ID. Crozz design - set fra siden med palmer i baggrunden

Fremtiden i topform.

Fremtiden i topform.

Tjek af ID. Crozz. Design

Tjek af ID. Crozz. Design

Som i en science fiction-film glider den eldrevne konceptbil hen ad gaderne i Los Angeles. Næsten lydløst. Og alligevel skaber den masser af postyr. For elbilen ID. Crozz tiltrækker sig opmærksomhed. Bilens designere Diana Zynda, Cihan Akcay og Vagarsh Saakyan ved hvorfor.

Cihan Akcay
Cihan Akcay
  • har i 7 år arbejdet for Volkswagen i Wolfsburg
  • var en del af teamet med ansvar for det udvendige design af ID. Crozz

Det, der slår igennem i Californien, kommer ofte også på mode i resten af verden. Det gælder især for Los Angeles, hvor der kører flere elbiler end nogen andre steder. Og ingen andre steder er en innovativ livsstil en del af livet i samme grad som på gaderne i L.A. Den nye ID. familie fra Volkswagen, forventes således ikke kun i L.A, men også i resten af verden, at blive et helt ny måde at køre bil på. Indtil videre er følgende medlemmer af ID. familen bekræftet: ID.3, en kompakt, mindre bil. ID. Buzz – fremtidens VW bus. Og foran dem ID. Crozz, som er en elegant crossover. Med disse modeller vil Volkswagen elektrificere din hverdag fra 2020. Til det formål omfatter ID.-modellerne nogle af de mest avancerede teknologier som fx den innovative elektriske drivlinje og den autonome køreindstilling. Det nye design er særligt iøjnefaldende. Og hvorfor egentlig det? Designteamet fra Volkswagen har udviklet et koncept, som forener form, funktion og frihed. Og som samtidig allerede i dag sender fremtiden synligt ud på gaden. ”Her er opstået et nyt designsprog, som adskiller sig fra de normale biler med forbrændingsmotor”, forklarer Volkswagen eksteriørdesigner Cihan Akcay. ”Og specielt på de netop præsenterede ID.-modeller er der en hel række kendetegn, som står for et nyt designsprog.”

 

”ID. Crozz løfter Volkswagens design til et nyt niveau.“

To politibetjente betragter ID. Crozz designet.
På ”Golden Shore“-parkeringspladsen på den forreste kystlinje på Long Beach tiltrækker det innovative design af ID. Crozz sig blikke – selv fra ordensmagten.
ID. Crozz designet set forfra

Den smukkeste form for frihed: det nye design.

De tre ID.-modeller holder på ”Golden Shore“-parkeringspladsen direkte på den forreste kystlinje på Long Beach. De forbipasserende stopper op og beundrer de futuristisk virkende elbiler. Men hvad er det, der udløser fascinationen? Hvad adskiller designet af ID. Crozz fra andre moderne biler? ”ID. Crozz løfter Volkswagens design til et nyt niveau“, siger Cihan Akcay. Den på Volkswagen modeller typiske solide linjeføring bliver på siden af ID. Crozz afløst af en bue. Det understreger særligt hjulene endnu mere. ”Denne bue kommer fra bagskærmen, går med en lav skulder hen langs bilens side og videreføres derefter af kanten over forskærmen. Det er to linjer, der på karakteristisk vis laver den samme bevægelse, men dog forløber forskudt.” Men disse kendetegn udformer ikke kun sidedesignet på ID. Crozz. ”Også set oppefra har buen en tredimensionel virkning. Til trods for sin SUV-konstruktion er ID. Crozz meget effektiv takket være den specielle aerodynamik.“

Et nyt ansigt: den innovative lyssignatur. 

