Din browser mangler en opdatering.

For at opnå den bedste brugeroplevelse bedes du opdatere din browser.

Vi beklager ulejligheden.

An owner parked his car with Volkswagen tyres – tyre knowledge

Hvor meget ved du om bilens dæk? Her finder du gode råd

Hvor meget ved du om bilens dæk? Her finder du gode råd

Bilens dæk er dens eneste kontakt med vejen, og de kører gennemsnitligt en gang rundt om jorden: Med det korrekte dæktryk sparer du endog penge. Her finder du mange informationer om dæk.

Bilens dæk er dens eneste kontakt med vejen, og de kører gennemsnitligt en gang rundt om jorden: Med det korrekte dæktryk sparer du endog penge. Her finder du mange informationer om dæk.

Sikkerhed, komfort, benzinforbrug – det afhænger alt sammen af bilens dæk. 

EU-dækmærkat.

En mærkat – tre forskellige præstationsrelaterede karakteristika.

Hvad er vigtigt for dig, når det drejer sig om et dæk?
Sparer dine dæk brændstof? Hvor meget vejgreb har de på våd vej, og hvor støjsvage er de på asfalt? EU-dækmærkaten viser dig, hvor godt dine dæk lever op til disse tre vigtige kriterier.

A Volkswagen Genuine tyre with the EU tyre label – tyre knowledge

EU-dækmærkaten røber dækkets egenskaber med enkle symboler:

  • Brændstofeffektivitet
  • Vejgreb på våd vej
  • Rullestøj afgivet til omgivelserne

Det har været obligatorisk for alle fabriksnye dæk siden den 1. juli 2012 og gældende fra og med den 1. november 2012.

Illustration of fuel efficiency – Volkswagen tyres
Example for possible fuel consumption of a vehicle at 1000 km with an average consumption of 6.6 l/100 km.

Brændstofeffektivitet

Jo mindre modstand bilens dæk skal overvinde under kørslen, desto mindre energi bruger din Volkswagen, og du sparer CO2. Ved 100 km/t er forskellen mellem klasse A og G op til 0,7 l.

Vådgreb

Jo bedre vådgreb bilens dæk har, desto kortere er dens bremselængde på en våd vejbane. Og allerede ved 80 km/t forlænges denne fra 3 til 7 m ved skift fra en klasse til næste. På trods af en fuld opbremsning ville du køre ind i en forhindring med op til 30 km/t.

Illustration of the wet grip efficiency and the corresponding braking distances – Volkswagen tyres
Braking distance at 80 km/h to a standstill.
Illustration of the meaning of the numbers of black sound waves – Volkswagen tyres

Den eksterne rullestøj

Støjsvage dæk er mere behagelige for dig og omgivelserne. Selv 10 dB mere opfatter man som dobbelt så højt. Antallet af sorte ultralydsbølger fortæller dig, hvor støjende eller lydsvagt et dæk er.

Hvad betyder tallene på bilens dæk? 

Ud over producent- og produktnavn finder du talrige vigtige dækinformationer såsom dækproduktionstype, fælgdiameter og tilladt tophastighed på bilens dæk.

01
Dækbredde i millimeter

Den måles fra sidevæg til sidevæg på bilens dæk. Dæk til personbiler har en bredde på mellem 125 og 335 mm.

Illustration of the tyre labelling: tyre width in millimetres
02
Højde-bredde-forhold

Hvor højt er dækket sammenlignet med bredden på dets tværsnit i procent? Jo mindre tallet er, desto lavere er dæksiden.

Illustration of the tyre labelling: height-width ratio
03
Dækproduktionstype

Dækkets karkasse består af fine tråde. 

  • R (radialdæk):
    Trådene løber i en ret vinkel i forhold til kørselsretningen.
  • D (diagonaldæk):
    Trådene løber i en skrå vinkel i forhold til kørselsretningen. R- og D-dæk må ikke kombineres.
  • RF (Run-Flat-dæk):
    Selvbærende dæk med nødkørselsegenskaber.
Illustration of the tyre labelling: tyre design type
04
Fælgdiameter i tommer

Der måles fra fælgkant til fælgkant. I reglen 10 til 20".

Illustration of the tyre labelling: rim diameter in inches
05
Belastningsindeks (Load-Index)

Angiver dækkets maksimale belastning i forbindelse med dets tophastighed. Ved 94 er den maksimale belastning fx 670 kg.

