ID. Vizzion set forfra

Forud for fremtiden.

Forud for fremtiden.

ID. Vizzion.

ID. Vizzion.

Forestil dig, at din bil forstår dit sprog og genkender dine bevægelser. Betjeningen ville være helt naturlig og intuitiv. Forestil dig, at din bil sågar kører for dig. Helt elektrisk. Du ville have mere tid til de ting, som du elsker. Med ID.-familien fra Volkswagen bliver denne vision snart realitet. Flagskibet blandt den nye generation af elbiler er konceptbilen ID. Vizzion.

Med den modulopbyggede elektrificeringsplatform MEB har Volkswagen siden 2015 udviklet en platform, som alle elbiler i fremtiden skal bygges på. Og ved verdenspremieren på ID. Vizzion på biludstillingen i Genève så denne fremtid skinnende ud: ”Ved første øjekast gør ID. Vizzion det klart, at den modulopbyggede elektrificeringsplatform MEB giver os helt nye friheder, når det gælder udformningen af eksteriøret og interiøret”, siger Dr. Herbert Diess, som er øverste mærkechef for Volkswagen.

3D-model af kabinen i ID. Vizzion

ID. Vizzion er rendyrket design. Og den byder på ubegrænset udsyn for passagererne. Det har designerne sørget for – fra den manglende B-stolpe til de store rudeflader inklusive panoramatag. Sedanmodellens elegant udformede silhuet understreger også ID.-modellernes karakteristiske design-DNA. En række LED-lysstriber oplyser bilen fra kølergrillen over siderne og dørhåndtagene til den bageste stødfanger. Lyselementerne reagerer pulserende på velkendte passagerer omkring bilen. Det fungerer ved hjælp af ansigtsgenkendelse – fx når ID. Vizzion ”ser” dig komme gående på gaden hen mod bilen.

Lounge kabinen er også ny. For designernes vision har hele tiden været en bil, som kun består af frihed. Så komfortabel, at den egentlige bil forsvinder bag oplevelsen. Og så rummelig, at pladsfornemmelsen går ud over de normale grænser for luksusklassebiler af denne størrelse. Når du åbner døren, venter der dig desuden et formfuldendt instrumentpanel uden rat og instrumenter. I stedet for at trykke på en knap interagerer du helt intuitivt med bilen. Eksempelvis med en håndbevægelse. Det er helt enkelt. Og ret futuristisk. Ligesom de virtuelle betjeningselementer og skærme, der projiceres ind i kabinen via augmented reality. Du betjener dem med allerede velkendte bevægelser. Og ser dem med Mixed-Reality-briller (HoloLens).

Farvekoncept af ID. Vizzion, set fra siden
ID. Vizzion konceptbilen er ikke kun vision, men også forløberen for en serieproduceret bil. Den er planlagt til at komme på markedet i 2022. Og i første omgang med almindelig betjening, rat og pedaler. Den autonome køreindstilling overtager først rattet på et senere udviklingstrin.

Kør. Og bliv kørt.

I 2022 skal ID. Vizzion sættes i serieproduktion, i første omgang med konventionel betjening. Med den aktuelle konceptbil vil Volkswagen allerede nu gerne vise, hvad der kunne være muligt i 2030. Fuldautomatiseret kørsel for eksempel. Derfor er ID. Vizzion den første bil fra Volkswagen uden rat og pedaler. Men til gengæld med ”digital chauffør”. Den kan navigere og overtage rattet. Og den genkender dig og dine nærmeste. Og det er praktisk, for så bliver belysningen eller temperaturen i bilen indstillet, som du ønsker det. Til det formål får den hjælp fra en lang række sensorer: laserscanner, ultralydssensorer, radarsensorer for og bag samt kameraer med et 360-graders perspektiv af de nærmeste omgivelser. Også inde i kabinen i sedanmodellen arbejder nogle af de mest avancerede teknologier, som Volkswagen nogensinde har udviklet. De omfatter bilens centrale computers kunstige intelligens, som viser et helhedsbillede af bilens omgivelser i realtid. Takket være disse data kan systemet reagere på farer. Eller kommunikere med andre trafikanter. Med de 8000 enkeltvis aktiverbare HD-Matrix-LED'er i forlygterne kan der desuden projiceres grafikker foran ID. Vizzion. Fx en fodgængerovergang, som signalerer til fodgængere, at de roligt kan krydse vejen.

3D-model af den virtuelle stemmestyrede assistent i ID. Vizzion
Med bevægelser og stemmestyring kan du betjene entertainment-systemet helt intuitivt. I en håndevending kan du koordinere dine rejsedestinationer eller kabinetemperaturen. Og takket være Autopilot har du endnu mere tid til dig selv. Eller til dit arbejde.  

Velkommen til en ny bilverden.  

Med to motorer på for- og bagaksler, har ID. Vizzion i alt 225 kW systemkraft, der med sit 4 hjulstræk er i stand til at  overvinde ethvert terræn. Også har du endda en rækkevidde på 665 kilometer. Og takket være firehjulstræk kan du komme frem overalt. Men MEB sørger også for, at mange tekniske egenskaber og specifikationer er variable, forklarer Dr. Frank Welsch. Han er Volkswagen mærkets øverste chef på området for teknisk udvikling. ”Det tekniske princip bag vores ID.-familie er imponerende: størrelse, batteri og drivlinje er skalerbare. Det betyder, at vi kan være til stede i mange forskellig segmenter og opfylde kundernes behov – endda med en stor langturslimousine.”

Det lyder næsten som science fiction, men vil snart blive til realitet. For næsten alle teknologier i ID. Vizzion eksisterer enten allerede – eller er p.t. i gang med at blive udviklet af Volkswagen. ”Vi planlægger allerede i 2025 at producere ca. 1 million fuldelektriske biler om året. Den kompakte ID. og SUV’en ID. Crozz vil komme som de første i 2020. De får i 2022 følgeskab af en van ID. Buzz og, som vist, ID. Vizzion, der er blevet præsenteret som konceptbil i Geneve“, siger Dr. Diess. Fremtiden står altså lige for døren hos Volkswagen.

Tilmeld dig nu, og vær forud for din tid

Få regelmæssige opdateringer om emnerne ID.3, ID.-familien og elektrisk mobilitet i fremtiden.

Your browser is outdated!

Please get a decent browser here or there