Lyssignaturen på ID. Crozz og de to andre ID.-modeller er så enestående, at du ville genkende dem på lang afstand. ”Lys er noget, der skaber følelser hos mennesker. Derfor bliver lysiscenesættelse vigtigere og vigtigere. Den bidrager til, at særligt ID. Crozz skiller sig ud fra mængden af nye biler“, forklarer Cihan Akcay. LED-forlygterne er forbundet med et lysbånd. I midten lyser Volkswagen logoet – endnu en nyhed i ID.-familien. Allerede i dagslys er ID. Crozz meget iøjnefaldende, men i mørke kommer lysdesigndetaljerne rigtigt til deres ret. Når lyset tændes, pulserer Volkswagen logoet som det første. Ud fra logoet vågner lysbåndet. Det breder sig vandret ud over hele fronten. Afslutningsvis markerer lysdioder forlygternes konturer. På den måde opstår der et lysende, mærketypisk ansigt fra Volkswagen, som byder føreren velkommen på en emotionel måde.”

”Lyset i interiøret skifter farve i den autonome indstilling – der opstår en lysanimation.“

 

Vagarsh Saakyan
Vagarsh Saakyan
  • har i 7 år arbejdet for Volkswagen i Wolfsburg
  • var en del af teamet med ansvar for det indvendige design af ID. Crozz

 

Features and dimensions of the ID. Crozz
Diana Zynda
Diana Zynda
  • har i 14 år arbejdet for Volkswagen designteamet i Wolfsburg
  • er ansvarlig for området ”Elektrofahrzeuge Colour and Trim”

 

Et statement på fire hjul: rød som highlight-finish.

Et ægte highlight udgøres også af den røde metalliclakering på ID. Crozz. ”Rød signalerer mod og skaber opmærksomhed. Farven er et udtryk for den stolthed, vi viser med vores første elektriske crossover. Desuden ville vi gerne udrydde den kliche, at et futuristisk design altid skal virke køligt. Materialedesignet på ID. Crozz udstråler hjemlighed og varme”, siger Diana Zynda, som er teamleder for ”Elektrofahrzeuge Colour und Trim” hos Volkswagen. ”Vores designere er hele tiden på udkig efter nye trends og materialekoncepter. Derudover er vi koblet rigtigt godt op med Volkswagens forskningsafdeling og Future Labs (afdelinger, hvor fremtidsvisioner opstår), så vi her kan være innovative på den bedst mulige måde. Det betyder, at vi præcist kan filtrere ud, i hvilken retning overfladetrends bevæger sig, og integrere dem i nye modeller.” Et andet typisk kendetegn ved ID.-familien er den tofarvede lakering. På ID. Crozz er det taget i sort kontrastfarve, som giver bilens silhuet en lavere fremtoning. Den sølvfarvede tagramme og C-stolpen har en anden farve end resten af karrosseriet på ID. Crozz. Et designelement, som skaber en selvstændig kontur på alle ID.-modeller”, tilføjer Cihan Akcay.

 

”Materialedesignet udstråler hjemlighed og varme.“

 

Kabinen i ID. Crozz med rattet og de grå, quiltede sæder
Du kan betjene ID. Crozz intuitivt via touchscreen eller stemmekommando. Helt uden knapper. Alcantara-sæder med en særlig quiltning gør også kabinen til en komfortzone.  
Fronten på ID. Crozz i fugleperspektiv

Hjemme overalt: ”Smart Materials“ i interiøret.

ID. Crozz har ikke nogen B-stolpe. Fordørene kan åbnes op til 90 grader, og bagdørene glider ud parallelt med bilen. Så har du overblik over hele kabinen. ”Det giver mulighed for en variabel og særligt nem adgang til bilen”, siger Vagarsh Saakyan, som er interiørdesigner på ID. Crozz. Kabinen er holdt i en diskret grå farve – grå dekorindlæg, gråt stof. ”Grå er for os nu det nye sort”, indskyder Diana Zynda. ”Det er en del af vores strategi for elbilerne og især for ID. Crozz.” Også i kabinen ser man den typiske designsignatur for ID. Crozz. Et eksempel er de røde syninger: ”Alcantara-sæderne har en helt særlig quiltning. Derved skabes der en mere hjemlig atmosfære. Når det gælder autonom kørsel og det dermed forbundne helhedsmobilitetskoncept, har Volkswagen sat nye prioriteter i kabinen. Vores arbejdsområde som materialedesignere er blevet udvidet markant takket være ’smart materials’”, siger Diana Zynda.

