2.2.0.4_0, 2017-05-15 14:52:25

Hvad er en SUV?

SUV er en forkortelse af Sport Utility Vehicle, og det er bestemt en sporty yderst anvendelig bil til de fleste formål. SUV’en minder om en stationcar, men har typisk et større karosseri, kombineret med en noget kraftigere trækkraft. SUV er desuden en høj bil, hvilket betyder, at man sidder noget højere end i andre bilmodeller. Der er da ingen tvivl om, at hvad enten man vælger en crossover, offroader eller en SUV, så kommer man til at sidde højt i trafikken, hvilket også giver en væsentlig komfort, når man stiger ind og ud af bilen. 

Hvad kan en SUV trække?

Volkswagen familie på fire SUV ny familiebil

Volkswagens SUV; Tiguan der ud over dens højde og komfort også giver en rigtig god trækevne. En Tiguan kan trække op til 2500 kg. Dette giver virkelig mulighed for at have en tung last på hængertrækket og transportere rigtig store trailere, herunder hestetrailer med helt op til 3-4 heste, eller store både mv. 

Offroad med stil

Med en SUV får du også en unik mulighed for at køre offroad med stil. Hvad enten det er som bybil, til legebarnet bag rattet, eller om der skal skydes genvej gennem terrænet, så er SUV’en bygget til opgaven. Tiguan kan fås både med forhjulstræk og 4 hjulstræk, hvilket betyder, at man kan tilpasse den de behov og krav, som man stiller til sin nye bil.

En SUV med 4 hjulstræk kan være yderst anvendelige, hvis man f.eks. har behov for at køre en stor trailer på marker, strand eller lignende.

Volkswagens SUV manøvrerer godt i alle forhold
Volkswagens SUV modeller kan alle udstyres med en række ekstraudstyr der gør det let at begå sig i det åbne terræn såvel som i den snævre bytrafik. Det er nemlig muligt at få assistentsystemer (ekstraudstyr), der kan hjælpe med alt fra parkering til automatisk afstandsregulering. På den måde er det bestemt ikke en ulempe at have en stor SUV-bil i byen, da du gennem assistentsystemer let kan danne dig et overblik omkring hele bilen.