Bjerglandskab med sneklædte bjerge i baggrunden

Nye standarder for forbrugsværdier

Tættere på det reelle forbrug: WLTP reviderer forbrugsværdierne.

Fra den 1. september 2018 gælder nye forbrugsværdier for alle personbiler. Disse findes i henhold til den nye WLTP-standard. WLTP står for Worldwide Harmonized Light-Duty Vehicles Test Procedure og initierer en ensartet testmetode til fastlæggelse af brændstofforbrug og udstødningsemissioner på verdensplan. Hvad det betyder for dig og din Volkswagen, kan du se her.

NEDC VS. WLTP: Sammenligningen i profil.

Længere strækninger, kortere parkeringstider: Med WLTP kommer testmetoden til måling af en bils brændstofforbrug og CO2-værdier på prøve. Sådan adskiller kørecyklusserne sig.

Oversigt over NEDC.

Den standardiserede kørecyklus NEDC gælder for alle personbiler og lette varebiler. Den blev indført i 1992 af den europæiske union for at registrere brændstofforbrug og bilspecifikke emissioner og levere sammenlignelige værdier. Her kan du få et overblik over, hvilke rammebetingelser der ligger til grund for dens målinger.

Oversigt over WLTP.

Worldwide Harmonized Light-Duty Vehicles Test Procedure, forkortet WLTP, er en ensartet kontrol af personbiler og lette varebiler på verdensplan. Den 1. september 2018 blev der for nyintroducerede modeller skabt mere realistiske forbrugsangivelser ved hjælp af væsentligt mere dynamiske testparametre. Fra den 1. september 2018 er alle modeller omfattet af WLTP. 

Den nye målemetodes mål.

Med WLTP-kørecyklussen defineres testparametrene til registrering af brændstofforbrug og udstødningsemissioner på ny. Overblik over fordelene.

Gennemsigtighed.

I fremtiden kan en bils reelle hverdagsforbrug bedre vurderes.

WLTP tager højde for en køreprofil, der ligger tættere på hverdagen end den tidligere NEDC-standard. Den ligner en syntetisk laboratorietest og fungerer først og fremmest som grundlag for sammenligning af forskellige biler uden at afspejle det realistiske, virkelige forbrug. Mens forbrugsværdierne altså hidtil er blevet målt under abstrakte laboratoriebetingelser, tillader den nye metode takket være forbedrede testparametre en mere præcis prognose af en bils faktiske forbrug. WLTP hæver kravet til at simulere en realitetsnær kørsel. Og således opnå væsentligt mere realistiske resultater.

Standarder.

Den nye WLTP-standard skaber sammenlignelige testresultater på globalt plan.

Et af hovedmålene med WLTP-metoden er den ensartede fastlæggelse af udstødningsemissioner og energiforbrug for forskellige trækprincipper som fx benzin, diesel, gas eller el. En bil af samme type skal til hver en tid levere det samme testresultat i alle dele af verden ved korrekt gennemgang af måleproceduren med WLTP-cyklus. Det er også denne nødvendige sammenlignelighed, der gør en laboratoriemåling uundgåelig.

Derfor registreres brændstofforbrug og emissioner pålideligt og repræsentativt på prøvestanden inden for rammerne af en dynamisk køreprofil.

 

Klimabeskyttelse.

Mere realistiske forbrugsangivelser bidrager til at opnå internationale klimamål og til mindre belastning af miljøet.

CO2-reduktion er et centralt emne i forbindelse med udvikling af biler. Takket være WLTP kan overholdelse af internationale forskrifter vedrørende grænseværdier for CO2–emissioner kontrolleres. 

I 2010 blev der alene i EU udstødt 4,72 milliarder tons CO2-emissioner, hvoraf 19 % stammede fra trafikken. Derfor vil den Europæiske Union sænke udstødningen af emissioner med 20 % frem til 2020. Dette mål skal implementeres ved hjælp af WLTP. For præcis som brændstofforbruget afhænger en bils CO2-emissioner af modellen. WLTP skaber mere gennemsigtighed i forbindelse med sammenligningen af forskellige bilers energiforbrug og CO2-emissioner. Måleværdierne er således uafhængige af producent og biltype. Og ligger generelt set højere end ved NEDC-cyklussen. Derfor kan man regne med, at enkelte modeller og deres motorer optimeres af hensyn til miljøet.

Angivelserne refererer til dokumentet „Mobilität der Zukunft – sicher und geprüft“ (fremtidens mobilitet – sikker og kontrolleret), 16.03.2015, Verband der TÜV e.V.

Angivelserne refererer til det i 2013 offentliggjorte dokument vedr. „CO2-Regulierung für Pkw“ (CO2-regulering for personbiler) fra Institut der deutschen Wirtschaft Köln (det tyske økonomiinstitut i Køln).

Spar brændstof – nemt.

Din bils brændstofforbrug afhænger af mange faktorer, som du ikke har nogen indflydelse på. Alligevel kan en god del af dit forbrug spares væk ved hjælp af enkle tricks.

Afslappet kørsel, let at spare.

Kør forudseende og moderne.