Illustration of the tyre labelling: load index
06
Hastighedsindeks

Den tilladte tophastighed kan ses i forbindelse med belastningsindekset. Ved høj hastighed kan dækkets bæreevne falde.

Illustration of the tyre labelling: speed index
07
Produktionsdato (DOT)

Det såkaldte DOT-nummer er angivet på minimum en dækside. DOT står for "Department of Transportation“ og oplyser om produktionsdatoen. Det er de sidste fire tal, der er relevante i den forbindelse. De første to tal angiver produktionsugen som kalenderuge, og de sidste to angiver produktionsåret.

Illustration of the tyre labelling: date of manufacture (DOT)

Den korrekte minimumsprofildybde

Hvordan måler man dækprofilen?

Der er små forhøjninger på 1,6 mm i de grove profilriller i bilens dæk – det er den foreskrevne minimumsprofildybde. Når du sammenligner disse forhøjninger med profilrillerne, kan du se, hvor slidte bilens dæk er. Eller du kan trykke en 1-euro-mønt ned i rillerne – dens gyldne kant er 4 mm bred. Vores anbefaling af minimumsprofildybde for vinterdæk.

Illustration of a Volkswagen tyre and the right minimum tread depth and how to measure it

Hvor dyb skal profilen på bilens dæk være?

Jo mere profil dækkene har, desto bedre leder de vand væk og beskytter mod akvaplaning. Allerede ved en profildybde på mindre end 4 mm har bilens dæk markant mindre vejgreb på en våd vej. Årsag: Profilen leder ikke længere vand væk på den rigtige måde, og bilens dæk mister kontakt med vejbanen. Løb ikke nogen risiko – få monteret nye dæk, når profilen ikke er tilstrækkelig: Vi anbefaler 3 mm for sommerdæk og 4 mm for vinterdæk.

Vinterdæk på en tilsneet overflade

Bremselængde ved 50 km/t til fuldt stop.

  • 8 mm profildybde
    Nye dæk.
  • 4 mm profildybde 
    Anbefalet sikkerhed.
  • 1.6 mm profildybde 
    Meget slidte dæk.
Illustration of the braking distance at 50 km/h on a snowy surface with winter tyres with different tread depths
Dækopbygning

Så mange lag består bilens dæk af

Alle dæk består af en slidbane og indersiden af dækket

Illustration of the different layers of a VW car tyre – Volkswagen tyre knowledge

Slidbane:

  1. Slidbane – for et godt vejgreb og til optagelse og bortledning af vand
  2. Sømløst lag – muliggør høje hastigheder
  3. Ståltrådslag – optimerer kørselsstabiliteten og rullemodstanden

Indersiden af dækket (karkassen):

  1. Indlæg af tekstiltråd – sørger for, at dækket opretholder sin form selv ved højt indvendigt tryk
  2. Indvendigt lag – gør dækket lufttæt
  3. Sidestriber – beskytter mod skade på dæksiden
  4. Kerneprofil – begunstiger kørselsstabilitet og styre- samt komfortegenskaber
  5. Stålkerne – sørger for, at dækket sidder fast på fælgen
  6. Vulstforstærkning – understøtter kørselsstabilitet og præcise styreegenskaber

De nyeste teknologier for effektivitet og sikkerhed

Premiumkvalitet for performance og komfort

Kvalitet, kørekomfort og design har førsteprioritet for vores Volkswagen Originale Komplethjul. Følg produktionen her: fra første udkast til den afsluttende kvalitetskontrol.

Vores komplethjul gennemgår mange forskellige faser, før du ruller ud på vejene med dem:

  • Udvikling
  • Produktion
  • Kontrolforløb
  • Montering
  • Kvalitetskontrol

Dækskader

En beskadigelse udgør en risiko for din og andre trafikanters sikkerhed – og den skal afhjælpes. Her får du oplysninger om de hyppigste former for dækskader, mulige årsager og konsekvenser.

Illustration of the tyre damage: abrasion points

Gnidningspunkter

  • Kendetegn:
    Gnidningspunkter på dækkets sidevæg.
  • Mulige årsager:
    Eksempelvis ved påkørsel af en kantsten, hvor også karkassen kan blive beskadiget.
  • Konsekvenser:
    Karkassen kan går i stykker, eller der kan trænge fugt ind i dækkets indre, hvilket medfører korrosion i metalvævet, så hele dækket bliver ustabilt.

