Leo læner sig op ad ID. (konceptbil tæt på den serieproducerede model).

Visions of now:
Via Grafik

Visions of now:
Via Grafik

Skab digital kunst.

„Der opstår et visuelt resultat, men rent fysisk har du slet ingen modstand”, siger Leo. Han er grafiker og en del af Via Grafik, som er et formgivningskollektiv og designbureau, der er opstået med grobund i graffitikunsten. Han møder virtual reality for første gang og har for os testet en 3D-software, der giver mulighed for at male og tegne i det virtuelle rum. Hans resultat er et tredimensionelt, digitalt kunstværk, som han har kreeret rundt om ID. (konceptbil tæt på den serieproducerede model).

Med det krøllede hår, de fine ansigtstræk og hans skjulte smil tænker man først slet ikke, at Leo en gang var et fast medlem af graffitimiljøet. Men det var han. Da han fortæller, hvordan det hele begyndte, starter han i skolegården: ”Det var i en subkulturel kontekst – man kørte på skateboard, og nogle af vennerne begyndte at skrive deres navne på mure rundt omkring, og man forsøgte at efterligne, at imitere.” Med spraydåsen i hånden lærte han at få tillid til sin intuition og sine bevægelser, og at disse kan skabe et visuelt stærkt resultat.

Hans stil forandrer sig, udvikler sig videre og påvirkes af forskellige genrer. ”Jeg ønsker, at mine arbejder skal fungere ved første blik. Der skal være drøn på!” Den digitale skulptur, som han har skabt i studiet hos os, sætter ID. (konceptbil tæt på den serieproducerede model) i en usædvanlig sammenhæng. Men Leo ønsker også, at menneskerne holder sig til, er interesserede på længere sigt og kigger på detaljerne.
Han lærer hurtigt at betjene 3D-controllerne, der med VR-brillerne for øjnene fungerer som multifunktionspensler, og han er fascineret af, hvor intuitive de er at betjene. ”Jeg trykker på dem og får en direkte visuel effekt”, siger Leo og forklarer, at man dermed arbejder hurtigt og frygtløst, fordi man også nemt kan slette et trin igen. ”Jeg reagerer altid på det, der allerede er der, og derfor opstår alt stykke for stykke. Jeg har slet ikke nogen konkret forestilling om, hvordan det senere kommer til at se ud.” Det ser ud til, at virtual reality nu er blevet hans aktuelle skolegård.

En omdannelse af analog til digital kunst.

Og selv om Leo kan finde ud af at håndtere VR-briller og controllere, så ved han ikke præcist, hvad han egentlig skal kalde det hele. Hvad er det egentlig, han laver? Han maler jo ikke, for det er 3D. At skabe lyder lidt som storhedsvanvid. Han vælger at kalde det ”at bygge”. Vi fik indtryk af, at Leo føler sig ret godt tilpas i sin nye skolegård. Softwarens intuitive koncept giver ham mulighed for at gøre brug af sin graffitierfaring og bare gå i gang. Det er imponerende, hvor hurtigt Leo kunne tilegne sig den nye teknologi. ”Man kan ane, hvilket potentiale der er i det her”, siger han. Han kan også sagtens forestille sig en lignende intuitiv interaktion med smart teknologi i bilen. ”Det er irriterende med hundredvis af knapper og skjulte funktioner”, siger Leo.

At lære nye muligheder på en legende måde.

I stedet ville eksempelvis stemmestyring og et enkelt, selvforklarende design kunne gøre betjeningen nemmere. For håndteringen af apparater, der kan læres på en legende og hurtig måde, kan være meget fascinerende – som man kan se på Leo. At man fra det ene øjeblik til det andet kan bygge kæmpestore former i rummet, skaber masser af sjov og ser desuden meget imponerende ud. Leo nikker: ”Ja, man føler sig ret mægtig i forhold til rummet”. Et par minutter senere spørger han teamet om en stige. Testen har alligevel givet ham storhedsvanvid: Hans arm kan ikke komme højt nok op til det tredimensionelle, digitale kunstværk.

Leo tager VR-brillerne af.
Leo står ude i naturen med VR-briller for øjnene.
Leo planlægger sine næste skridt til 3D-kunstværket.
Jeg reagerer altid på det, der allerede er der, og derfor opstår alt stykke for stykke. Jeg har slet ikke nogen konkret forestilling om, hvordan det senere kommer til at se ud.
Leo Volland

LEO VOLLAND

Leo Volland kommer oprindeligt fra Heilbronn, har boet mange år i Berlin og har siden slutningen af 90’erne været en fast bestanddel af graffiti- og street art-miljøet. I fællesskab med nogle venner har han grundlagt kunst- og designkollektivet Via Grafik. Leos eksperimentelle måde at arbejde på, fra installationer til en uset anvendelse af farver, har medført, at han er kendt i hele landet, og at hans kunst ikke bare lever på gaden, men også i gallerier og på udstillinger.

Et portræt af Leo Volland.
Fronten på ID.3 1ST

Alle vores ID.3 1ST modeller er på nuværende tidspunktet pre-booket

ID.3 1ST er en unik udstyrsvariant
ID.3 1ST kommer kun til Danmark i et begrænset antal
Modtag de nyeste nyheder om e-mobilitet og den nye ID.3

Your browser is outdated!

Please get a decent browser here or there