2.2.0.4_0, 2017-05-15 14:52:25

Volkswagen Vejhjælp.

Som Volkswagen-ejer har du adgang til en unik service, der har til formål at holde dig og din  Volkswagen kørende så problemfrit som muligt. Din Volkswagen hører til blandt de mest pålidelige biler, men skulle det alligevel ske, at bilen går i stå, kan du benytte dig af Volkswagen.

Vejhjælp, der rykker ud med hjælp 24 timer i døgnet både i Danmark og i udlandet.

Hvem er dækket?

Volkswagen Vejhjælp er et gratis tilbud til dig, som Volkswagen-ejer, uanset hvor og hvornår du har købt din bil. Har du købt din nye Volkswagen hos en autoriseret Volkswagen forhandler i Danmark følger Volkswagen Vejhjælp automatisk med fra start. Har du købt din Volkswagen et andet sted, er tilbuddet betinget af, at det sidste store serviceeftersyn er foretaget hos en autoriseret Volkswagen Servicepartner i Danmark. Samtidig forudsættes det, at alle anbefalede reparationer udføres. I alle tilfælde dækker Volkswagen Vejhjælp frem til det næste anbefalede serviceeftersyn.

Når dette eftersyn bliver udført af en autoriseret Volkswagen Servicepartner i Danmark, og servicehæftet bliver opdateret, forlænges tilbuddet om Volkswagen Vejhjælp tilsvarende frem til det næste store serviceeftersyn. Biler serviceret i udlandet vil være omfattet af det pågældende lands vejhjælpsservice, dog kan hjælp rekvireres via det danske telefonnummer +(45) 80 20 30 50 og her skal du blot oplyse i hvilket land du har fået udført stort service. Omfanget af vejhjælpsservice varierer fra land til land.

Vi tænker lige så meget på dig som på bilen.

Skulle det utænkelige ske, at din Volkswagen ikke vil køre videre, så ring til Volkswagen Vejhjælp. Vi er klar til at finde en løsning. Og vi nøjes ikke med at sørge for reparation eller bugsering af din bil. I visse tilfælde klarer vi også gratis lånebil, alternativ transport og hotel, så du kan fortsætte med dine planer – selvom din bil ikke vil videre. Dine medpassagerer tager vi os selvfølgelig også af.  

Her dækker Volkswagen Vejhjælp.

Volkswagen Vejhjælp træder i kraft, hvis din Volkswagen, som har fået foretaget sit sidste store serviceeftersyn hos en dansk Volkswagen Servicepartner, bliver ramt af driftsstop, der forhindrer, at bilen kan køre videre ved egen hjælp, eller hvis en advarselslampe ifølge instruktionsbogen, afviser at lade bilen køre videre.

Der ydes én assistance pr. årsag til driftstop.

Alt det dækker Volkswagen Vejhjælp...