Du kører en grønnere fremtid i møde

Du kører en grønnere fremtid i møde

Fremtidens mobilitet

Fra 2020 sætter Volkswagen for alvor skub i produktionen af elbiler på den nye MEB platform, der for alvor skal gøre op med fordommen om elbiler; begrænset rækkevidde. Nu er det nemlig muligt at få hurtig opladning og lang rækkevidde, som dækker vores kørselsbehov og mønstre. Du kan nemlig få en innovativ elektrisk bil uden at gå på kompromis med din kørsel.

Den nye platform er udviklet til elbiler og gør det muligt at sikre en længere rækkevidde end tidligere. Med elbiler er det også muligt at se på bæredygtighed på en helt ny måde. Det er nemlig muligt at se på, hvordan vedvarende energikilder kan blive en  del af hverdagen. 

Afhænger af vind og sol

Hvor grøn er den strøm, som du oplader din elbil med, og hvor meget CO2 udleder du, når du kører i den? Svarene blæser i vinden … helt bogstaveligt! Ligesom med den strøm, der får din vaskemaskine til at vaske og dine lamper til at lyse, er opladningen af elbilens batteri et øjebliksbillede af, hvor meget el Danmark selv producerer, hvor meget el Danmark importerer, og hvad mikset af vedvarende energi, kul og andre energikilder er. Energinet har en spændende grafisk fremstilling, der viser elsystemet lige nu – inkl. CO2-udledningen pr. kWh.

Lad batteriet op, når det blæser

Da du kan indstille ladetidspunktet for din elbil fra Volkswagen, kan der gå lidt sport i at følge med i vejrudsigten for at oplade med grøn strøm, ligesom det som regel også er billigere at oplade om natten. Danmark får flere og flere vindmølleparker, og der er nu dage, hvor de producerer mere el, end vi bruger. I 2019 udgjorde vindenergi 45 procent af vores samlede elforbrug, og lægger man solenergi og biomasse oveni, kommer langt over halvdelen den danske elproduktion fra CO2-frie energikilder.

Læs mere her.

100 procent 
grøn el

Det afspejler sig i den gennemsnitlige CO2-udledning pr. kWh. I 2019 udledte en danskproduceret kilowatttime 135 gram CO2, hvilket er cirka en syvendedel i forhold til 1990. Det tal vil fortsætte med at falde de kommende år, i takt med at Danmark får flere vindmøller og solceller. Ifølge Energistyrelsens beregninger vil Danmark producere 100 procent grøn el allerede i 2028. Men da vinden ikke altid blæser, solen ikke altid skinner, og teknologierne til at lagre vedvarende energi i store mængder er under udvikling, kan der gå en del år, inden du altid oplader og kører 100 procent CO2-neutralt. 

Klimaneutralt samfund

I mellemtiden kan du glæde dig over, at du – og din elbil – reducerer udstødningsgasser i nærmiljøet her og nu, samtidig med at I kører en stadig mere grøn fremtid i møde, hvor Danmark ultimativt skal blive et klimaneutralt samfund.

Batteriets levetid

Volkswagen Group har blandt andet etableret et battericelle-forretningsområde i Volkswagen Group Components. Dette forretningsområde er designet til at optimere battericeller til fremtidig brug i Volkswagen Groups elbiler i samarbejde med underleverandører. Det omfatter alt fra at øge batteriernes kapacitet og rækkevidde, minimere brugen af sjældne råstoffer, optimering af bæredygtige produktionsmetoder og genbrug af batterisystemer.

Læs mere om batteriets levetid

Your browser is outdated!

Please get a decent browser here or there