Plads til eventyr: ”open space”-konceptet.

Less is more. Og den manglende B-stolpe giver dig mere spillerum til spontanitet i ID. Crozz. ”Takket være ”open space”-konceptet giver ID. Crozz mulighed for en fleksibel opdeling af kabinen og dermed væsentligt mere plads: Bagsæderne kan indstilles, så der bliver mere plads i kabinen. En variabel midterkonsol kan forskydes fremad og bagud. Det giver mulighed for helt nye opdelinger af kabinen”, forklarer Vagarsh Saakyan. ”Det rendyrkede videreføres også med dekorindlæggene – vi har set helt bort fra elementer som træ og krom.” Der er også set bort fra fysiske knapper og kontakter. En touchfunktion gør betjeningen af højglansoverfladerne naturlig og intuitiv. ”Som interiørdesignerne var vi nødt til at gå helt nye veje og dermed forlade vores komfortzoner. I forbindelse med ID. Crozz har vi gennemgået alle indre elementer og stillet spørgsmålstegn ved alle funktioner – har vi brug for den eller ej?”

 

The features in the interior of the ID. Crozz
ID. Crozz design - set fra siden

Mere køreglæde med sikkerhed: takket være ”Interactive Light”.

Mens tusmørket sænker sig over Long Beach, oplyses kabinen i ID. Crozz langsomt. ”Lysjalousien i loftet, som er konstrueret af lysdesignteamet, fungerer ikke kun som belysning. Afhængigt af køremåden – autonom eller manuel – ændres farven på og intensiteten af lyset i interiøret, og der opstår en lysanimation“, forklarer Vagarsh Saakyan. Praktisk. For hvis du eksempelvis gerne vil læse en bog, mens du kører i den autonome indstilling, bliver lyset dæmpet og pulserer helt naturligt. Lyskonceptet sørger naturligvis også for mere køreglæde: Hvis du kører offroad eller i den manuelle sportsindstilling med ID. Crozz lyser det orange. Det hjælper dig også i trafikken med understøttende funktioner som navigationsanvisninger eller advarsler. På den måde opstår der en meget intuitiv og emotionel kommunikation mellem bil og fører. ”Vi kalder det ’Interactive Light‘ – en feature, som vi har lanceret med ID. Crozz.“ Designerne har udviklet alle komponenter i ID. Crozz specielt til at byde på maksimal frihed. Diana Zynda opsummerer arbejdet på den eldrevne konceptbil: ”Især i forbindelse med ID. Crozz var det en skabelsesproces fra teamets side. På grund af det nye formsprog er vi også gået nye veje rent konstruktionsmæssigt. Kun på den måde var det muligt at skabe overensstemmelse mellem form og materiale.” Vagarsh Saakyan ser også ID.-familien som et succesprojekt. Og ikke kun når det gælder arbejdsmetoder og innovative teknologier: ”Volkswagen sætter menneskerne og deres nye mobilitetskrav i centrum. Vi kommer nu med svaret på, hvad mennesker forestiller sig, når vi taler om elektrisk mobilitet og autonom kørsel.

 

ID.3, ID. Crozz og ID. Buzz kører på en gade i Los Angeles.
ID.-familieudflugt på gaderne i Los Angeles: den kompakte, mindre bil ID.3 (til venstre), den sportslige og elegante CUV ID. Crozz (i midten) og ID. Buzz (til højre), fremtidens Rugbrød.

Tilmeld dig nu, og vær forud for din tid

Få regelmæssige opdateringer om emnerne ID.3, ID.-familien og elektrisk mobilitet i fremtiden.

Your browser is outdated!

Please get a decent browser here or there