Et par læner sig op ad en åben bildør.
Elektrisk Mobilitet

De 10 mest elbilsvenlige storbyer i Europa

Elektrisk Mobilitet

De 10 mest elbilsvenlige storbyer i Europa

På en spontan ferietur? Det skal være nemt at køre på ferietur i egen elbil. Det er muligt takket være de mangfoldige opladningsmuligheder i de europæiske storbyer. Vi har fundet frem til en top 10 over europæiske byer, når det gælder antallet af ladestationer.

Et kort over Europa

1. London

Englands hovedstad ved Themsen er en moderne by med meget historie. Det ses tydeligt i centrum af byen med Palace of Westminster, Buckingham Palace og Big Ben, det store tårn med uret. Et highlight fra den nyere tid er pariserhjulet London Eye, som byder på panoramaudsigt over hele byen. London er en florerende by, der altid er velegnet som rejsemål, uanset om man gerne vil besøge markederne i Notting Hill eller det livlige shoppingområde omkring Piccadilly Circus.

Når det gælder elektrisk mobilitet, går London frem på en innovativ måde. Der findes eksempelvis projekter som Electric Avenue, hvor ladestationer er integreret diskret i gadelamperne. Byen har et af de højeste antal ladestationer efter europæisk målestok og er perfekt som elbilsvenligt rejsemål her i sommer.

2. Hamborg

Den nordtyske havneby ligger direkte ved Elben og betegnes derfor også som ”porten til verden”. Hamborg imponerer med store arealer med parker og grønne områder og har med Alster i centrum af byen endnu et vandområde, der indbyder til forskellige former for vandsport. Hele byen er præget af klassiske gamle bygninger i afveksling med nybyggerier. Hver bydel er anderledes og bidrager til mangfoldigheden i hansestaden – man kan opleve kultur og historie overalt. Typisk vil man i Hamborg besøge St. Michaelis-kirken, det gamle pakhusområde Speicherstadt og tage på havnerundfart. Et nyt highlight er Elbphilharmonie, som er et imponerende koncerthus i byens Hafencity.

Og Hamborg er lige så alsidig og innovativ, når det gælder elektrisk mobilitet. Byen har gennem en årrække med succes fremmet udbygningen. Både når det gælder antallet af elbiler og tætheden for opladningsinfrastrukturen, hører hansestaden til blandt pionererne i Tyskland. Ideelle forudsætninger for en skøn miniferie i Hamborg i egen elbil.

3. Stockholm

Stockholm – den svenske hovedstad er en metropol med moderne, urban flair. Byen omfatter 14 øer, som er forbundet via over 50 broer. Bybilledet er præget af imponerende klassiske bygninger og moderne installationer. Highlights som ”Gamla Stan”, den gamle bydel med Nikolaikirken, kongeslottet og Nobelmuseet, præger byen, og det samme gælder de mere moderne kvarterer med deres livlige bar- og gastronomimiljø. Man kan tage på opdagelse i den storslåede natur med øerne i skærgården direkte fra byens centrum med færger og udflugtsbåde.

I den svenske by er der stort fokus på elektrisk mobilitet. Ladestandere er fordelt over hele Stockholm, og mange af de offentlige transportmidler kører på strøm. Og Sveriges hovedstad får også snart en elektrisk færge. En spændende europæisk by, der vil fungere supergodt som spontan rejsedestination på en tur i egen elbil.

Et kig ud fra en bil på en mand, der går ned mod havet.

4. Berlin 

Tysklands hovedstad imponerer med de mange historiske bygninger og mangfoldigheden i byens kvarterer. I Berlin finder man både afsidesliggende badesøer og pulserende kulturliv. Byen er præget af innovation og en moderne tankegang. Ud over talrige museer og kunstudstillinger findes der også populære seværdigheder som Gendarmenmarkt, mindesmærket for Berlinmuren og Brandenburger Tor, der byder sig til som alsidige udflugtsmuligheder.

Og det er ikke overraskende, at byen også er med helt fremme, når det gælder elektrisk mobilitet: Med det veludbyggede opladningsinfrastrukturnetværk har Berlin den største dækning af elektriske ladestandere i hele Tyskland. Den elbilsvenlige by er dermed et perfekt rejsemål i Europa.

5. München

München er altid en rejse værd. Byen er internationalt set primært kendt for Oktoberfesten, men den byder også på flere hundrede år gamle bygningsværker og talrige museer. Den engelske have indbyder til en slentretur, og på Marienplatz i den gamle bydel finder man vartegn som eksempelvis det nye rådhus. Her er der også muligheder for at gå på shopping. Hovedstaden i den sydtyske delstat Bayern imponerer ud over den fantastiske gastronomi også med sin nærhed til bjerge og søer.

