Hvordan kan jeg oplade min bil?
Elektrisk mobilitet vil ændre vores måde at tanke op på i fremtiden. Fremover skal du ikke længere køre din bil hen på tankstationen, men kan nærmest oplade batteriet i din elbil overalt: derhjemme med en ladeboks, ved offentlige ladestationer eller lynladestationer. Når du først én gang har prøvet det, finder du hurtigt ud af, at det lige så nemt som at oplade din smartphone.
Hvad du skal vide om opladningen af bilen.
I hjemmet er den bedste ladeløsning en intelligent ladeboks, der monteres på væggen f.eks. i carporten. Installation af en intelligent ladeboks fra vores samarbejdspartner, Clever, kan tilkøbes sammen med bilen og giver den maksimalt mulige ladeeffekt hjemme på op til 11 kW. Når du lader din elbil via ladeboks, skal du blot sætte ladekablet med stikket i din bils ladestikdåse, og straks lader du den op.
Sæt stikket i, og hent energi ud.
På samme måde kan du komfortabelt oplade din bil ved ladere, som fx din arbejdsgiver stiller til rådighed for dig. Her er et ladekabel oftest allerede fastmonteret. Hvis der ved en offentlig lader ikke er noget fastmonteret kabel, skal du bare anvende et løst ladekabel, som du altid bør have med i bagagerummet i din bil.
Der er to forskellige typer af opladning.
AC-opladning
Som udgangspunkt skelner man mellem to opladningstyper: Ved AC-opladning overtager den ensretter, der er monteret i bilen, omformningen af strømmen fra det offentlige vekselstrømsnet til den nødvendige jævnstrøm.
DC-opladning
Ved den anden opladningstype, DC-opladning, omformes vekselstrømmen til jævnstrøm uden for bilen – fx i ladestationen. Fordelen er her, at der ved opladning – fx ved motorvejen – er mulighed for en højere effekt, og at opladningen dermed automatisk tager kortere tid.
Der er to forskellige typer af stik til opladning.
Sæt stikket i, lad op, frigør stikket, og tag det ud. Så nemt er det at lade din elbil op. De senere år er to typer ladestik blevet standard i Europa.
Mennekes stik
”Mennekes-stikket” (type 2) er til langsom opladning og opfylder den europæiske standard til AC-opladning. De fleste offentlige ladestationer er mindst udstyret med en type 2-stikdåse.
- AC-opladning i forbindelse med MEB med 7 til 11 kW.
- Så hvis du har en wallbox derhjemme, kan du hver nat lade helt op med 11 kW. Også hos arbejdsgiveren burde det være muligt at lade det ugentlige behov for energi til at pendle op i løbet af en arbejdsdag.
Combo 2 stik
Til lynopladning er CCS-opladning (Combined Charging System) standard i Europa. Det pågældende ladestik er udstyret med ekstra stikben til DC-lynopladning. Med den stiktype, der betegnes ”Combo 2-stik”, kan du lade op med en DC-ladeeffekt fra 22 kW ved alle offentlige ladestationer.
Fra stikdåsen til lynladestationen: Så hurtigt bliver dit batteri opladet.
En simpel grundregel siger: jo højere ladeeffekt, desto hurtigere er opladningen. Varigheden kan dog variere betydeligt – afhængigt af opladningstypen, batteriets ladetilstand og af, hvor stor en effekt bilen kan optage. Ved opladningen har eksterne betingelser som fx temperaturen og sollyset eller temperaturen i bilens batteri også en betydning. Hvis du oplader din elbil med en ladeboks, kan du snildt lade batteriet, også selvom det er kørt helt tomt, henover natten med 11 kW/time.
De hurtigste er High Power Charging-ladestationerne (HPC) med en ladeeffekt fra 100 kW. Generelt anbefaler vi, at du ikke lader din elbil helt op hver dag. Sådan skåner du batteriet.