Skader på karkassen kan ikke ses udefra med det samme, hvorfor de er særligt farlige. En dækekspert kender skadesbillederne – derfor skal du altid henvende dig til dit autoriserede værksted.

Tip: Har bilens fælge tydelige spor af en påkørsel? Så kan dækket også være beskadiget..

Revner, brud og porøse punkter

  • Kendetegn:
    Aldringstegn såsom revner, brud eller porøse punkter.
  • Mulige årsager:
    Skader på grund af forkert opbevaring, eksempelvis som følge af UV-påvirkning fra sollys eller for højt vandtryk og aggressive rengøringsmidler ved rengøring.

Monter ikke sådanne dæk igen, når det er tid til dækskift. Henvend dig til en dækekspert på dit autoriserede værksted, hvis du er i tvivl om dette. Principielt anbefaler vi, at dækkene udskiftes efter seks år.

Tip: Volkswagen tilbyder at opbevare din dæk på et dækhotel: en fagligt korrekt opbevaring af bilens dæk, som giver dig mere plads. 

Illustration of the tyre damage: cracks, ruptures and porous areas
Illustration of the tyre damage: embedded foreign objects

Fremmedlegemer, der er trængt ind i dækket

  • Kendetegn:
    Glasskår, søm eller spidse sten, der er trængt ind i dækkets slidbane.
  • Konsekvenser:
    Hyppigt et farligt, snigende tryktab, ligesom fugt kan trænge ind i dækkets indre og medføre, at ståltrådslaget ruster, hvorved profilen eller laget kan løsne sig fra dækket. 

En dækekspert kan vurdere skaden – henvend dig derfor altid til dit autoriserede værksted.

Unormalt dækslid

Hvis bilens dæk er uensartet slidt over hele slidbanen, bør du være opmærksom: Her får du informationer om, hvilke uregelmæssige slidbilleder, som kræver handling fra din side.  

Illustration of an abnormal tyre wear: emergence of sawtooth

Savtakslitage

  • Kendetegn:
    Uregelmæssigt slid på dækskulderen i savtakform, øget rullestøj
  • Mulige årsager:
    Defekte støddæmpere, forkert indstillet akselgeometri, sporty eller overforsigtig køremåde.
  • Konsekvenser:
    Dækket bliver hurtigere ubrugeligt, hyppigere dækskift og dermed forbundne meromkostninger.

Hvis du opdager savtakform på bilens dæk, skal du afklare årsagen og den videre fremgangsmåde med dit autoriserede værksted.

Slid primært på dækskuldrene

  • Kendetegn:
    Markant mindre slidt profil i midten af dækket end på begge skuldre.
  • Mulige årsager:
    For lavt dæktryk, som under kørsel primært berører skulderområderne på dækket (ved ensartet slid) eller vanebetinget hurtig kørsel gennem kurver ved for lavt dæktryk (kraftigt slid på den yderste skulder).
  • Konsekvenser:
    Dækket bliver hurtigere ubrugeligt, hvilket medfører meromkostninger. I ekstreme tilfælde kan karkassen blive beskadiget, eller dækket kan svigte, da skaden på karkassen ikke forsvinder, selv når dækket igen kører med korrekt tryk.

Kontroller dæktrykket regelmæssigt, og henvend dig til dit autoriserede værksted, hvis du er i tvivl.

Illustration of an abnormal tyre wear: wear primarily on the shoulder of the tyre
Illustration of an abnormal tyre wear: wear primarily in the centre of the contact surface

Slid primært i midten af dækket

  • Kendetegn:
    Ensartet slid i midten af slidbanen hele vejen rundt.
  • Mulige årsager:
    For højt tryk, hvorfor det primært er midten af dækket, der har kontakt med vejbanen, eller overskridelse af den tilladte tophastighed for dækket.
  • Konsekvenser:
    Hyppigere dækskift og dermed forbundne meromkostninger.

Du bør henvende dig til dit autoriserede værksted – og kontroller det korrekte dæktryk regelmæssigt. 

