Van Bo Le-Mentzel sidder i ID. (konceptbil tæt på den serieproducerede model).

Visions of now: 
Van Bo Le-Mentzel

Visions of now: 
Van Bo Le-Mentzel

At tænke i nye dimensioner.

Ved første øjekast tænker man i forbindelse med funktionel beklædning måske på dovenskab – hos Van Bo skaber det dog et billede af ærlighed og renhed. Han har andre, mere vigtige ting at koncentrere sig om. For han arbejder nemlig med bymæssige fremtidsscenarier, boligmangel og køretøjer, der kan bringe os fra A til B. Hvis man spørger ham om morgendagens pladsforhold, begynder han lidenskabeligt at fortælle, mens hans øjne og hænder er med til at understrege ordene.

”Hvis alle i verden har fortjent deres egen plads. Og vi er i omegnen af 7 milliarder mennesker, hvor hver skal have 40-50 kvadratmeter. Ved du, hvor meget plads vi så skal bruge? Denne jordklode er sandsynligvis for lille til os alle”, siger han. Konsekvensen er, at vi bliver nødt til at nytænke, hvordan vi udformer og udnytter vores plads. Denne tanke fik ham i gang med sit hidtil mest kendte projekt: 1-kvadratmeter-huset. 1 gange 1 – det er alt, hvad vi får til rådighed. Overrasket ville man kunne spørge sig selv, hvordan det hele skulle kunne være på så lidt plads. Men her tager han ikke definitionen på ordet ”hus” så bogstaveligt. For Van Bo er ikke bare arkitekt, han er også kunstner.

”Når vi taler om leverum, taler vi altid om tal og kvadratmeter, men er det virkelig det, det handler om?”, spørger han. Passer ligningen: Jo mere plads, desto mere lykke? Van Bo stiller spørgsmålet om, hvor meget plads vi virkelig har brug for for at være lykkelige, i stedet for at give os den færdige løsning. I hans egen lejlighed i Berlin begynder han at implementere sine ideer omkring flere forskellige måder til udnyttelse af pladsen: ”Jeg bor sammen med min hustru og vores to børn, og vi foretager en gennemgribende omdannelse af al pladsen. Vi har endnu ikke fastlagt, hvilket værelse der er til børnene, og hvilket der er til de voksne. I øjeblikket er alting under forandring. Vores børn forandrer os.” I stedet for kun at dele seng med de små satser han også på deleøkonomi. ”Vi taler hele tiden om madspild og tøjspild, men hvorfor aldrig om pladsspild”, siger han.

Fascinationen ved minimale rum.

Når Van Bo taler om ”derhjemme”, holder han sig ikke inden for fire vægge. Den visionære arkitekt drømmer om huse på hjul. Elektrisk mobilitet befriet fra en bils traditionelle design. Vi har friheden til at udforme dette rum på en anderledes måde, fri for den klodsede motor. Han forstiller sig et 1-kvadratmeter-hus i en elbil. ”Ville det ikke være cool, at man ikke skulle køre fra sit hjem til kontoret, men i stedet kunne flytte hele sit hus derhen, hvor man gerne vil arbejde?”, spørger han. Van Bos entusiasme stiger yderligere, når han taler om teknologisk fremskridt og autonom kørsel: ”Hvorfor skal vi koncentrere os om trafikken, når vi i stedet kan beskæftige os med vores børn og spise morgenmad sammen i bilen?” Han ser ”elektrisk mobilitet som repræsentant for en ny æra” og som en chance for at finde nye måder til at organisere byer på, så de er åbne og tilgængelige for alle.

At få meget ud af lidt.

Da Van Bo hele tiden stræber efter flere innovative fremtidsscenarier, har han grundlagt initiativer som Tiny House University på Berlins Bauhaus-Campus, og han inviterer samfundet til at deltage og videreudvikle dem. For at leve op til sine drømme om multifunktionelle rum ville Van Bo gå så vidt som at dele sin lejlighed med fremmede. ”Når jeg om morgenen forlader min lejlighed, hvorfor skulle jeg så ikke åbne den for mennesker, der gerne vil arbejde der?”, synes han. For at forme dette og konceptet for opkoblingsmuligheder på en intelligent måde ”burde man samle alle tilgængelige lejligheder, huse og rum i en slags bibliotek eller app og gøre dem delbare for ikke at spilde så mange ressourcer.”

1-kvadratmeter-huset i naturen.
Van Bo kigger på elementer til sit 1-kvadratmeter-hus.
Van Bo stiller sit 1-kvadratmeter-hus op.
Ville det ikke være cool, at man ikke skulle køre fra sit hjem til kontoret, men i stedet kunne flytte hele sit hus derhen, hvor man gerne vil arbejde?
Van Bo Le-Mentzel

VAN BO LE-MENTZEL

Van Bo Le-Mentzel er diplomingeniør og arkitekt og desuden kunstner, designer og innovator. Han har undervist i design som gæsteprofessor ved ”Hochschule für bildende Künste” i Hamburg, han har optrådt ved TEDx og ser opdelingen mellem arbejde og fritid som uholdbar. Han tror ikke på pres eller penge som motivation, men på tillid og frihed og på, at ideer lever af, at alle er en del af processen.   

Et portræt af Van Bo Le-Mentzel.
Fronten på ID.3 1ST

Alle vores ID.3 1ST modeller er på nuværende tidspunktet pre-booket

ID.3 1ST er en unik udstyrsvariant
ID.3 1ST kommer kun til Danmark i et begrænset antal
Modtag de nyeste nyheder om e-mobilitet og den nye ID.3

Your browser is outdated!

Please get a decent browser here or there