I ID.7 GTX (Tourer) er du altid opdateret og godt underholdt. Det 38 cm (15”) store, rammeløse touch-display er dit intuitive kontrolcenter for alle infotainmentapplikationer samt mange digitale tjenester fra Volkswagen. Via bilens augmented-reality-head-up-display får du projiceret vigtige informationer direkte i dit synsfelt – så du kan navigere sikkert uden at fjerne fokus fra vejen.
Innovision kombinerer navigation, In-Car Shop, infotainmentsystem, digitalt instrumentdisplay og stemmeassistenten “IDA” i én ny digital oplevelsesverden, hvor alt er intuitivt forbundet og tilpasset din hverdag.
Vores In-Car Shop sørger for både praktiske funktioner og ekstra underholdning med et bredt udvalg af apps til lyd, videostreaming, parkering, opladning og spil m.m.
Front- og baghøjttalerne i det standard “Innovision Max” infotainmentsystem leverer en forbedret lydoplevelse, og systemet kan udvides med nyttige funktioner såsom navigation.
Tilslut din mobiltelefon trådløst via Bluetooth, stream dine yndlingspodcasts og playlister online, og få mest muligt ud af digital DAB+ modtagelse. Du kan endda oplade din bærbare computer via USB-C-portene med en ladeeffekt på op til 45 W. Brug udvalgte mobilapps hurtigt og nemt via App-Connect på den 38,1 cm touchskærm.
Den valgfrie Convenience-pakke til navigationssystemet “Innovision Pro Max” bringer dig hurtigt frem til din destination. Din smartphone oplades trådløst på den indbyggede bakke i “Comfort”-mobiltelefoninterfacet. Pakken giver dig også et opvarmet multifunktionsrat, “Air Care Climatronic” (med forbedret luftfilter, parkeringsklimaanlæg og 3-zoners temperaturstyring for fører, forsædepassager og bagsæder) samt opvarmet, infrarød-reflekterende forrude. Online navigation betyder, at du ankommer mere afslappet – uanset skiftende trafikforhold. Og du kan følge ruten endnu bedre med Google-satellitkort.
Sig “Hej!” til din ID.7 (Tourer)!
Stemmeassistenten IDA giver dig mulighed for nemt at betjene dit infotainmentsystem med stemmen. Du kan f.eks. vælge den rigtige radiostation, en kontakt fra adressebogen eller et telefonnummer. Start funktionen ved at sige “Hello IDA” og gør bilen til en intelligent samtalepartner. Stemmeassistenten forstår også åbne formuleringer som “Jeg fryser” eller “Hvor kan jeg finde japanske restauranter i Berlin?”. Den stiller spørgsmål og kan afbrydes. Derudover bruger IDA digitale mikrofoner til at registrere, om det er føreren eller forsædepassageren, der taler – f.eks. for at udføre deres specifikke klimaanlægsindstillinger. Stemmeassistenten kan også vises visuelt på den centrale skærm, og interaktioner kan følges via grafik. En særlig smart funktion: Du kan nu få adgang til AI-værktøjet ChatGPT under kørslen – til at få mere information, lave research eller blot til underholdning.