Bremse- eller flatspot

  • Kendetegn:
    Slidbillede fordelt rundt om hele dækket eller punktuelt slidbillede.
  • Mulige årsager:
    Kraftig eller fuld opbremsning, hvor et dæk blokerer (flatspot); som regel kun på biler uden ABS, eller hvis dækket er gammelt, eller bilen kører med for lavt dæktryk (flatspot).

Få gode råd på dit autoriserede værksted, hvis du har spørgsmål om dækkets fortsatte anvendelighed.

Illustration of an abnormal tyre wear: isolated wear caused by braking or inactivity
Illustration of an abnormal tyre wear: severe wear at one shoulder

Kraftigt slid kun på en dækskulder

  • Kendetegn:
    Kraftigt slid kun på en dækskulder på et eller alle hjul.
  • Mulige årsager:
    Ikke korrekt indstillet eller slidt undervogn, overlæs eller ulovlige fælg-/dækkombination.

Kontakt under alle omstændigheder dit autoriserede værksted, hvis denne form for slid viser sig.

Lavere forbrug – større kørekomfort

Her finder du svar på dine spørgsmål om emnet dæktryk.

Dæktryk for lavt eller dækkontrolvisning defekt

Dæktrykket i et dæk er reduceret betydeligt, eller et dæk er strukturelt beskadiget. Kør langsommere, undgå kraftige styre- og bremsemanøvrer, og kontroller dækkene hurtigst muligt. Er alt ok samtidig med, at lampen fortsat lyser? Få systemet kontrolleret af dit autoriserede værksted.

Yellow VW warning lamp: tyre pressure too low or Tyre Pressure Loss Indicator faulty

Dæktrykskontrolsystemet

Lavere forbrug og større kørekomfort

For lavt dæktryk fører hurtigt til dækskader – årsagen til omkring 40 % af alle ulykker med personskade. Siden november 2014 har vi udstyret alle Volkswagen personbils- og SUV-modeller med et dæktrykskontrolsystem.

Illustration of the tyre pressure monitoring system in a VW car – direct system

Direkte system

Sådan virker det:

  • Der er monteret en dæktrykssensor i alle dæk.
  • Den sender informationerne til en styreenhed.
  • Kørecomputeren viser dæktrykket.
  • Hvis trykket falder, advarer systemet føreren.

Vigtigt: 
Ved dækskift, hvor din Volkswagen igen skal køre på sommer- eller vinterdæk, skal sensorerne i et vist omfang udskiftes, og i hvert fald altid kalibreres igen.

Modeller med direkte system, standardudstyr: 

  • Touareg
  • Arteon

Modeller med direkte system, efter ønske: 

  • Tiguan
  • Passat
  • Touran NF

Indirekte system

Sådan virker det:

  • Systemet måler ikke trykket men hjulenes omdrejningstal.
  • Alt efter dæktryk tilbagelægger et hjul en bestemt strækning ved hver omdrejning.
  • Det resulterer i hjulets omdrejningstal.
  • Systemet beregner trykket ud fra omdrejningstallet.
  • Hvis omdrejningstallet stiger, falder trykket, og systemet advarer føreren.

Vigtigt: Ved dækskift til sommer- eller vinterdæk er nye sensorer ikke påkrævede. Dermed er systemet mere gunstigt, men det lever dog ikke op til EU-lovgivningen.

Modeller med indirekte system:

  • up!
  • Polo
  • Golf
  • T-Cross
  • T-Roc
  • Touran
  • Tiguan
  • Passat
  • Sharan
Illustration of the tyre pressure monitoring system in a VW car – indirect system

Sådan holder bilens dæk længere

Dækkenes maksimale levetid er seks år – under forudsætning af, at de ikke er beskadigede, og dækprofilen ikke er slidt for hurtigt. Du kan finde oplysninger om dækkenes alder ved hjælp af DOT-nummeret på bilens dæk. Her et par gode råd om, hvordan dækkene opnår lang levetid. 

Illustration of the inside of an AirStop® tyre with sealing technology, that protects the tyre from pressure loss in case of damage

AirStop®

Færre punkteringer, mere mobilitet. Her får du yderligere oplysninger om de selvtætnende dæk med Seal-teknologien.

A VW service employee fixes the wheel after the wheel change of the blue VW car in a workshop

Dine nye fælge venter allerede!

Konfigurer dine fælge helt efter dine egne ønsker, så de passer til modellen.