Elektrisk bil: På grøn strøm

Elektrisk bil: På grøn strøm

  1. Elektrisk bil - kør på grøn strøm

Fremtidens mobilitet

Fra 2020 sætter Volkswagen for alvor skub i produktionen af elbiler på den nye MEB platform, der for alvor skal gøre op med fordommen om elbiler; begrænset rækkevidde. Nu er det nemlig muligt at få hurtig opladning og lang rækkevidde, som dækker vores kørselsbehov og mønstre. Du kan nemlig få en innovativ elektrisk bil uden at gå på kompromis med din kørsel.

Den nye platform er udviklet til elbiler og gør det muligt at sikre en længere rækkevidde end tidligere. Med elbiler er det også muligt at se på bæredygtighed på en helt ny måde. Det er nemlig muligt at se på, hvordan vedvarende energikilder kan blive en  del af hverdagen. 

Kør grønt i en elbil

Selvom man kører elbil og ikke udleder CO2 lokalt, så er der stadig meget, man kan tænke over. Man kan fx se på, hvilken strøm man bruger til at oplade sin elbil. I Danmark er det ikke muligt at vælge, hvor strømmen kommer fra. Men der findes mange forskellige sider, der kan oplyse om, hvor gennemsnitlig grøn strømmen er i det danske netværk.   

I Danmark er størstedelen af vores energikilder bæredygtige i form af sol og vindenergi. Men det er ikke altid, vi producerer nok strøm, og det er i disse tilfælde, vi nødsaget til at importere strøm fra vores naboer. Importerer vi f.eks. strøm fra Tyskland, er det primært strøm fra kulkraftværker, mens strøm importeret fra Norge primært kommer fra vandkraft.  

Følg import eller eksport af strøm i Danmark live her

Oplad din elbil med grøn strøm

Tidspunktet for, hvornår du sætter din elbil til at lade op, er meget afgørende for, hvilken strøm du lader op med. Typisk er der et højt strømforbrug i løbet af dagen, og strømforbruget topper hen mod aftenen, hvor de fleste danske familier laver aftensmad, tænder for fjernsynet mv. Ofte er den danske strømproduktionen ikke nok på dette tidspunkt, hvorfor der bliver importeret strøm fra f.eks. Tyskland. Det betyder, at sætter du din elbil til at lade på det tidspunkt, så er der en sandsynlighed for, at den strøm du lader op med. er produceret på et kulkraftværk.

Venter du derimod med at sætte din elbil til at lade op efter kl. 22 og resten af natten, så vil den typisk lade op med dansk bæredygtig strøm. Strømforbruget i Danmark falder hen over natten, og vindmøllerne har således mulighed for at producere strøm til hele Danmark. Du kan dermed tænke miljøvenligt i forhold til din bil ved at være opmærksom på at lade bilen op på tidspunkter, der er mindre belastende for den danske strømforsyning.

Volkswagen CO2 neutral i 2050

Volkswagen-koncernen er en af de første bilfabrikanter, der har forpligtet sig til Paris Klimaaftalens mål om at være CO2-neutral i 2050. Volkswagen-koncernens strategi for at nå dette mål er samlet i "goTOzero", der er det næste vigtige skridt i "TOGETHER - Strategy 2025+" på vejen til at blive et gennemgribende bæredygtighedsorienteret selskab.

Koncernens miljøpolitik består af fire indsatsområder, henholdsvis klimaændringer, ressourcer, luftkvalitet og miljølovgivning, som giver en strategisk orientering for de mange miljøprogrammer på koncern- og brandniveau. "goTOzero" er et program for en måde at drive forretning på, der er så miljøvenlig og CO2-fri som muligt, og som Volkswagen har sat sig som koncernmål at nå i 2050. Med Volkswagen Groups nye miljøpolitik giver koncernen sig selv og omverdenen klarhed for, hvilken retning man ønsker at gå. Vores indsats for at forbedre miljøbeskyttelse omfatter alt fra udvikling, produktion og drift til genbrug af fremtidige køretøjer og administration. 

Mål på langt og mellemlangt sigte

I 2050 vil hele Volkswagen-koncernen være CO2-neutral. I 2025 planlægger Volkswagen at reducere flådens CO2-aftryk med 30 % over hele dens livscyklus i forhold til 2015. Ved produktion af køretøjer vil affald, spildevand, CO2, energiforbrug og flygtige organiske forbindelser blive reduceret med 45 % i forhold til 2010.

I 2023 planlægger koncernen at investere omkring 30 mia. euro i e-mobilitet og lancere mere end 70 nye elektriske modeller på markedet inden 2028. Derudover er koncernen involveret i opbygningen af ladningsinfrastrukturen i både Tyskland og resten af Europa, hvor man tilbyder kunderne Elli Volkswagen Naturstrom gennem selskabet.

Læs mere om Volkswagen Group og bæredygtighed her 

Batteriets levetid

Volkswagen Group har derfor etableret et battericelle-forretningsområde i Volkswagen Group Components. Dette forretningsområde er designet til at optimere battericeller til fremtidig brug i Volkswagen Groups elbiler i samarbejde med underleverandører. Det omfatter alt fra at øge batteriernes kapacitet og rækkevidde, minimere brugen af sjældne råstoffer, optimering af bæredygtige produktionsmetoder og genbrug af batterisystemer.

Læs mere om batteriets levetid

Your browser is outdated!

Please get a decent browser here or there