Fordele ved elbiler
Fordele ved elbiler
Fordele ved elbiler
Fordele ved elbiler

Fordele ved en elbil: Det kan du forvente i hverdagen

Fordele ved en elbil: Det kan du forvente i hverdagen

Omstillingen til elbiler skal kunne betale sig – ikke blot for miljøet, men også for elbilsejerne. For at tilskynde til omstillingen tilbydes der hele tiden flere fordele. Hvordan det kan gøres, ser man i Norge, som er verdensmester i elektrisk mobilitet. Men også i Tyskland venter flere fordele end kun en miljøbonus, når man køber en elbil.

Her kan du se følgende:

  • Hvad vi kan lære af nordmændene
  • Hvorfor en E-nummerplade betaler sig
  • Hvilke fordele der venter i Berlin, Hamborg og München
  • Hvorfor elbilerne er i overhalingsbanen i Østrig

Elektrisk mobilitet i Norge: forbi køen i busbanen

Det er helt almindeligt i Norge: Elbiler må køre forbi trafikkøerne i busbanen, hvis der er mindst to personer i bilen. Elbilsførere kan parkere gratis overalt, oplade bilen gratis ved 7.000 offentlige ladestationer og betaler kun det halve i ejerafgift. Moms betaler de slet ikke. Tallene viser, at det er den rigtige retning. I Norge kører det procentvis største antal elbiler og plug-in-hybridbiler – 39 % af bilerne er elektrificeret.

Den elektriske by: Oslo har flest nyindregistreringer af elbiler i hele Norge.

Planen om at gøre elbilerne til et attraktivt alternativ ved hjælp af statsstøtte og fordele i hverdagen virker. Ved udgangen af 2018 skulle 50.000 elbiler på de norske veje – rent faktisk er der allerede ca. 200.000 elbiler og delvis eldrevne biler. Støtteprogrammet er så succesfuldt og befolkningen så overbevist om fordelene ved elektrisk mobilitet, at selv negative nyheder ikke skader udviklingen – fx den omstændighed at der fra 2020 igen skal betales fuld ejerafgift, eller at kørsel i bussporet skal begrænses.

Fordele for elbilsførere: gratis parkering i Hamborg, økonomiske fordele i Berlin og Düsseldorf

Hamborg er ikke blot den by i Tyskland, hvor der er flest offentlige ladestationer. Ved de i alt 785 ladestationer må alle elbiler med en E-nummerplade parkere gratis – også selv om de ikke er ved at blive opladet. I andre byer gælder det kun, hvis elbilen også er tilsluttet til ladestationen. Hvis en bil med forbrændingsmotor parkeres på disse parkeringspladser, vil den blive bugseret væk. Dermed stiger chancerne væsentligt for at finde en parkeringsplads i centrum, når man kører i en elbil med E-nummerplade. Desuden er alle betalingsparkeringspladser gratis for elbiler i hansestaden. I München gælder dette eksempelvis kun parkering i op til 2 timer.

Udsigten til at kunne gå forbi parkeringsautomaterne uden at skulle have en parkeringsbillet er nok ikke i sig selv en afgørende købsårsag. Men det ansporer og er et skridt i den rigtige retning. Og i byen Düsseldorf går man skridtet videre. Ejerne af en eldrevet bil får i forbindelse med købet af bilen en wallbox til hjemmet, et tilskud på 20 % af købsprisen – op til maksimalt 500 euro.

Hvis du bor i Berlin og køber en elbil, kan du foruden statstilskuddet glæde dig over yderligere fordele på op til 4.000 euro. Byen kalder dette støtteprogram til forbedring af CO2-regnskabet for "Wirtschaftsnahe Elektromobilität“.

Kommunerne kan frit give elbilsførerne talrige særrettigheder.
Fordele for elbiler i Berlin

Generelt giver loven vedrørende elektrisk mobilitet (Elektromobilitätsgesetz – eller EmoG) alle kommuner ret til at stille gratis parkeringspladser til rådighed og tillade, at elbilerne kan benytte busbanerne. En regeringsrapport viser dog, at kun 57 % af kommunerne overhovedet kender til denne mulighed. En rundspørge foranstaltet af det tyske trafik- og miljøministerium viser desuden følgende: Kun 22 % af kommunerne anvender på nuværende tidspunkt EmoG og giver særrettigheder til elbilsførere. Det er alt for lidt, hvis kommunerne gerne vil fremme den elektriske mobilitet. Her bliver Tyskland overhalet af andre lande – som fx Østrig.

Elbiler i overhalingsbanen: I Østrig må elbiler køre hurtigere end biler med forbrændingsmotor

Østrig planlægger som de hidtil eneste at give elbiler en særlig støtte. Allerede fra 2019 kan der på bestemte motorvejsstrækninger gælde andre fartgrænser for elektrificerede biler end for biler med forbrændingsmotor. Hastighedsgrænsen for elbiler skulle så være 130 km/t i stedet for 100 km/t. Dette privilegium skal gælde på en ca. 440 km lang strækning, hvor der er særligt stor belastning på grund af emissioner. Da elbiler lokalt kører uden emissioner, må de overhale de andre biler.

Naturligvis vil denne og andre fordele ikke alene sørge for, at man snart kun ser elbiler på vejene. Men incitament kombineret med en stigende miljøbevidsthed og den kontinuerlige udvikling i elbilernes rækkevidde og opladningsinfrastrukturen vil på lang sigt medføre, at elbilerne dominerer vejene.

Your browser is outdated!

Please get a decent browser here or there