2.2.0.4_0, 2017-05-15 14:52:25
Golf hatchback

Hvad er en hatchback?

Hatchback er en betegnelse, der kendetegner biler med en skrå bagklap, der går fra tagkant og ned.

Dette er en yderst populær karrosseritype, hvilket blandt andet skyldes bilens store anvendelighed. I de fleste modeller er det muligt at udvide bagagerummet, ved at lægge bagsædet helt ned, hvilket også gør sig gældende i Volkswagens hatchback-modeller.

Hatchback kan også kaldes for "5 dørs" eller "3 dørs", idet at bagklappen også kan betragtes som en dør, hvorigennem man kan komme ind og ud af bilen. En hatchback er velegnet til mange forskellige formål, da den skrå bagklap gør adgangen til bagagerummet nem og praktisk. Det er således nemt at komme til med både barnevogne og mindre møbler.

Vælg din personlige hatchback

Hvad må en hatchback trække?

Du får en yderst alsidig bil, der kan bruges til de fleste daglige gøremål. I mange situationer kan det være anvendeligt med et hængertræk. Uanset om det er en trailer med haveaffald, eller større flyttegods, så giver Volkswagens hatchback rig mulighed for at have god vægt på hængertrækket. En Polo kan trække op til 1200 kg., mens en Golf kan trække helt op til 1900 kg.  

Hvorfor vælge en hatchback?

En Volkswagen hatchback er en praktisk og meget anvendelig bil, men også yderst sportslig. Uanset om du vælger en Polo eller en Golf, så får du en meget komfortabel bil med en kraftig motor, der som standard har godt med udstyr. 

En VW Polo har en bagagerumsvolumen på 280 l., og lægges sæderne ned, så bliver der plads til intet mindre end 952 l. Golfen er lige et nummer større, og har således en standardbagagerumsvolumen på 380 l. og lægger du sæderne ned så er det 1270 l. Selvom hatchbacken har en ”skrå” bagende, så er der altså alligevel mulighed for god bagagerumsplads, kombineret med et yderst sportsligt look. Det er den perfekte kombination af sporty, praktik og køreglæde.

Hatback trække som pendler og bybil

En hatchback er ofte populær som pendler og bybil. Det skyldes, at dens størrelse gør den i stand til let at parkere på selv helt små parkeringspladser inde i byen, men samtidig har den størrelsen til at give 100 % komfort og køreglæde på længere køreture. Volkswagens hatchback-modeller giver desuden god plads på bagsædet, således, at man let kan transportere fem voksne personer eller alle børnenes venner til fodboldtræning.

Det er desuden en bil med mange assistentsystemer, der forbedrer kørselsoplevelsen og sikkerheden, som man kan få glæde af uagtet om valget falder på en Golf eller en Polo. Assistentsystemerne øger både sikkerheden og komforten i din nye bil, og give dig tryghed bag rattet fra A til B.

Kontakt din nærmeste forhandler og få en prøvetur i din nye Volkswagen hatchback.

Volkswagen på sociale medier