Effektivt: bremsesystemet på ID.3

I ID.3 kan du nyde ubekymret køreglæde på næsten alle veje. Blandt andet takket være bilens bremsesystem, som har en moderne tromlebremse på bagakslen. 

På illustrationen af ID.3 er tromlebremsens komponenter fremhævet.

ID.3 er baseret på den modulopbyggede elbilsplatform (MEB). Denne innovative bilplatform er konstrueret specielt til elbiler og sørger for, at mulighederne inden for elektrisk teknologi udnyttes på en særligt effektiv måde. Et eksempel på det er bremsesystemet. For i modsætning til en bil med klassisk forbrændingsmotor anvender ID.3 ud over for- og baghjulsbremserne også en anden komponent til at reducere hastigheden – nemlig rekuperationen.

The brake system in ID.3
Bremsesystemet på ID.3 

Genindvinding af energi skåner bremserne

Rekuperationen omdanner bevægelsesenergi til elektrisk energi under opbremsning. Det giver en markant forøgelse af rækkevidden – og da størstedelen af bremseenergien ikke videreføres til bremserne, slides de også mindre. Genindvindingen gør det også muligt at anvende topmoderne tromlebremser på bagakslen. Forrest er ID.3 derimod udstyret med klassiske skivebremser.

Energy recovery through recuperation
Genindvinding af energi via rekuperation

Form følger funktion: tromlebremsen

Tromlebremsen har sit navn fra den lukkede cylinderform, som beskytter komponenterne på fremragende vis mod kulde, fugt og rust. Derudover har den ingen restbremsemomenter, og det er med til at minimere energiforbruget. Og så bidrager den også til miljøbeskyttelsen. For med det lukkede system kan bremsestøvet ikke trænge ud, og det giver en effektiv reducering af partikelstøvbelastningen. 

28 x 52 cm drum brake (11 inches) including light brake drum
28 x 52 cm tromlebremse (11”) inklusive bremsetromle light

Tre komponenter, mange fordele

Bremsesystemet på ID.3 er energibesparende og er med til at sikre, at serviceintervallerne øges til 2 år. Men det vigtigste er, at dets innovative konstruktion giver mulighed for en afbalanceret opbremsning med en stærk deceleration og sørger for en markant forøget effektivitet og mobilitet.