Og München er også med helt fremme, når det gælder elektrisk mobilitet. Eksempelvis har man sat gang i projektet ”München emobil” for at fremme den elektriske mobilitet i byen. Derfor gør den udprægede opladningsinfrastruktur byen til det optimale rejsemål i egen elbil. 

Et barn går hen mod en VW ID.4, som lades op.

6. Amsterdam

Amsterdam er en meget livlig by med skønne gyder, smalle små huse med gavlfacader og et stort netværk af kanaler, som også kaldes grachten. Af andre seværdigheder kan nævnes byens museer, eksempelvis Van Gogh-museet, Rijksmuseum og Stedelijk Museum. Et andet must-see er Anne Franks hus. Den hollandske hovedstad er ikke kun berømt for sine talrige cykler og cykelstier, men også for tulipaner og det tilhørende blomstermarked. Bådturene gennem byens grachten er også meget populære og giver mulighed for at lære byen at kende fra en anden side.

Da cykling er en del af landets kultur, er det ikke så overraskende, at hollænderne også er meget åbne over for den elektriske mobilitet. Et af de største, intelligente opladningsnetværk til elbiler drives i Amsterdam. Så der er perfekte forudsætninger, hvis man er på udkig efter et spændende rejsemål til sig selv og sin elbil.

7. Milano

Milano er en metropol i Norditalien og gælder på verdensplan som centrum for mode og design. Ud over den meget roste gastronomi har byen også en del at byde på inden for kunst og kultur: Seværdigheder som domkirken i Milano, klosteret Santa Maria delle Grazie og shoppingcentret Galleria Vittorio Emanuele II udgør charmen ved den italienske by. Et besøg i det berømte operahus La Scala vil også være en helt særlig ferieoplevelse.

Elektrisk mobilitet er en vigtig del af dagligdagen i Milano. Der findes ladestandere over hele byen, og mange busser til den offentlige transport kører allerede på strøm. Et spændende rejsemål i Europa, som man helt sikkert bør kigge nærmere på.

8. Rom

Italiens hovedstad har en meget lang historie med kunsthistorie, arkitektur og kultur. Antikke ruiner som Forum Romanum og Colosseum vidner om pragten i det gamle Romerrige. Af andre seværdige steder kan nævnes Vatikanet, de talrige museer, Den Spanske Trappe og naturligvis Trevi-fontænen. Et stykke væk fra alle turisterne kan man også finde små spændende butikker rundt omkring i gyderne. I Rom kan man dog ikke kun nyde kulturen, men også det autentiske italienske køkken i de talrige restauranter.

Det går fremad med elektrisk mobiliteti Rom, og ud over de historiske steder er der masser af ladestandere til elbiler i byens centrum. Derfor er denne alsidige by et glimrende sted som spontan rejsedestination på en tur i egen elbil.

I forgrunden ser man en smilende kvinde, og i baggrunden en VW ID.3.

9. Barcelona

Den afvekslende spanske by ved den katalanske kyst er præget af innovation og historie med et moderne kultur- og gastronomimiljø. Centrum i Barcelona er velkendt for sine kunstværker og sin arkitektur, og derudover byder det også på den imponerende kirke Sagrada Familia, flere andre monumenter fra kunstneren Gaudi samt talrige museer og shoppingmuligheder.

Med et stort antal ladestationer er Barcelona også et forbillede, når det gælder elektrisk mobilitet. Den elektriske mobilitetssektor drives frem af et livligt startup-miljø i byen. Det gør byen til et optimalt europæisk rejsemål til en miniferie med elbil.

10. Budapest

Budapest, som er hovedstaden i Ungarn, er delt i to dele af floden Donau og forbundet af den berømte kædebro. Den livlige by byder på en blanding af herskabelige gamle bygninger og moderne nybyggerier. De kendte seværdigheder omfatter parlamentsbygningen ved Donauflodens bred, det historiske museum, Treenighedspladsen med Matthias-kirken og Fiskerbationens tårne. Et populært sted er den gamle bydel i Buda på borghøjen, som er tilgængelig med en svævebane. Budapest er også kendt for sit krydrede køkken.

Elbiler er blevet fast inventar i bybilledet – og Budapest er også veludstyret med ladestandere. Med andre ord de perfekte forhold til en opdagelsesrejse i egen elbil.

Outro

Det skal være nemt at køre på ferie i Europa med elektrisk mobilitet: Med de nye elbiler fra Volkswagen kan man tage på en spændende roadtrip gennem Europas smukke storbyer. Og også takket være de mange forskellige urbane opladningsmuligheder kan man sagtens tage på rejse i sin egen elbil.

Læs mere om fremtidens turisme

Det vil måske også interessere dig:

ID.-magasin - læs mere her

Opladning og rækkevidde - læs mere her

E-teknologi - læs mere her

Elbil service

Energieffektivitet - læs mere her

ID. familien 

Det vil måske også interessere dig: