Golf VII

Golf 7. Årets Brugtbil 2019
Modelår 2013-2016

Golf er en bil med mange kvaliteter, og nu kan den nuværende Golf’s forgænger – Golf 7 – også bryste sig af at være Årets Brugtbil 2019.

Golf 7 blev introduceret i 2012, hvor den fra start fik anerkendelse med titlen som Årets Bil i Europa 2013. Nu har danske motorjournalister fra landsdækkende medier også givet Golf 7 anerkendelse, men denne gang som Årets Brugtbil 2019. 

Juryens begrundelse for valget af Golf VII som Årets Brugtbil: 

”Volkswagen Golf i 7. generation er den mest overbevisende Golf længe. Teknikken er selv i dag på højde med helt nye biler og generelt er det en meget solid bil. Udvalget af brugte biler er enormt, ja der er faktisk en Golf til alles smag, og der er endda plug-in-hybrider og elbiler til salg.”

Christian Schacht, Jyllands-Posten

Golfen er den bedste pakke. Driftssikker, ingen generelle fejl og forholdsvis lave omkostninger for at holde den kørende. Godt nok er den dyr i indkøb men Golf holder generelt prisen godt. Samtidig er der rigtig mange til salg, så der er mulighed for at gøre en god handel. Golfen scorer i øvrigt højest, sammen med šKODA Superb, hos tidligere ejere – jeg er enig.

Jacob Dalby, freelance journalist

Golf 7. En bil med mange muligheder

Golf 7 var den første Volkswagen-model baseret på den nyudviklede MQB-platform. Denne platform var fleksibel og designet til at kunne udstyres med flere typer drivlinjer - fra klassiske TSI- og TDI-forbrændingsmotorer til plug-in-hybrid i GTE-versionen til 100 % elektrisk i e-Golf.

Golf 7 er både større og mere rummelig end sin forgænger, men på vægten har den vist sig alligevel at være op til 100 kg lettere.

Golf 7 har overbevist motorpressen. Du kan læse juryens begrundelse for at valget faldt på Golf 7 her

Golf 7. En sikker bil

Golf 7 har også sat ny standard for sikkerhed. Med 5 stjerner i Euro NCAP’s kollisionstests og en række førerassistentsystemer, er det mere end sikkert at køre Golf.

  • Førerassistentsystemer tilgængelige i Golf 7
  • Front Assist med City Emergency Brake 
  • Dynamic Light Assist 
  • Lane Assist 
  • Adaptiv fartpilot 
  • Multikollisionsbremse, som ved hjælp af nedbremsning forhindrer yderligere sammenstød efter kollision
  • PreCrash, der automatisk lukker vinduer, strammer seler og forbereder bremserne til den kortest mulige nedbremsning
Den nuværende Golf

Den nuværende Golf, er Golf 7,5. Igen er standarden løftet med bl.a. en effektiv 1,5 TSI EVO-motor, Active Info Display (digital instrumentering), Discover Pro-infotainment system med 9,2” skærm og bevægelsesstyret betjening. Assistentsystemet Trafic jam Assist, der gør Golf semi-automatisk selvkørende ved kolonnekørsel i tæt trafik er også kommet til.

Your browser is outdated!

Please get a decent browser here or there