Halvt så stressende, dobbelt så økonomisk: Hvis du kører afslappet og jævnt, bremser afdæmpet, følger trafikken, lader bilen rulle og udnytter dens bevægelse, bruger du markant mindre brændstof og kører mere afslappet. Også på motorvejen: Kør 130 i stedet for 160 km/t og spar på brændstoffet. I øvrigt bidrager en forudseende kørestil også til at undgå kø.

Skift gear rettidigt, tank senere.

Kør i det højest mulige gear.

Op i 3. gear ved 30 km/t – tidligere opgearinger er med til at spare: Kørsel med lavt omdrejningstal skader motoren? Det er en skrøne. TDI- og TSI-motorer elsker at køre i 3. gear med 30 km/t – de har en imponerende trækkraft allerede ved 2.000 omdr./min. Når du sætter i gang, kan du blot skifte til andet gear allerede efter en billængdes kørsel. Og når du skifter op gennem gearene, kan du sagtens springe et gear over. Vælg altid det højest mulige gear. 50 km/t i femte gear er ikke noget problem for mange biler i dag: Så længe din bil kører uden rykken og komfortabelt, så er omdrejningstallet ikke for lavt.

Lad den bare rulle.

Udnyt påløbsafbrydelsen.

0,0 l – sådan her ruller du helt gratis: Ved hjælp af de rigtige teknikker under kørsel kan du virkelig spare. Ved du, hvordan du opnår et her-og-nu-brændstofforbrug på 0? Ved at lade bilen rulle, mens den er sat i gear! Takket være påløbsafbrydelsen afbrydes brændstoftilførslen til motoren, og du bruger ikke en eneste dråbe brændstof. Det bedste er at udnytte denne smarte metode, når du også får glæde af motorbremsen. Altså under kørsel ned ad bakke eller hen mod rødt lys. Når du kobler ud, bruger bilen også markant mindre brændstof. Det er især effektivt, når du – takket være en forudseende kørestil – kan lade bilen rulle i lang tid. 

Op med komforten, ned med forbruget.

Anvend udstyret på en moderat måde.

Spar op til 2 l pr. 100 km: Tilbehør gør bilkørsel mere komfortabelt – med desværre også dyrere ved overdreven brug Et airconditionanlæg bruger fx brændstof – og slet ikke så lidt endda. For at sænke kabinetemperaturen på meget varme dage og holde den nede bruger et airconditionanlæg op til 2 l pr. 100 km ved lave hastigheder! Men man kan også sænke temperaturen ved at lufte bilen ud, før man kører, og køre et lille stykke med åbnede ruder. Kontroller blot under kørslen, hvilket udstyr du bruger – og hvilket udstyr du virkelig har brug for.

Spar med tryk på.

Kontroller dæktrykket.

Op til 15 % sparet med lidt luft: Brændstofbesparelse begynder allerede inden, du kører af sted – med at tjekke dæktrykket! Rullemodstanden har en andel på op til 15 % af det samlede forbrug. Når du har pumpet dine dæk op til det dæktryk, der anbefales til fuldt læs (værdierne står på indersiden af tankklappen), reduceres rullemodstanden – og dermed også forbruget. Når du køber dæk, skal du også være opmærksom på så lav en rullemodstand som muligt – det kan spare yderligere op til 3 % brændstof, og så giver det også mindre støj. 

Du kan spare kolde kontanter, når motoren er varm.

Undgå korte ture.

Slå flere ture sammen, og du vil sænke dit brændstofforbrug betydeligt: Motorens brændstofforbug er størst, når den er kold. Det betyder, at brændstoføkonomien med mange korte ture hurtigt kan komme ned på 3,3 km/l! Hvis du derimod klarer mange ture på én gang, sparer du brændstof. På den måde kan din motor nemlig nå op på driftstemperaturen, så den forbruger markant mindre. 

Den, der smører godt, sparer godt.

Anvend letløbsolie.

Med kvalitet kan du spare op til 5 %: Jo tidligere motoren smøres godt, desto hurtigere arbejder den med lave emissioner. Det er især vigtigt i forbindelse med koldstarter og korte ture. God motorolie skal derfor især kunne én ting: fordele sig hurtigt.

Og her er letløbsolier bare bedst. De kan reducere brændstofforbruget med op til 5 % sammenlignet med almindelige olier. Næsten alle Volkswagen modeller er derfor fra fabrikken forsynet med olier med letløbsegenskaber.

På farten.

Nedsæt luftmodstanden.

Kør mere brændstoføkonomisk med en lav luftmodstand: En god aerodynamik er nøglen til et lavt forbrug, især ved høje hastigheder. Derfor er karrosseriet på din Volkswagen konstrueret på en sådan måde, at det giver vinden så lille en angrebsflade som muligt. Tagsystemer som fx cykelholdere og tagbokse fjerner dog denne fordel igen. Det er derfor fornuftigt at tage tagbøjlesystemet af mellem to weekender med skiløb eller ture på mountainbike.

Så let er det at spare.

Undgå unødig last.

Spar op til 0,3 l pr. 100 km: Hvert kilo bagage koster brændstof. 100 kg vægt giver fx en markant stigning af brændstofforbruget. Tjek derfor regelmæssigt indholdet i bagagerummet. Også ved selve tankningen kan du spare. Fyld kun tanken halvt op. En fuld tank øger nemlig vægten og dermed også forbruget.

Spørgsmål og svar.
De vigtigste spørgsmål og svar vedr. de nye forbrugsværdier.