dynamik aktiveres tværspærringen ligeledes automatisk – afhængigt af situationen.