Med varmepumpen (ekstraudstyr) kan kabinen i din ID. blive opvarmet med et lavere energiforbrug i forhold til almindelige varmeanlæg. Det kan påvirke rækkevidden positivt.
Sammenlignet med forbrændingsmotorer bliver der i elbiler ikke skabt nok spildvarme fra motorkomponenterne til at kunne varme kabinen tilstrækkeligt op. Løsningen har været at anvende et højeffektivt varmepumpesystem, der bruger kølemiddel under højtryk. Den varme, der opstår ved det, bliver anvendt til at opvarme kold luft, der strømmer igennem. Derved anvendes der mindre energi fra batteriet til højspændingsvarmeanlægget, og i forhold til elbiler uden varmepumpe kan det give en rækkeviddemæssig fordel.
I varmepumpen anvendes det markant mindre miljøbelastende kølemiddel R744 (i forhold til fluoreret kølemiddel). Med den høje virkningsgrad er det en energieffektiv måde at varme en elbil op på ved kolde udetemperaturer.